Rio de Janeiro – Brasilien

Rio de Janeiro landede vi i, efter en to timers flyvning fra Foz do Iguacu i det sydlige Brasilien, byen som i daglig tale bare bliver kaldt for Rio. Rio er en af verdens smukkeste naturlige byer og alle sømænd siger, at denne by har en af de smukkeste indsejlinger i verden.

Rio de Janeiro - BrasilienRio de Janeiro - Brasilien

Vores ankomst til Rio de Janerio

Rio de Janeiro som vi alle tre har drømt om at besøge og lige nu i dag, var vores drøm endelig gået i opfyldelse. Vi var ikke i tvivl om, at dette ville blive en fantastik oplevelse, allerede da vi ankom til vores hotel om aften.

Vores hotel lå direkte ved Copacabana stranden og vi mærkede med det samme liv, stemning og så masser af folk der dansede, drak, spiste, grinede og snakkede. Kanon stemning!

Rio har tidligere været Brasiliens hovedstad, men i dag hedder hovedstaden Brasilia som er blevet bygget midt inde i landet. Rio er en kæmpe by og Brasiliens næststørste, kun overgået af Sao Paulo og har et indbyggertal på ca. 6 millioner som stiger til ca. 11 millioner når det inkludere forstæderne.

Rio de Janeiro - Brasilien

Naturen overraskede os

Det som du normalt forbinder med Rio er ikke nødvendigvis den smukke natur, men mere karnevalet, samba, Maracana fodboldstadion, solskin, Sukkertoppen og Kristusfiguren.

Så det var især naturen, som overvældede os ved ankomsten til Rio. De hvide strande med blødt sand, som ligger ned til det blå Atlanterhav, de smukke bjerge der skød op alle steder som store grønne muldvarpeskud og var dækket af jungle vegetation, der stod i stor kontrast til de nye skyskrabere og gav Rio en fantastisk blanding af smuk vild natur og storby.

Rio de Janeiro - Brasilien

Puls og arkitektur

I Rio er der puls og liv der blev bundet sammen med masser af positive mennesker. Ud over det glade liv, er Rio samtidig omgivet af anderledes arkitektur, f.eks. katedralen St. Sebastiao der er formet som en imponerende stor kegle.

Hvis du efter at have besøgt katedralen, tager et kig op af klipperne der omgiver centrum, ser du alle de farvestrålende favelaerne som er slumkvarterne i Rio. I Rio er der virkelig store kontraster men alt bliver smukt omkredset af naturen.

Rio de Janeiro - Brasilien

De små markeder

Mange steder i byen oplever du også små torve, som blev omdannet til markeder. Her bliver der solgt alt fra turist ting, smykker, fødevarer, drikkevarer, tøj, tasker til malerier og kun fantasien satte grænsen.

Stemningen er hyggelig og fredfyldt på disse markeder langt væk fra det ellers larmende Rio. Markederne virker ikke planlagte og du får en fornemmelse af, at de impulsivt lige er opstået hen over natten. Vi oplevede også et marked som opstod midt på gaden en aften, hvor der var mulighed for at købe forskellige former for kage.

Rio de Janeiro - BrasilienRio de Janeiro - Brasilien

140820 Rio de Janeiro - Brasilien 9Rio larmer

Rio har bare det hele og er bestemt en nydelse, når du lige har omstillet dig til larmen. Ja, larmen er fra menneskerne, de larmede meget. Ingen taler almindeligt, alle råber og i starten skulle du som danskerne lige vende dig til det. De råber ikke fordi de var sure/vrede, men at dette bare er måden du taler sammen på i dette land.

Men den larmende tale er med fagter og emmer langt væk af temperament, passion og livsglæde som vi ikke kunne undgå at blive positivt påvirket af. Hvilken livsglæde!

I Brasilien går Rio under tilnavnet:  »Cidade Maravilhosa«, Den Vidunderlige By, og det er bestemt et navn som er fortjent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »