St. Marks kirken – Beograd, Serbien

St. Marks kirken er en serbisk-ortodoks kirken som ligger ved Tasmajdan parken. Den blev bygget i den serbiske arkitektoniske stil og stod færdig i 1940. Det er en af de største kirker i Serbien. Kirken er 62×45 meter i grundplan og der er 60 meter til korset på toppen af den centrale kuppel.

St. Marks kirken, Beograd

Der var i anledningen af pinse masser af græs og hø inde i kirken og en bunke i hvert verdenshjørne. Dette blev brugt til at sno små kranse som de lokale lavede og bagefter tog de dem med sig.

Indretningen af St. Marks kirken

Den ortodokse kirke består af 3 rum. Et forrum derefter kommer skibet som er det rum menigheden opholder sig. Det er kendetegnet ved at der ingen bænke er, så dette er et rimelig stort næsten bart rum. En lidt underlig oplevelse. Det sidste rum er alterrummet der som regel er løftet et par trin op i forhold til resten af kirkerummet, for bedre syn af menigheden.

Midt i rummet står det firkantede alteret bord hvor hjørnerne symboliserer de fire verdenshjørner. Alterrummet er afskærmet med en væg fra skibet. Væggenes indretning skal være på en bestemt måde hvor der i midten skal være en tofløjet dør, der kaldes de hellige døre eller de kongelige døre. Men det mest markante er nok løgkuplerne på disse kirker.

St. Marks kirken, BeogradSt. Marks kirken, BeogradSt. Marks kirken, Beograd

Vi var til glo bryllup

Vi havde fornøjelsen at kunne sidde i skyggen på den varme sommerdag og nyde en øl imens vi kiggede på det bryllup som foregik både inde i kirken og omkring den. De fleste af gæsterne var nu på samme bar som os inden brylluppet. De nærmest løb tilbage til baren efter vielsen til endnu en øl, inden de skulle videre til festen.

Til brylluppet dukkede der også ca. 10 sigøjnere op. Børnene tiggede penge hos alle der var i området også hos bryllupsgæsterne. De voksne spillede noget forfærdelig musik men den forventning at bryllupsgæsterne ville betale for dette. Vi ved ikke om dette lykkes.

St. Marks kirken, BeogradSt. Marks kirken, BeogradEn smuk og meget anderledes kirke i Beograd.