Anmeldelse af Grand Cafe – Rostock, Tyskland

Anmeldelse af Grand Cafe som vi har besøgt denne adskillige gange. Det er nu ikke fordi du oplever speciel forrygende mad, men beliggenheden er skøn. Cafeen ligger lige midt på Kropeliner Strasse, som er den store shopping gågade midt i Rostock og er et perfekt sted til en middag.

Anmeldelse af Grand Cafe - Rostock, Tyskland

Lokalet og udvalget

Vi besøger ofte Grand Cafe når vi er i Rostock, fordi vi her har muligheden for at sidde udenfor med den smukke udsigt til alle de gamle bygningerne og livet der leves. Der er selvfølgelig også masser af pladser indenfor i cafeen, som er hyggelig indrettet og har bibeholdt den gamle charme. Selve udvalget af retter er stort, men et udvalg der primært er italiensk præget. Der er også masser af muligheder for forskellige isdesserter, øl, vin og kaffe.

 

Grand Cafe, Rostock Tyskland

Grand Cafe, Rostock Tyskland

Grand Cafe, Rostock Tyskland

Drikkevarer

Vi bestilte to fadøl uden egentlig at vide, hvad det var på det tysksproget menu kort. Det smagte sødlig og vi gav lidt op overfor denne fadøl. Vi fandt senere ud af, at vi havde bestilt en fadøl med halv Sprite sodavand og halv øl, så tror pokker at det var sødt og vores dumhed kommer selvfølgelig ikke til at påvirke vores anmeldelse af Grand Cafe.

Grand Cafe, Rostock Tyskland

Maden

Forret

Til forret bestilte vi bruschetta, som var lækre med friske tomater og som smagte rigtig godt. De blev nydt sammen med en flaske husets hvidvin, der desværre ikke var så kold som vi ønskede det, men smagte ok.

Hovedret

Til hovedret blev vi jo nød til at have en snitzel, så vi bestilte en med brasede kartofler og agurkesalat. Den anden hovedret vi bestilte, var en Parma pizza.

Snitzelen smagte ikke speciel godt, den var ikke sprød og smagte af ingenting. De brasede kartofler var optøet skivekartofler som havde været en tur i frituregryde, ikke særlig lækkert. Det eneste der smagte godt ved denne ret var agurkesalaten, der var frisklavet og var stadig sprød uden at være for syrlig. Oplevelsen af en af de tyske specialister, som på den måde var mishandlet trækker væsentlig ned på vores anmeldelse af Grand Cafe.

Pizzaen var til gengæld, helt fantastisk. En skøn bund med masser af parmesan og parmaskinke toppet med rucola salat samt tomater. En stor nydelse og et lille øjeblik var vi lidt ærgerlige over, at vi ikke bare havde bestilt to af dem.

Dessert

Til dessert valgte vi at bestille apfelstrudel med is og flødeskum samt en Bailey kaffe. Apfelstrudlen var udmærket, uden at være noget særligt. Kaffen var virkelig skøn.

Grand Cafe, Rostock Tyskland

Grand Cafe, Rostock Tyskland

Grand Cafe, Rostock Tyskland

Grand Cafe, Rostock Tyskland

Grand Cafe, Rostock Tyskland

Anmeldelse af Grand Cafe

Maden var ikke en gourmet oplevelse, som derfor er vores anmeldelse af Grand Cafe ikke i top. Der var hyggeligt og beliggeheden midt i hjertet af Rostock er perfekt. Bare det at kunne sidde på torvet, drikke en kop kaffe – og eller en øl kan bestemt anbefales.

Anmeldelse af Grand Cafe - Rostock, Tyskland

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.