Tip til billeje og kørsel i Thailand

Vi giver dig vores tip til billeje og kørsel i Thailand. Benzin og billeje er behagelig billig i Thailand, men det kræver is i maven at køre i landet. Det positive, er den enorme frihedsfølelse det giver at have bil. Derfor skal det ikke afholde dig fra at leje en bil, heller ikke i Thailand.

Tip til billeje og kørsel i Thailand

Tip til billeje og kørsel i Thailand

Vi prøvede for første gang at leje bil i Thailand, under vores sidste ferie. Her var vi en uge i Phuket området og det bliver ikke sidste gang, vi gør det i Asien. I vores tip vil vi fortælle lidt om økonomien, hvad du skal være opmærksom på og give dig vores bedste råd.

Bestilling af billeje

Der er mange forskellige udlejningsfirmaer som tilbyder billeje og det er en smagssag, hvilket firma du vil vælge. Vi valgte at leje gennem det internationale Sixt, fremfor et af de lokale og vi var udmærket tilfreds med dem. Så Sixt kan vi godt anbefale. Vi havde valgt at bestille vores bil hjemmefra, så den stod klar til afhentning i lufthavnen.

Tip til billeje og kørsel i Thailand

Afhentningen af din bil

Når du afhenter din bil, skal du være meget opmærksom på nogle ting:

  • Hvis aftalen er at tanken er fuld – så tjek det, før du køre fra udlejningsfirmaet.
  • Husk at tanke inden du aflevere bilen ellers koster det en overpris, at få udlejningsfirmaet til det.
  • Du skal forvente, at der tages et depositum fra dit kort selvom du har betalt for lejen inden afhentningen.
  • Husk at få de rigtige forsikringer.
  • Der er som regel en selvrisiko – på vores billeje var der bl.a. en stor selvrisiko på dækkene.
  • Tjek bilen godt – selvom den ser fin og ren ud – så tjek den for skader. Hvis der er skader, så kontroller at det bliver skrevet ned. Tag eventuelt billeder af skaderne.
  • Sørg for at der er fri kilometer.

Tip til billeje og kørsel i Thailand

Økonomi

I vores tip til billeje og kørsel giver vi dig et indblik i økonomien. Ud over at vi gerne ville have frihedsfølelsen ved, at leje en bil var det samtidig en besparelse for os. Vores lejebil var en Toyota Yaris. I nedenstående eksempel kørte vi.

  • Phuket lufthavn – Khao Lak.
  • Khao Lak til Karon Beach.
  • Karon Beach – Phuket lufthavn.

Derudover var vi på en del små ture rundt i området.

Pris på Billeje

  • Billeje i 7 dage kostede DKK 1.000
  • Benzin DKK  5 pr. liter
  • Vi kørte 400 km. og tankede en gang til DKK 170.

Samlet Pris for en uges billeje inkl. benzin DKK 1.170

Til sammenligning

Hvis vi, for de samme hovedstrækninger skulle have betalt, kun for transporten frem og tilbage fra vores hoteller, ville det have blevet mindst DKK 1.200. Så udover denne lille besparelse, var alle de mindre ture rundt til seværdighederne dermed gratis.

Tip til billeje og kørsel i Thailand

Kørsel

I vores tip til billeje og kørsel i Thailand, må vi fastslå at kørsel i landet ikke er for nybegyndere og sarte sjæle. Det med færdselsregler er ikke noget thailænderne bruger energi på at overholde og ofte vil du tro, at enhver scooter fører har et udpræget dødsønske.

Thailand er desværre også det 3 land i verden, hvor der dræbes flest i trafikken. Statistikken siger 3 personer dør hver time. På vores uge som bilist i Thailand, så vi selv flere uheld, bl.a. en stor lastbil der var væltet på vejen.

Pas på, når du køre rundt i Thailand.

Tip til billeje og kørsel i Thailand

Tip og info om kørsel

  • Der er venstre kørsel.
  • Pas på de mange scootere, de overhaler indenom, udenom og imellem bilerne.
  • Husk at overholde fartbegrænsningerne også selvom thailænderne ikke selv finder det nødvendigt.
  • Undgå at køre efter mørkets frembrud – det er næsten umuligt, at se de mange scootere.
  • Alkohol 0,5 promillegrænse, men lad være med blande alkohol og kørsel.
  • Hvis du bliver stoppet af politiet – så anbefales det at betale bøden med det samme, også selvom du ikke har gjort noget ulovligt.
  • Du skal have internationalt kørekort – det kan du få for DKK 25 i Borgerservice i din kommune – husk at medbringe et pasbillede.
  • Brug sikkerhedssele.
  • Forvendt ikke at fuldt optrukket striber på vejen bliver respekteret.
  • Det er ikke tilladt at bruge mobil imens du kører.
  • Sørg for at have en eller anden form for GPS – de fleste skilte er på thai.

Tip til billeje og kørsel i Thailand

Vi håber du har mod på at leje bil

Vi håber ikke, at have afskrækket dig fra at leje bil i Thailand. En bil giver en utrolig dejlig frihed til kunne køre derned hvor du har lyst. Vi håber, at vores tip til billeje og kørsel i Thailand vil hjælpe dig.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

OnTrip.dk
CVR: 37901598
© 2017 OnTrip.dk All rights reserved

Translate »