Serbien

Serbien valgte vi at besøge med en forhåbning om, at landet var anderledes, spændende, historisk. Et land som endnu ikke er blevet så populær blandt andre turister og er et land som er en overset perle. Vores ønsker blev fuldt ud indfriet og mere til.

Serbien

Serbien

Fakta om Serbien

Serbien officielt navn er Republikken Serbien og er et land på Balkan i Sydeuropa. Landet har haft en omtumlet historie, først var det en selvstændig stat, efterfuldt af en delrepublik i Jugoslavien. Dernæst en del af Serbien og Montenegro, for til sidst at blive selvstændigt igen.

Landet har omkring 7 millioner indbyggere og vores destination var Beograd som er landets hovedstad.

Serbien er måske ikke et land der endnu er så besøgt som rejsemål. Vi ville gerne opleve, om landet efter krigen er ved at finde sit eget fodfæste og om landets identitet hældte til den østlige eller vestlige side af Europa.

Landet havde kort forinden vores besøg været ramt af massive oversvømmelser og vi var en anelse bekymret, om det ville have en påvirkning på vores besøg.

Serbien

Taxa, pirateri og turen ind til Beograd

Efter vi havde fået stemplet passet og taget bagagen skulle vi finde transport. De sædvanlige lufthavns taxa pirater med et “godt tilbud” om en sort taxa stod udenfor og prøvede at overtale os til at tage med dem. Det var først da den yngste af os, fik nok og satte dem mundtligt på plads, at de skred.

Vi købte derefter en taxaseddel inde i lufthavnsbygningen til de officielle taxaer, som var en fast pris og afsted vi var med en fart på ca. 140 km i timen på en motorvej, hvor der måtte køres 90 km i timen, men vi kom dog frem i god behold.

Serbien

Serbien

Gammelt møder nyt i Serbien

Det første indtryk vi fik af Serbien, var gammelt som møder nyt. En masse trafik, sporvogne, busser og en masse brede boulevarder med grønne områder. Der er også det med sproget, som klingede sjovt og er totalt uforståeligt for os nordboer. Det var dog og ingenting i forhold til skriften, der er total ulæselig for os. Vi har ikke den fjerneste ide om hvordan de bogstaver skal tolkes.

Serbien

Serbien

Serbien

Serbien er stadig ukendt

Vi havde inden vores besøg søgt en del på nettet og i boghandlerne for at finde litteratur om Serbien og Beograd. Men i modsætning til andre lande, var det et meget begrænset udvalg vi fandt. Det blev også underbygget af at vi ikke kunne veksle penge noget steder inden vi rejste. Vi var dermed overbeviste om at landet stadig er et meget ukendt rejseland. Da vejrudsigten samtidig lovede sol og ca. 30 grader, var heldet med os. Vi så frem til vores oplevelser.

Serbien

Oplev ukendte Serbien inden andre opdager det!

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.