TorvehallerneKBH – København, Danmark

TorvehallerneKBH ligger på Israels Plads og kun 100 meter fra en af de travleste S-togs stationer i København, nemlig Nørreport. TorvehallerneKBH er et af de største og bedste markeder i København, som besøges af ca. 60.000 mennesker om ugen. Der er over 60 forskellige stadepladser der sælger fødevarer af den højeste kvalitet.

Torvehallerne, København Danmark

Torvehallerne, København Danmark

En oase med lækre varer

Vi besøgte TorvehallerneKBH en søndag formiddag, hvor vejret var varmt og med dejlig solskin. Der var maser af liv og mennesker. Her er der mulighed for at købe friske kvalitets råvarer eller nyde dem tilberedt på en af de mange spisesteder der eksisterer her.

Området er en lille oase midt på stenbroen, hvor der er masser af muligheder for at sidde enten på de opstillede bænke eller på et af spisestederne. Selv ”blomsterne” som er til pynt og bryder områderne er krydderurter. Der er super hyggeligt og muligheden for at købe de råvarer som du normalt ikke lige kan købe i nærmeste supermarked. Stedet byder selvfølgelig også på en masse økologiske ting.

Der er en mangfoldighed og altid mulighed for at få en masse smagsprøver, måske på ting man ikke er smagt før eller noget man har smagt før, bare ikke i den kvalitet.

Torvehallerne, København Danmark

Torvehallerne, København Danmark

Torvehallerne, København Danmark

Torvehallerne, København Danmark

Sushi kursus

Vi besøgte TorvehallerneKBH fordi vi havde tilmeldt os et Sushi kursus der blev afholdt på Stadepladsen Sushilovers. Kurset var lærerigt og vi fik respekt for, at kunsten at lave denne spise ikke er så nemt som vi første troede. Det er nærmeste en hel videnskab. Vores resultatet var heller ikke speciel smukt, men smagen fejlede heldigvis ikke noget.

Hvis du er på besøg i København må du ikke gå glip af et par timer i TorvehallerneKBH. Et sted som oser af liv og tilbyder råvarer, som andre ikke gør. Men du behøver ikke købe noget. Du kan bare sidde og drikke kaffe, samtidig med at du kigger på livet der leves.

Torvehallerne, København Danmark

Torvehallerne, København Danmark

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.