UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

UNESCO minen Rammelsberg var et spændende, skræmmende og oplysende besøg. En unik oplevelse, der gav os indsigt i minedriften, dagligdagen og viste os ting, vi aldrig har oplevet før. Tag med på vores rejse under og over bjerget i dette indlæg.

 

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

 UNESCO minen Ramelsberg

I mere en tusind år var der uafbrudt minedrift i UNESCO minen Rammelsberg. I bjerget var der engang 27 millioner tons kobber, bly- og zinkmalm. Rammelsberg har heldigvis bevaret minedriftens historie og dens kultur, så vi andre kan opleve den.

Bygningsværket blev lukket i 1988 og er i dag pga. af sin over – og underjordiske mindesmærker, så unikt at det siden 1992 har været på UNESCO verdensarvsliste. I dag er stedet et stort museum med masser af både overjordiske og underjordiske oplevelser for dig. Dette giver dig muligheden for, at opleve dette spændende sted og der er mange forskellige former for ture.

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

Ankomsten til Rammelsberg

Vi boede i Goslar by som ligger tæt på UNESCO minen Rammelsberg. Vi startede vores bil og efter kort til var vi ved parkeringspladsen. Ved indgangen, blev vi mødt af den danske guide Winnie Birkegaard Schmidt som denne dag, ville bruge hele sin formiddag på at vise os dette unikke sted.

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

Rundvisning i museet

Winnie tog os med rundt i museet, i de gamle fabriksbygninger. Hun fortalte levende om hvordan hverdagen var for en minearbejder. Hun viste os bl.a. den enorme hal hvor minearbejderne klædte om hver dag. Ret anderledes og pudsigt omklædningsrum. Det var ikke skabe med en lille lås, som du normalt ser på en fabrik nej – arbejdstøjet hang i loftet!

Winnie fortalte:

Arbejdstøjet blev hejst op i loftet af flere årsager. For det første, fylder det ikke så meget og det vigtigste af alt. Det skulle tørre og heroppe under loftet tørrer det hurtigere.

Efter vi havde gået lidt rundt og kiggede, fået vores beskyttelse hjelm på, var det blevet tid til vores første tur.

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

Fra malmklumpen til koncentratet

Vi gik over mod en kæmpestor bygning og gik om på siden af den. Winnie fortalte at vi i dagens anledning tog elevatoren. Ja, det var en udvendig elevator som hjalp os op på toppen af bjerget. Det var vi ret glade for, da Rammelsberget er 635 meter højt. Udsigten heroppe fra, var storslået og smuk så den stod vi lige og nød et øjeblik.

Efter vi var kommet op på toppen af bjerget, gik vi nu ind i det enorme rum som var det første af mange, som skulle vise os hele bearbejdnings – og rensningsanlægget. En proces som var langvarig, besværlig og hårdt arbejde med masser af støv og larm, dengang minen var aktiv.

  • Vi så en hal – fik fortalt om processen.
  • Vi gik ned af trappen og ind i en ny hal.
  • Mange trappe og spændende forarbejdnings etager senere, var vi igen nede ved jorden.

En super spændende og informativ tur. Lidt spøgelsesagtig og anderledes, at gå rundt mellem de store maskiner i det sparsomme dagslys og der var kun os tre mennesker. Der var rumklang når vi talte, støvet var tykt og på en eller andet måde virkede det lidt uvirkeligt.

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

Ild og vand

Nu var tiden kommet, til vores næste rundvisning i UNESCO minen Rammelsberg som hed ild og vand. Vi gik fra bygnings-området ud i den smukke natur og endte ved en sø. Her nød vi stilheden og de smukke refleksionerne i søen, denne tidlige formiddag. En sø, hvor vandet blev brugt i forbindelse med minedriften.

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

Mineindgangen Roeder-Stollen

Vi gik hen mod bjerget og her var der en smuk udsmykket smedejernslåge. Vi stod lidt og kiggede imens vi tænkte:

Skal vi virkelig derind? Der er ingen andre mennesker, der er kulsort og det ser da lidt skræmmende ud.

Jov det skulle vi. Winnie fandt sit enorme nøglebundt frem og fandt nøglen som passede til lågen. Hmm nu var vi inde i totalt mørke og kunne også mærke kulden krybe ind under huden på os. Vi kom ind i et forholdsvis stort bredt rum så ja, jubii det var da ikke så slemt. Men nej glæden var kort, for det var kun begyndelsen.

Snart gik vi rundt af de små minegange, hvor vi fulgte vandets vej gennem gangene. Gange som var smalle, glatte, våde, lavloftede, op – og ned, rundt og masser af trapper. En tur som sikkert er mere behagelig, for mennesker som ikke har vores højde og især ikke Tores 2. meter. Den der med, at vi synes det var lige i overkanten at skulle have hjelm på, blev vi lige pludselige meget glade for. For vi skulle ofte bukke os og ja, så blev hoved ofte beskyttet af hjelmen som larmende skrabede imod klippevæggen.

På turen så vi det kæmpestore vandhjul, der blev brugt til af aflede vandet og transportere malmen, som er mere end 200 år gammel. Det som vi nok synes var det smukkeste hernede i dybet, var alle sulfatkrystallerne som der var i klippevæggen. De havde farver, som kunne variere fra hvid, grøn, blålig til de rødlige nuancer – ret smukt.

Efter at gået rundt UNESCO minen Rammelsberg og 101 trappetrin senere, så vi igen dagslyset. Vi afleverede vores bulede beskyttelses hjelm og drak en kop kaffe med Winnie imens vi talte om alle vores oplevelser.

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

Hvad synes vi om UNESCO minen Rammelberg

Det var en helt fantastisk formiddag og de 4 timer som vi var sammen med vores guide Winnie fløj afsted. Hendes fortællinger om UNESCO mine Rammelsberg var så indlevende og passioneret, at vi blev revet med. En unik oplevelse som vi ikke ville have været foruden og hvis du en dag kommer forbi Goslar, skal du ikke snyde dig selv for et besøg.

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

God at vide

  • Du kan bestille ture til Rammelsberg hjemmeside med dansk guide.
  • Turene inde i minen egner sig ikke til mindre børn.
  • Der er mange forskellige ture og det er muligt at komme på en eller flere.
  • Vores tur: Fra malmkumpen til koncentratet tager 1.15 timer
  • Vores tur: Ild og vand tager 1.15 timer.
  • Husk praktisk fodtøj der er vådt og glat inde i bjerget.
  • Husk varmt tøj, temperaturen inde i bjerget er 12 grader.
  • Billetpris til museet: Euro 9 – børn under 17 Euro 6
  • Museum og en guided tur: Euro 16 – børn under 17 9
  • Her finder du Rammelsberg hjemmeside. 

UNESCO minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland

Denne rejse er lavet i samarbejde med Harzer Tourismusverband. Indhold, meninger og billeder er som altid helt vores egne.

#harz #harzmountains #exploreharz

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

  • Rejsetidspunkt september.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

OnTrip.dk
CVR: 37901598
© 2017 OnTrip.dk All rights reserved

Translate »