Singapore en ren mikrostat

Singapore en ren mikrostat, så vi frem til at besøge. Efter en yderst behagelig flyvetur med Singapore Airlines fra Hong Kong ankom vi til Singapore. Ved ankomsten til Singapore, blev vi budt velkommen i verdens bedste lufthavn. En lufthavn som er imponerende med grønne områder, i en ellers fuldstændig ren lufthavn.

Singapore

Fakta om Singapore en ren mikrostat

Efter lufthavnen blev vi ramt som af en mur, Singapore er virkelig meget varm med en høj luftfugtighed. Singapore ligger kun 137 km. nord for ækvator og temperatur der ligger på omkring 30 grader året rundt. Vejrudsigten siger det samme hver dag hele året, 30-33 grader med risiko for torden.

Singapore er en østat med ca. 5 millioner indbyggere og blev selvstændig i 1965 efter, at have været en britisk koloni. Singapore er en mikrostat og et af de tætteste befolket lande i verden. Der er også et af de rigeste lande i Asien med en overvejende kinesisk befolkning.

De mange regler i Singapore

Singapore er byen med en masse regler. Du må ikke indføre tyggegummi, ingen affald må smides og hvis du gør dette, vil det udløse store bøder eller samfundstjeneste. Der er mange steder hvor du ikke må spise og drikke. Graffiti og hærværk straffes med stokkeslag.

Der er generelt rent i bybilledet, endnu en regel. Ingen går bare over for rødt og de fleste bevæger sig indenfor fodgængerovergangen. Kun få går og ryger på gaden og selvfølgelig er der en regel der forskriver, at rygning skal foregå indenfor afmærkede områder.

Singapore er også det land i verden, der har den største dødsstrafrate pr. indbygger. Folk der bliver opdaget og er i besiddelse af narkotika straffes med døden og Singapore skulle efter sigende ikke skåne udlændinge. Dette var bare et udpluk af alle de forbud der er i Singapore.

Singapore

Byen er mangfoldig med imponerende bygninger

Efter at vi lige havde sat os ind i alle reglerne i Singapore kunne vi begynde at nyde byen. Det er smuk og meget grøn by. Der er en del gamle bygninger blandet med de nye imponerende bygninger. Skyskrabere står også tæt i kanten af byen, som massive boligblokke og i centrum som butikker og kontor.

Men Singapore er ikke kun regler. Singapore er også en blanding af mange forskellige folkeslag og trossamfund. Dertil kommer at Singapore har et af verdens mest utrolige bygningsværker Marina Bay Sands. For folk som os, der er dybt fascineret af bygninger, især de meget høje, var Marina Bay Sands et must-see.

Singapore

Singapore en ren mikrostat med masser af oplevelser.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

OnTrip.dk
CVR: 37901598
© 2017 OnTrip.dk All rights reserved

Translate »