Rejsetanker om Taiwan

Vores rejsetanker om Taiwan, som vi har skrevet om i dette indlæg. Efter vi havde nogle rigtig gode dage i Taiwan, et land som i den grad overraskede positivt på så mange måder. Taiwan er et land vi egentlig ikke havde de store forventninger til. Den primære årsag til vores valg var, at vi ville opleve den imponerende skyskraber Taipei 101.

Rejsetanker om Taiwan

Taipei 101

At opleve Taipei 101 var en vild oplevelse, for os der elsker høje bygninger. En gammel drøm om at se dette bygningsværk, der gik i opfyldelse. Men derudover havde vi også mange bonus oplevelser, som vi slet ikke havde forventet.

Rejsetanker om Taiwan

Kina eller ej?

Er det Kina eller er de kinesere i Taiwan? Et spørgsmål vi stadig stiller os selv i vores rejsetanker om Taiwan. På nogle områder var vi ikke i tvivl. Det var Kina, menneskerne lignede kinesere, skriften, sproget og til dels madkulturen.

Men nej, det var ikke Kina. Stemningen er helt anderledes end de rejser vi har haft i Kina, folk var imødekommende. Hvis vi skal være lidt grove føltes Taiwan som Kina, men hvor alle de ting vi ikke bryder os om ved Kina var væk. Dejligt!

Vores observation er selvfølgelig kun taget ud fra, vores besøg i hovedstaden Taipei.

En rejse til Taiwan krævede ikke en besværlig og dyr visums ansøgning som skal gøres hjemmefra, som det er tilfældet hvis du skal besøge Kina. Der er en emigration, når du ankommer, og du får et visum som gælder i 3 måneder, dejlig nemt.

Rejsetanker om Taiwan

Rejsetanker om Taiwan

Der er meget ordentlig og en behagelig kultur

I Taiwan er der ordentligt, meget ordentligt. Metrostationerne er velfungerende og ufattelig billige og de er klinisk rene uden affald. Det er forbudt at indtage både mad og drikke i togene og dette blev heldigvis overholdt.

Ingen massen eller skubben ligesom i Kina. Nej, på stationerne er der båse og linjer til dem som ventede på næste tog. I Taipei står folk pænt i kø, i lange lige linjer og maser ikke ved indstigningen, som forgår i den ene halvdel af åbningen. I den anden halvdel står folk af, så i løbet af ingen tid var alle enten stået af eller på toget.

Inde i toget er der en del siddepladser, som er dedikeret til gravide, gamle eller gangbesværet. De blev ikke besat ellers hvis de blev, rejste folk sig med det samme og afgav dere siddeplads. En oplevelse der ville være meget usædvanlig i Danmark og som sætter rejsetanker om Taiwan i et andet lys.

Rejsetanker om Taiwan

Gadekrydsene i Taipei

Ved gadekrydsene giver det udfordringer for alle. Der er meget trafik både fra gående, cykler, busser, biler og scootere. Jo, alt er optegnet så alle ved hvordan de skal bevæge sig rundt i de enorme kryds. Der er f.eks. aftegnet båse til scooterne, så de ved hvor de skal opholde imens de ventede på at skulle dreje. Smart og det fungerede.

Rejsetanker om Taiwan

Rejsetanker om Taiwan

Rejsetanker om Taiwan

De lokale hakker og spytter ikke

I Taiwan oplevede vi ikke den sædvanlige hakkende og spyttende folkefærd. At der hele tiden skulle udledes alverdens kropsdufte og en bøvs i øret fik vi heller ikke. En smaskende, slubrende indtagelse af mad, for derefter at have smidt halvdelen af maden på gulvet. Nej ikke i Taiwan.

Så vi var glædelig overrasket. Du kan være kineser i Taiwan uden at skulle hakke hele tiden. Hmm… os som troede, at kineserne har nogle helt specielle slimhinder som bevirker at dette er en nødvendighed hele tiden.

Rejsetanker om Taiwan

Vores debut med AIRBNB

Vi havde under dette besøg i Taipei valgt at bo i privat lejlighed og selvom vi måske var lidt skuffet over rengørings niveauet indenfor i lejligheden, var selve valget overraskende godt.

I vores rejsetanker om Taiwan, indrømmer vi at udover at det gav en anden frihed end at bo på hotel, var det virkelig dejligt at bo blandt de lokale. I et område hvor vi i nogle dage kunne være en del af det “rigtige” Taiwan og komme lidt ind under huden i dette samfund.

Rejsetanker om Taiwan

Genbrugspolitikken og leje cykler

Under vores ophold i lejligheden stiftede vi også bekendtskab til genbrugspolitikken. Alt affald skulle sorteres, så alm. affald, papir og flasker for sig. Vi oplevede senere affaldsvognen i gaderne og vi var slet ikke i tvivl når den kom kørende.

Den havde en festlig lille melodi så du skulle tro at det var en is bil der ankom og ikke en affaldsbil. Den havde så nogle stop undervejs, hvor folk stimlede sammen, for herefter at aflevere deres affald til tre forskellige vogne. En til almindelig affald, en til organisk affald og det sidste papir samt flasker. Dejlig glædeligt at opleve denne kultur i Asien.

Det er første gang vi i et asiatisk land har oplevet, at du kunne leje offentlige cykler forskellige steder rundt om i byen.  Ja, du kunne låne en cykel i et af de afmærkede områder, som der var markeret rundt om i byen og bagefter aflevere den et andet sted. Vildt!

Rejsetanker om Taiwan

Rejsetanker om Taiwan

Rejsetanker om Taiwan

Vejret

Vi havde under vores ophold helt fantastisk vejr med sol og masser af varme på ca. 25-30 grader i april måned. Det er selvfølgelig altid en positiv faktor, når du tænker tilbage på et ophold i et land. Alting bliver bare mere positivt og smukkere i godt vejr, så vi var heldige.

Prisniveauet

Prisniveauet er billigt i Taiwan. Nogle af attraktionerne er skræmmende billige som f.eks. en billet til Zoo der kostede DKK 15. En metrobillet, hvor vi kunne køre en halv time i tog endda med skift til en anden linje, kostede DKK 7-8. Vi kunne også snildt få et velsmagende og godt måltid mad fra et af de mange gadekøkkener for DKK 10.

Så stadig et billigt land at være gæst i, men samtidig et sted, hvor lokalbefolkningen levestandard underligt nok virkede høj af et asiatisk land at være. Et land hvor iPhones, smartphones og iPad måske var mere dominerende i gadebilledet end i Danmark.

Rejsetanker om Taiwan

De lokale i Taiwan

I vores rejsetanker om Taiwan, konkludere vi at det allerbedste ved Taiwan er befolkningen. En befolkning der ikke virkede turist trætte, som gerne vil i dialog med os, spurgte til os og hvor vi kom fra.

De lokale i Taiwan er venlige, serviceminde og smilende og ville gerne tale med os. Så måske skal det store moderland Kina på en opdagelsesrejse til Taiwan. Det at Taiwan har været under vestlig påvirkning og en til del japansk, mærkede vi specielt ved de ting som vi ikke kan udstå ved Kina.

De lokale var hjælpsomme men desværre ikke er så engelsk talende. Mange ting kunne dog klares med lidt god vilje, finger eller kropssprog som den positive lokal befolkning gladelig praktiserede. Taiwan er også et land, hvor vi måske så 10 vesterlandske turister under vores ophold. Vi mener, at du skal tage afsted inden alle de andre turister opdager dette skønne land.

Efter at have vores rejsetanker om Taiwan savner vi landet og vi vil rigtig gerne tilbage en dag. Vi vil gerne, opleve naturen som skulle siges at være helt ufattelig smuk og gense de lokale som gjorde et godt indtryk og meget positivt på os.

Rejsetanker om Taiwan

Tag til Taiwan inden de andre opdager det. Du vil ikke blive skuffet.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.