Road Trip – Reno via Virginia City til Lake Tahoe – Nevada, USA

Road Trip – Reno via Virginia City til Lake Tahoe var den næste strækning vi skulle køre. Vi startede morgenen i dejlig sol og havde ikke kørt særlig langt, før vi skulle ud på den første bjergkørsel. Det gik stejlt opad over meget lang tid, blandt de smukke sneklædte bjerge. Naturen var helt ubeskrivelig smuk og ord kan ikke beskrive, vores oplevelse af denne storslående natur.

Virginia City, Nevada

Road Trip – Reno via Virginia City til Lake Tahoe

Målet for dagens Road Trip var Lake Tahoe syd for Reno, på statsgrænsen mellem Californien og Nevada. Men inden vi kom så langt skulle vi jagte mere af vores guldgraver tema, så vi havde planlagt et besøg til en gammel guldgraver by som hedder Virginia City.

Virginia City – Den gamle mineby

Byen Virginia City ligger højt oppe i bjergene og er egentlig en spøgelsesby, hvor man har banket nyt liv i byens historie og udviklet den til en populær turistby. Byens historie startede i 1859, hvor et par guldgravere fandt den største guld og sølvklump nogensinde som verden havde set. I 1880 havde byen 30.000 indbyggere, seks kirker, fem teatre og 110 saloons.

Den største mine Virginia Mine, mener man har leveret metal for omregnet til dagens priser 5 milliarder dollars. Der ligger stadig guld i jorden, men det der er tilbage, er ikke økonomisk rentabelt af udvinde.

Mange af de gamle minebyer er helt forsvundet da man har genbrugt byggematerialet, men Virginia City bestod.

Byen er rimelig autentisk med sine planke fortove der var overdækket og de gamle bygninger, hvor mange af dem var rimelig faldefærdige. I byen er der også et par museer, masser af butikker, restauranter og nogle barer eller saloons som de hedder i god gammel westenstil.

Selvfølgelig er der meget turistet, men en gåtur rundt i byen på sådan en flot forårsdag i april, var nu meget interessant. Men du skal kunne abstrahere fra tingel tangel, lyskæder og en masse personer der prøvede at tjene penge på turisterne.

Virginia City, Nevada

Virginia City, Nevada

Virginia City, Nevada

Virginia City, Nevada

Vores Road Trip fortsatte

Tilbage i bilen fortsatte vi vores Road Trip – Reno via Virginia City til Lake Tahoe med at køre et stykke på bjergkammen. Herefter kørte vi nedad mod statshovedstaden i Nevada, Carson City der mest virkede som en mindre kedelig provinsby. Vi var hurtigt igennem Carson City, for derefter at finde os selv bestige endnu et sæt nye bjerge inden vi nåede frem til Lake Tahoe.

Lake Tahoe

Hold da op, hvor er Lake Tahoe området smukt. Søen der er helt blå, ligger omgiver af kæmpe kilometer høje giganter til bjerge og her i foråret var bjergene dækket med masser af sne på. Det var virkelig så smukt, at vi næsten tabte pusten.

Lake Tahoe er 35 km. lang, 19 km. bred og op til 500 m. dyb. Søen skulle rumme så meget vand, at hvis det kunne være muligt at oversvømme den enorme stat Californien, ville hele staten stå under vand med 35 cm.

Søen ligger i 1.900 meters højde over havets overflade. Søen fryser aldrig helt til og selv i de varme sommermåneder bliver søen heller aldrig helt varm. Søen ligger på grænsen mellem Californien og Nevada, hvor en tredjedel er i Nevada.

Lake Tahoe

Lake Tahoe

Lake Tahoe

South Lake Tahoe

Vi kørte langs søen mod syd til South Lake Tahoe, hvor vi ville gøre hold for natten. South Lake Tahoe området ligger på statslinjen mellem Californien og Nevada.

I Californien er spil ikke tilladt, men det er det i Nevada. Så i South Lake Tahoe befinder du dig et sted, hvor der på den ene side af gade findes masser af kasinoer, fest og ballade. På den anden side i staten Californien, er meget mere stille. Området bruges mere til wellness, naturoplevelser og aktions oplevelser.

Sjovt og meget kontrastfyldt!

Vi havde valgt at forsætte vores guldgraver og spille tema. Derfor boede vi selvfølgelig på den festlige Nevada side.

Lake Tahoe

  • Rejsetidspunkt april.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.