Storbyguide Riga – Letland

Storbyguide Riga, hvor vi giver dig vores anbefalinger til et besøg i Riga, Letland. En utrolig smuk by, som overraskede os positivt og som bestemt er værd at besøge. Vi giver i denne Storbyguide Riga, vores anbefalinger til oplevelser, hotel og spisesteder i byen.

2016-10-storbyguide-riga-letland-01

Fakta om Riga

I Riga finder du toppede brosten, historisk charme og floden Daugava der skærer tværs gennem byen. Dette kombineret med et utal af hyggelige cafeer og restauranter. Den gamle bydel der er på UNESCOs verdensarvsliste, er helt lukket for trafik og har masser af smukke gamle bygninger. Dette sammen med de mange grønne åndehuller, gør Riga til en smuk by.

En by du kan besøge, med en kort flyvning fra Danmark og egner sig til et forlænget weekend ophold. Desuden er der er behageligt lavt prisniveau, så du får meget for dine penge. Det er bestemt en by som kan tilbyde oplevelser for alle.

Riga er Letlands hovedstad og ligger ved Rigabugten ved Østersøen. Riga har ca. 700.000 indbyggere og er den største by i de baltiske stater. Byen har tre bydele: Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på Vestbredden.

Det officielle sprog er lettisk, men de fleste lettere taler også russisk. Byen blev grundlagt i 1201 og var med i Hanseforbundet, som gav byen et økonomisk fundament og en tyskkulturel tilknytning. Efter i mange år at have være besat af Rusland, blev Riga atter hovedstad i et selvstændigt Letland i 1991.

Riga er en by i rivende udvikling. En by som er ved at finde sin egen identitet, efter i mange år at have været fastlåst i Sovjets jernnæve. En smuk by, som er en overset perle og bliver spændende at følge fremover. Vi giver dig i vores Storbyguide Riga, vores bedste tips til dit næste besøg.

2016-10-storbyguide-riga-letland-02

Oplevelser i Riga

Den gamle bydel

Den gamle bydel oser af charme, smukke bygninger og her får du virkelig historiens vingesus at mærke. Imens du går på de toppede brosten og ikke blev forstyrret af trafik, kan du henføre dig selv til middelalderen. Kig op, kig hen og lad dig blive imponeret eller sæt dig på en hyggelig café og nyd den storslået arkitektur.

12 Postkort fra Riga – Letland

Letlands frihedsmonument

Letlands eget frihedsmonument tårner op ved overgangen til den nye bydel i Riga. Det blev rejst i 1935 og øverst oppe på søjlen står Milda, som er Letlands frihedsgudinde. Rundt om frihedsgudinden, er der smukke grønne områder som er omgivet af en lille kanal.

Markedshallerne

Markedshallerne er de gamle hangarer for zeppelinerne under første verdenskrig. Så bare selve bygningerne er en attraktion i sig selv. Omkring og i markedshallerne kan du få indsigt, købe eller smage Letlands specialiteter. Her mødes du med de lokale, som gør deres indkøb og du kan kigge på livet der leves imens du nyder en kop kaffe.

Riga, Letland

De smukke bygninger

Riga er en parade af smukke bygninger. Den smukke russiske-ortodokse katedral med sine mange kupler, Sorthovedernes hus med alle sine kromlurer og husk at kigge efter Rigas vartegn katten, på hustagene. De ældste bygninger i Riga de tre brødre, Riga slot og hele gaden Alberta iela med bygninger i Jugendsti, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

Smukke bygninger i Riga, Letland

International Museum of Vodka

Se tusindvis af vodkaflasker fra hele verden. Lad dig imponere af en rundvisning og fortælling om stedet, af den passioneret Leonard. Han fortæller dig med glæde om sin udstilling. Hvis du vil opleve et anderledes museum med masser af sovjet historie, er dette stedet at besøge.

Riga set fra oven

Riga er utrolig smuk set fra oven, med sine gamle bygninger omkranset af floden. Tag på besøg til TV-Tårnet og nyd udsigten. En udsigt over byen som også kan nydes fra Stalins gave til Riga, det Lettiske Videnskabsakademi. Du kan også tage elevatoren op i St. Petri kirken og herfra se den gamle bydel fra oven.

Riga set fra oven - Riga, Letland

Overnatning i Riga

Vores anbefaling til overnatning er på Tallink Hotel Riga. Her får du dejlige værelser, morgenmaden er super og det ligger i gåafstand til de fleste attraktioner. Der er på hotellet en restaurant der servere lækker gourmet mad til rimelige priser og en bar.

Tallink Hotel Riga - Letland

Spisesteder i Riga

Riga har et utal af restauranter og cafeer. Du har i Riga mulighed for at smage mad fra alverdens køkkener. Priserne er desuden lave i forhold til Danmark, så derfor kan få gode gourmetoplevelser for rimelige penge.

Riga, Letland

Restaurant Renommé, Gallery Park Hotel

Mærk historien, nyd den smukke renoveret bygning, som huser et af de bedste boutique hoteller i Riga. Smag udsøgt gourmetmad i de smukke omgivelser, på en restaurant som adskillige gange er kåret som en af Rigas bedste.

Restaurant Renommé på Gallery Park Hotel – Riga, Letland

Restaurant Elements, Tallink Hotel Riga

På Tallink Hotel Riga kan du få en rigtig god madoplevelse på Restaurant Elements. Lækker veltilberedt mad, som også er meget eksperimenterende. Desuden er det smukt, samt fantasifuldt anrettet og servicen er i top. Et gourmet måltid til rimelige penge.

Restaurant Elements, Tallink Hotel Riga – Riga, Letland

Tip til dit besøg i Riga

Vi giver dig i vores Storbyguide Riga vores bedste tips til dit besøg.

  • Hvis du skal besøge Museum of Vodka, så skriv adressen ned og bestil en taxa, det er svært at finde.
  • Der en ingen offentlige transportmuligheder til TV-Tårnet, du er nød til at tage en taxa.
  • Besøg byen i det sene efterår. På det tidspunkt, er der næsten ingen turister.
  • Engelsk er stadig ikke så udbredt i Riga, så få hjælp til at skrive adressen ned.
  • Det er rigtig billigt at køre i taxa.
  • Forvent ikke et højt serviceniveau.
  • Oplev det oprindelige Riga og besøg markedshallerne.
  • Prisniveauet er lavt i Riga. Mad og drikke ca. halv pris af Danmark.
  • Besøg gaden Alberta iela og de omkringliggende gade og oplev husene i Jugendsti. De er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Smukke bygninger i Riga, Letland

Andre inspirationskilder til Storbyguide Riga

Giv os gerne, din kommentar med dine bedste tips til Riga.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

OnTrip.dk
CVR: 37901598
© 2017 OnTrip.dk All rights reserved

Translate »