Værelse med udsigt

Værelse med udsigt er en kendt filmtitel, men dette indlæg er ikke en filmanmeldelse. Det er en lille samling af vores bedste værelser med udsigter fra den virkelige verden. Vi har i indlægget sat rigtig mange billeder ind, fordi billeder siger så meget mere end ord og dermed håber vi at kunne inspirere dig.

Værelse med udsigt - Hacienda Beach – Koh Samui, Thailand
Hacienda Beach – Koh Samui, Thailand
Værelse med udsigt - Sheraton Krakow Hotel – Krakow, Polen
Sheraton Krakow Hotel – Krakow, Polen
Værelse med udsigt - Dana Hotel and Spa‏ – Chicago, USA
Dana Hotel and Spa‏ – Chicago, USA

Udsigter forbinder vi senere med landet

På vores rejser har vi haft mange værelser med smukke udsigter. Der er dog nogle af dem der har formået at blive hængende og brænde sig fast på vores nethinder. Det er udsigter som vi ofte tænker tilbage på og drømmer om. I vores erindringer fra stedet eller landet bliver oplevelserne senere forbundet med lige præcis denne fantastiske udsigt.

Hvordan vælger vi værelse med udsigt?

Vi har igennem årene boet på utallige hotelværelser i mange lande, forskellige kategorier og prisleje. Ofte når vi rejser eller især inden vi tager afsted, bruger vi noget tid på at finde lige præcis det hotel som er det rigtigt for os.

Andre gange har vores valg været tilfældigt. Hvis det er på et Road Trip, har det været et ophold på et hotel eller motel, der er praktisk i forhold til vores rute.

Værelse med udsigt - The Rees Hotel and Luxury Apartments – Queenstown, New Zealand
The Rees Hotel and Luxury Apartments – Queenstown, New Zealand

Engang imellem beslutter vi at tage nogle meget bevidste valg omkring værelser med udsigt. Ja, selvfølgelig sidder vi ikke indenfor på værelset i dagevis, når vi er ude at rejse. Men at kunne vågne op eller falde i søvn til en storslået udsigt kan for os være næsten magisk.

Hvis vi så desuden kan være så heldige, at der ud over den smukke udsigt også er en balkon, terrasse eller altan. Et sted hvor vi kan sidde udenfor og nyde udsigten, så er vi i syvende himmel.

Værelse med udsigt - The Eastern & Oriental Hotel Georgetown – Penang, Malaysia
The Eastern & Oriental Hotel Georgetown – Penang, Malaysia

Udsigt koster

Selvfølgelig har en storslået, smuk eller fascinerende udsigt en pris. Hotellerne ved jo godt, at lige præcis deres udsigt er eftertragtet. Priserne på et værelser med den gode udsigt er, som regel også derefter.

Men hvis vi i årevis har haft en drøm om, at bo et bestemt sted med en helt bestemt udsigt, kan det være svært at sige nej. Så i de tilfælde, hvor vi gerne vil have udlevet vores drøm har vi prioriteret at bruge pengene på det.

Dette kunne være drømmen om, at vågne med udsigt til Copacabana stranden i Rio de Janeiro Brasilien. Eller drømmen om, at bo inde i et indianerreservat og opleve hvordan solen gå ned over Monument Valley i Utah USA eller ligge i vores helt egen private pool og nyde stilheden med udsigt til ørken i Emiraterne.

Værelse med udsigt - Hotel Rio Lancaster – Rio de Janeiro, Brasilien
Hotel Rio Lancaster – Rio de Janeiro, Brasilien
Værelse med udsigt - The View Hotel – Monument Valley, USA
The View Hotel – Monument Valley, USA
Værelse med udsigt - Bayan Tree Al Wadi – Ras Al-Khaimah, UAE
Bayan Tree Al Wadi – Ras Al-Khaimah, UAE

Hvordan får vi så råd til den dyre udsigt?

For at få råd til at udleve disse drømme vælger vi nogle gange, at bo på det dyre sted i få dage for derefter, at flyttet til noget billigere under resten af vores rejse.

Et godt eksempel på dette er, når vi besøger vores ynglings by Las Vegas. Her vælger vi ofte at bo nogle nætter på et af de meget dyre Strip hoteller i hverdagene og betale ekstra for værelset med den gode udsigter. I hverdagene er hotellerne i Las Vegas nemlig markant billigere end i weekenden.

Den anden del af opholdet er vi så flyttet til et af de billigere hoteller, ofte i Downtown området. Udover at åbne op for at udleve drømmen om den gode udsigt og at minimere vores udgifter, oplever vi også tit flere sider ved den samme by, flere rejser i rejsen.

Værelse med udsigt - Aria Resort og Casino – Las Vegas, USA‏
Aria Resort og Casino – Las Vegas, USA‏

Det er selvfølgelig forskel på hotellerne, men hvis du allerede har besluttet dig for et hotel, er det ofte ikke meget dyrere, at tilkøbe sig til et bedre værelse. For en mindre merpris føler vi ofte, at vi får så meget mere for vores pengene.

Igennem årene har vi også flere gange været heldige. Vi er ofte blivet opgraderet til et bedre værelse, som har givet os en storslået udsigt.

Værelse med udsigt - Harrah’s Lake Tahoe Resort & Casino – Lake Tahoe, USA
Harrah’s Lake Tahoe Resort & Casino – Lake Tahoe, USA (Formiddags billede)
Værelse med udsigt - Harrah’s Lake Tahoe Resort & Casino – Lake Tahoe, USA
Harrah’s Lake Tahoe Resort & Casino – Lake Tahoe, USA (Aften billede)

Hvordan finder vi værelser med god udsigt?

Vi bruger en del tid på, at finde hoteller og værelser med den gode unikke udsigt. Det er enten ved at læse rejseblogs, se billeder på Instagram eller tale med andre rejse interesseret, hvorved vi har fået gode værelses tips.

Værelse med udsigt - Yosemite View Lodge – Yosemite, USA‏
Yosemite View Lodge – Yosemite, USA‏
Værelse med udsigt - Hotel Renew – Honolulu, Hawaii‏
Hotel Renew – Honolulu, Hawaii‏
Værelse med udsigt - Hotel Marienlyst – Helsingør, Danmark
Hotel Marienlyst – Helsingør, Danmark

En anden rigtig god måde, at finde udsigts værelser på, er ved at søge på TripAdvisor. TripAdvisor har den store fordel, at udover at kunne læse anmeldelser om hotellet, er der ofte også mulighed for, at se “rigtige” billeder af hotellet og værelserne.

Billeder som der er taget af gæster der har boet på værelserne. Ikke kun de ofte urealistiske glansbilleder, som hoteller selv har taget og som desværre ikke altid afspejler virkeligheden. Ved at se gæsternes egne billeder, får du dermed et mere realistisk indblik i, hvordan værelset og udsigten er.

Værelse med udsigt - Aston Maui lu – Maui, Hawaii
Aston Maui lu – Maui, Hawaii
Værelse med udsigt - Parasol Hotel & Apartments – Karpathos, Grækenland
Parasol Hotel & Apartments – Karpathos, Grækenland
Værelse med udsigt - Kempinski hotel – Aqaba, Jordan
Kempinski hotel – Aqaba, Jordan

Fremme på hotellet spørger vi også tit efter et værelse med udsigt, når vi tjekker ind. Med lidt charme og et smil i øjet, har vi ofte fået et godt værelse med super udsigt eller for os som elsker høje bygninger, et værelse på en af de øverste etager.

Prioritere du også lidt tid og penge på den gode udsigt? Del også meget gerne dit insider tip om et hotel, der har værelser med den unikke udsigt fra dine rejser.

  • 2015 (November)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »