Road Trip – Australien

Road Trip – Australien begyndte efter nogle dejlige dage i Melbourne. Nu var tiden kommet til at vi skulle på landevejen. Vores Australiens Road Trip havde startpunkt i Melbourne, via Great Ocean Road, Phillip Island og en længere tur langs det sydlige Australien inden vi kom til Sydney.

Road trip, Australien

Vores rute på Road Trip – Australien

Efter en gang venstre kørsel for begyndere – husk altid, at have midten af vejbanen på den side du sidder i – kom vi i gang med vores Road Trip. Et Road Trip vi havde glædet os til.

De første to dage gik ind i landet, der åbner sig vest for Melbourne. Hvorefter turen gik sydpå, ned til Great Ocean Road, der ligger langs kysten til Sydhavet, der adskiller Australien og Antarktis.

Dag 1: Melbourne – Ballarat (121 km)
Dag 2: Ballarat – Halls Gap, (148 km)

Inde på Great Ocean Road, der starter lige udenfor Warrnambool, gik turen langs kysten næsten tilbage mod Melbourne og videre til Phillip Island.

Dag 3: Halls Gap – Warrnambool – Port Campbell 220 km
Dag 4: Port Campbell – Great Otway National Park – Lorne, 168 km
Dag 5: Lorne – Phillip Island, 279 km

Great Ocean Road slutter ved Torquay lige syd for Melbourne. Hvorefter vi forsatte ind imellem Melbourne by og ned på den anden side, mod Phillip Island. Efter Phillip Island, kørte vi i to lange stræk op langs kysten mod Sydney.

Dag 6: Phillip Island  – Orbost 367 km
Dag 7: Orbost – Gerringong, 533 km

På den sidste dag i bilen, var der kun et par timer ind til Sydney centrum, således at vores Road trip – Australien kunne slutte med manerer på den berømte Bondi Beach.

Dag 8: Gerringong – Sydney, 127 km

Road trip, Australien

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.