Storbyguide Chicago – USA

I vores storbyguide Chicago, giver vi dig vores anbefalinger til et besøg. En charmerende by med masser af imponerende arkitektur og lækre spisesteder. Vi giver i denne storbyguide Chicago, vores tip og anbefalinger til oplevelser, spisesteder og overnatning.

Storbyguide Chicago

Fakta om Chicago

Chicago er USA’s 3. største by og byen er beliggende i staten Illinois. Med sine 2,7 millioner indbyggere, er det den mest folkerige i Illinois og Midtvesten. Byen bliver også kaldt “Windy City”, på grund af sine støjende politikere og de til tider meget kolde vinde. Vinde som fejer ind over byen, fra de store omkringliggende søer. En by, hvor der som regel er varmt om sommeren og frysende koldt om vinteren.

Vi har oplevet byen to gange, den ene gang i juli måned hvor der var meget varmt og i det tidlige forår. Kort forinden vi besøgte byen i foråret, havde der været kraftig snestorm og meget koldt. Vi var heldige, for i marts da vi besøgte byen, var der blæsende men sol og 15 grader.

Byen ligger smukt ned til Lake Michigan, som er en kæmpe sø der måler 494 km. i længden og 190 km. i bredden og som har en kystlinje på hele 2.640 km. Ellers er byen kendt for sin smukke, anderledes og imponerende arkitektur hvor Cloud Gate med kælenavnet Bønnen, nok er den mest kendte. Ellers er Chicago byen hvor du kan opleve masser af tilbud indenfor musik især jazz og blues sammen med de mange gode spisesteder.

Tidligere var Chicago mest kendt for de legendariske gangsteropgør i 1920’erne og 1930’erne med Al Capone i centrum. En spændende by, hvor hele mafiakulturen er opstået og som også afspejler sig mange steder i bybillede. Kriminaliteten i dag forekommer dog stadig, dog mest i de fattige områder af byen i den sydlige og vestlige del af Chicago. Byen har desværre, de seneste år også haft en meget høj mordrate.

En by med hyggelig stemning, smuk og at Chicagofloden gennemskærer byen, giver den kun en ekstra smuk dimension. Vi giver dig hermed vores bedte tips og anbefalinger til dit besøg i vores storbyguide Chicago.

Storbyguide Chicago

Transport i Chicago

Som udgangspunkt, opleves byer bedst på gåben. Her kommer du tæt på tingene, kan stoppe op, nyde og lade dig imponere. Der er dog mulighed for at bruge offentligt transport i Chicago.

Til og fra lufthavnen

  • Metrobillet: DKK 21 men du skal regne med at turen tager mindst en time.
  • Minibus: GO Airport Shuttle – DKK 100 pr. person
  • Læs her vores tip til minibus.

I Chicago

  • Vandtaxa: Du kan komme benytte vandtaxa rundt på Chicago floden. Enkeltbillet DKK 35
  • Metro og busser: En enkeltbillet koster DKK 21 – En 24 timers billet DKK 70 og 3 dages billedet DKK 140.
  • Højbanen The Lopp i Downtown koster DKK 18.

Højbanen The Loop - Chicago, USA

Prisniveauet i Chicago

Som udgangspunkt er priserne høje i storbyen Chicago. Her er et par eksempler:

  • Oplevelser – og eller seværdigheder fra DKK 100 og op. F.eks. koster en billet til Willis Tower DKK 160.
  • Chicago klassikeren, hotdog DKK 30
  • En kop kaffe på en café DKK 15
  • En af de Chicago kendte Deep Pan pizzaer på restaurant DKK 150
  • Hotelværelser på mellemklasse hotel i centrum fra DKK 800 og op efter.

12 Postkort fra Chicago - USA

Oplevelser I Chicago

Tag en gåtur rundt i byen og kig på alt den imponerende arkitektur. Højhuset Willis Tower, det 423 Trump International Hotel eller højhuse som ligner majskolber. Gå en tur på den lange shopping gade Magnificent Mile, se det historiske vartegn Water Tower som står i stor kontrast til skyskraberen John Hancock Center.

Millennium Park

Top attraktionen i Chicago er Millennium Park med skulpturen Cloud Gate med kælenavnet Bønnen. Her i det grønne åndehul kan du opleve freden, sidde på en bænk og få en fascinerende udsigt til de omkringliggende skyskrabere.

12 Postkort fra Chicago - USA

Penge Museum

Tag på en anderledes og gratis oplevelse. Besøg penge museet, se hvor meget 1 million en-dollars sedler fylder. Lær om pengenes historie og få et unikt indblik i pengenes betydning i USA.

Money museum the Federal Reserve Bank - Chicago, USA

Willis Tower

Stig op i højderne i den imponerende 442 meter høje skyskraber, som var verdens højeste i 25 år. Stå på en glasplade, se ned og bliv skræmt eller nyd den smukke udsigt over byen, fra toppen af bygningen. Heroppe fra kan du på en klar da se 4 stater og 80 km. væk.

12 Postkort fra Chicago - USA

Magnificent Mile

Shop til du segner på Magnificent Mile som en lang shopping gade, beliggende i Downtown Chicago. Mile i navnet betyder gadens længde på de 1,6 km. Lav et stop ved de historiske vartegn “Water Tower” og forsæt din shoppe tur i en af de 460 butikker.

12 Postkort fra Chicago - USA

Højbanen the Loop

Kig ind af folks vinduer, se byen fra oven imens du kører med toget igennem downtown Chicago. Mød de lokale, set byen i et andet perspektiv og få en billig men god oplevelse.

Højbanen - Chicago, USA

John Hancock Center

Kom lige før solnedgangen til denne 344 meter høje skyskraber, som er den 5 højeste i USA. Tag en gratis tur op til 98 etage hvor baren The Signature” ligger. Nyd en cocktail, få en snack og nyd solnedgangen over byen og se den enorme Lake Michigan fra oven. Dermed spare du udgiften til udsigtsplatformen.

John Hancock Center - Chicago, USA

Overnatning

Der er masser af hoteller og andre overnatningsmuligheder i Chicago. De findes i forskellige prislejer. Vi har besøgt byen to gange og altid valgt at bo i centrum. Derfor er vores anbefalinger i vores storbyguide Chicago, også i den dyrere ende af skalaen.

Dana hotel and Spa

Er et 4-stjernet hotel som ligger i Downtown Chicago River North. Hotellet er en skyskraber med 26 etager og indretningen af værelserne, er indrettet i boutique stilen. Dejligt hotel med trægulve og en lille altan, med en fantastisk udsigt over byen. Området omkring hotellet, har et stort udvalg af restauranter og de største attraktioner ligger i gåafstand.

Anmeldelse af Dana Hotel and Spa‏ - Chicago, USA

Sofitel Chicago Water Tower

Er et 4-stjernet hotel som ligger tæt på Magnificent Mile. Hotellet er en skyskraber, som er smuk og modig arkitektur på 32 etager. Hotellet er lækkert, eksklusivt og du har en fantastisk udsigt over byen fra det enorme vindue i dit værelse. Hotellets ligger centralt, der er god service og tæt på restauranterne.

Sofitel Chicago Water Tower, USA

Spisesteder I Chicago

Chicago bugner af gode spisesteder i alle prisklasser. Men du skal i byen ikke snyde dig selv, for at spise en pizza og en klassisk Chicago hotdog.

Madoplevelser i Chicago

Vi giver dig vores bud på tre forskellige spisesteder i Chicago. Sund vegetarisk fastfood, Pizza på et historisk sted og Chicago-style hotdog.

Madoplevelser i Chicago, USA

Eggsperience Pancakes and Cafe

Et rigtig godt sted til morgenmad, hvor du kan få lækre pandekager, frugt og æg.

Eggsperience, Chicago USA

Tips til dit besøg i Chicago

  • Hvis du gerne vil op i Willis Tower, så bestil din billet på forhånd på nettet. Men regn med, at du alligevel skal stå i kø minimum en time.
  • Hvis du gerne vil se noget, når du kører i Højbanen The Loop skal du undgå myldretiden.
  • Observationsplatformen på John Hancock Center ligger på 94 etage men tag en gratis tur op til baren på 98 etage i stedet.
  • Pengemusset er svært at finde, så sørg for at have skrevet adressen ned. Overfor museet ligger der en smuk bygning, med et imponerende glasloft som du ikke skal snyde dig selv for at opleve.
  • Byen hedder ikke Windy city for ingenting, så vindtæt tøj kan anbefales.
  • Smag en Chicago style hotdog.
  • Sejl en tur på Chicago floden.

Andre inspirationskilder til storbyguide Chicago.

12 Postkort fra Chicago - USA

Giv os gerne en kommentar, med dine bedste tips til vores Storbyguide Chicago.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.