Willis Tower var verdens højeste skyskraber i 25 år – Chicago, USA

Willis Tower var verdens højeste skyskraber i 25 år. For os som elsker høje bygninger var det et must-see i Chicago. Vi stod foran denne skyskraber for 3 år siden, men opgav fordi køen var umenneskelig lang. Så i dag skulle vi endelig op i bygningen.

Willis Tower – Chicago, USA

Billetterne bestilt på forhånd

Willis Tower var verdens højeste skyskraber i 25 år så det ville vi ikke gå glip af. Vi havde på forhånd bestilt billetterne hjemmefra med håbet om den valgte mandag ville medføre at køen ville være kort og vi hurtig ville komme op i tårnet men…. Det skulle nu vise sig ikke at være tilfældet.

Willis Tower var verdens højeste skyskraber i 25 år

Willis Tower var verdens højeste skyskraber i 25 år. I dag er den næsthøjeste bygning i USA med sine imponerende 442 meter og stod færdigbygget i 1973. Dengang var bygningen unik og var verdens højeste bygning med sine 110 etager, hvor nogle er nede under jorden. En placering Willis Tower holdt i 25 år. Siden 1973 er der kommet antenner på bygningen som dermed samlet giver den vilde højde af 527 meter.

Os som elsker TV-Tårne og høje bygninger, skulle selvfølgelig op i bygningen som er den 11. højeste i verden. Den har et skydeck med udsigt fra 412 meters højde. Det siges at du på en klar dag kan se til 4 forskellige stater og op til 80 km. væk.

Willis Tower – Chicago, USA

Vores oplevelse af Willis Tower

Efter vi lige var faldet lidt i svime over Willis Tower udefra hvor vi bøjede hoved tilbage for at prøve om vi kunne se toppen af bygningen. Nu var vi klar til dagens højdepunkt. Forventningsfulde som små børn gik vi indenfor i bygningen. Ja, dejligt det virkede slet ikke som om der var ret mange mennesker som sidst vi stod samme sted, så skønt vi ville hurtigt komme op på skydeck.

Willis Tower – Chicago, USA

Kø, kø og atter kø

Vi stillede os i køen og fik så af vide, at dette var køen til sikkerhedstjek og at vi skulle forvente, at det ville tage mindst 1 time og 30 minutter før vi var oppe på skydeck. Ja, nu stod vi her, havde opgivet sidste gang og havde betalt for vores billet. Vi valgte at blive i køen selvom vi på denne solskinsdag hellere ville have brugt tiden udenfor.

Efter en del tid var vi nu kommer frem, af de meget amerikanske psykologiske rigtige køer, hvor du får følelsen af fremdrift til sikkerhedskontrol. Den fungerer lidt ligesom i lufthavnen med scanning af dig og din ejendele.

Vi kunne nu heldigvis undgå en kø fordi vi havde købt billetterne på forhånd og blev rigtig glade, for nu måtte vi da snart være fremme ved den elevator….. men.

Nej, nu var der igen en ny kø.  Det var køen til en biograf hvor vi alle skulle se en film. Nu kunne vi dog se tiden, næste forestilling var om 10 minutter. Der kom vi desværre ikke med, så vi ventede endnu 15 minutter til det blev vores tur til forestillingen.

De fleste i den lange kø var nu efterhånden lidt opgivende og placerede sig på gulvet. Børnene var umulige, men det var de vokse også ved at blive men endelig nu skulle vi ind og se film.

Filmen som blev vist varede 10 minutter og var egentlig ret informativ. Den fortalte i ord og billeder om ideen, byggeriet og udfordringerne til bygningen som stod færdig efter 3 års byggeri.

Willis Tower – Chicago, USA

Willis Tower – Chicago, USA

Willis Tower – Chicago, USA

Willis Tower – Chicago, USA

Willis Tower – Chicago, USA

Skydeck og fantastisk udsigt

Nu skulle vi stå i kø igen og jubii denne gang var det til elevatoren. En elevator der på 1. minut tog os 412 meter op i luften med en rasende fart, som gav propper for ørene. Nu var vi her endelig, skønt. Vi nød med det sammen, den storslået udsigt vi fik over Chicago, søerne og det er bestemt en vild oplevelse at se byen fra oven.

Du har på skydeck desuden muligheden for at få overskredet dine grænser. Du kan stå inde i et glasrum som er bygget udenpå bygningen og dermed få en fornemmelse af at stå ude i intetheden. Vi fravalgte denne oplevelse. En blanding af at vi ikke orkede mere kø og fordi en af glaspladerne for kort tid siden revnede.

Willis Tower – Chicago, USA

Nedturen og kø igen!

Efter vi havde nydt udsigten var tiden kommet til at vi skulle ned igen. Ja, vi havde nu forudset det men alligevel kø igen, for at komme ned. Ned kom vi da og efter at være blevet tvunget igennem et stort område med souvenirs var vi ude igen.

Willis Tower – Chicago, USA

Willis Tower – Chicago, USA

Willis Tower skuffede os

Willis Tower var verdens højeste skyskraber i 25 år og selvfølgelig skulle den opleves. Normalt vil vi gerne gøre rigtig meget, for at se eller komme op i en skyskraber. Vi har da ofte bevidst rejst efter dem. Vi ved ikke om det var jetlag, de uendelig mange køer eller fordi vi har prøvet det mange gange.

Vi ikke fik wow oplevelsen og blev helt euforiske som vi plejer. Vi havde været i en af de højeste bygninger i verden som for os er noget der tæller og som vi går op i, men denne gang var det ikke som det plejer at være, desværre. Desværre skuffede Willis Tower os, sikkert pga. KØ og atter KØ.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

OnTrip.dk
CVR: 37901598
© 2017 OnTrip.dk All rights reserved

Translate »