USA er mulighedernes land‏

USA er mulighedernes land‏ og et land som vi er kommet til at holde rigtig meget af. Vi føler os bare hjemme hvergang vi besøger USA. Vi ved ikke helt præcist, hvad det er som gør at vi får denne følelse. En af årsagerne er nok, at vi har været her mange gange og dermed kan trække på nogle af alle vores erfaringer fra tidligere besøg. USA

Multikulturelt og nysgerrige

Det første vi bemærkede i USA var et meget multikulturelt gadebillede, som bestod af rigtig mange forskellige racer mennesker, i mange forskellige størrelser og med mange forskellige slags udseende.

Det er virkelig et af de steder på jorden, hvor man kan opleve alle racer. Amerikanerne er meget venlige, serviceminded og de virker umiddelbart ikke så fordomsfulde, som vi oplever det andre steder i verden.

Amerikanerne har en forfriskende nysgerrighed overfor andre mennesker og det er almindeligt, at vi bliver spurt om, hvor vi kommer fra, hvordan vi har det og om de kan hjælpe os med noget. Det er heller ikke usædvanligt, at vores påklædning lige fik et par positive bemærkninger med på vejen af fuldkommen fremmede mennesker. Næsten utænkeligt, at dette ville ske i Danmark.

Al kommunikation i USA er meget nemt, på et sprog vi både forstår og kan læse. Skønt!  Alle disse ting er selvfølgelig nogle af de mange årsager til, at vi med det samme føler os meget velkommen i USA. USA

Venlige og imødekommende

Et par eksempler på meget typiske oplevelser i USA. Annette ville tage et billede af en Cable Car i San Francisco, føreren råbte med et stort smil “skynd dig at tage det billedet, for jeg holder faktisk stille midt i et gadekryds”. Det er da overskud og ikke noget du oplever så tit, hos en buschauffør i København.

En anden historie, fire politibetjente som holder kaffepause udenfor Starbuck har overskud til, at turisterne må tage billeder af dem og få en lille snak om deres job. Der er super overskud, der giver os som dansker en hel anden vinkel på livet end bare det at være “korrekt” og lidt menneske forskrækkede.

For mange ting kan du sige om USA, men menneskerne er overordnet set meget imødekommende. Efter vi er ankommet til USA så skal vi som reserveret danskere lige vænnet os til dette. Når det er sket virkede det hele meget forfriskende og anderledes.

Stolthed

En af de første ting vi også tit oplever i USA er stolthed. Stoltheden overfor landet, jobbet eller familien. En stolthed som kun kan indgyde til respekt, selvom den er meget fremmed på mange måder for en dansker. Den stolthed hvormed amerikanere omtaler tingene på er fascinerende, at høre på og for en dansker opvokset med janteloven, hvor du ikke skal tro  du er noget, er disse samtaler nærmest dejlig provokerende. USA

Bagsidens medalje

Bagsiden som vi desværre også ser med det samme, er de mange hjemløse og de psykisk syge som går rundt på gaderne. Selvfølgelig oplever vi dette overalt i verden, men i USA synes det umiddelbart at være meget markant.

Vi følte også, at vi skal være mere opmærksomme, ikke fordi vi er direkte utrygge. Vi er bare mere opmærksomme. Det er jo også landet, hvor enhver borger kan bære et våben, som de til enhver tid uden varsel ville kunne bruge imod dig. En meget skræmmende tanke for en dansker som ikke er opvokset med at våben er hvermandseje.USA USA er døgnåben

Der er selvfølgelig andre ting ved USA, som vi med det samme bemærker. Alting er altid åbent, priserne er dejlig venlige for den danske pengepung og udvalget er enormt, ligesom alle andre ting er enorme i USA.

Dejligt befriende tænker vi. Vi kunne købe alle de ting vi havde brug for uden overhoved at tænkte på tidspunktet, eller hvilken dag det var. Det er bare rigtigt at alting er større i USA. USA

Naturen

Det vi virkelig altid ser frem til, ved et USA besøg er den fantastiske storslået natur. Vi skal ikke bevæge os særlig langt udenfor byerne, før vi bliver slået helt omkuld af den. Der er alle former for natur og amerikanerne er blevet rigtig gode til, at inddrage smukke områder til Nationalparker. I USA findes nogen af verdens mest flotte, største og mest fascinerende parker. USAUSAUSA Vi oplever, at USA virkelig er mulighedernes land, hvor alt kan lade sig gøre. Et besøg i USA giver os virkelig følelse af frihed og at alt kan lade sig gøre!.

Vi elsker at rejse i USA.