Anmeldelse af Meriton Serviced Apartments Campbell Street – Sydney, Australien
Anmeldelse af Meriton Serviced Apartments Campbell Street som ligger super centralt i centrum, tæt på China Town. Vi havde valgt, at bo i hotellejlighed i Sydney, fordi vi gerne ville have lidt afveksling fra alle hotellerne og muligheden for selv at lave mad. Lejligheden er super lækker med smagfulde møbler og en skøn altan.
Check in
Ved ankomsten til Meriton Serviced Apartments Campbell Street, fik vi en rigtig god modtagelse i receptionen. Vi så nu frem til at se vores hjem for de næste dage.
Lejligheden
Vi havde fået tildelt en lejlighed, i skyskraberen på 29 etager. Så for os der elsker høje bygninger, kunne vi kun være ellevilde. Vi havde bestilt en lejlighed med sky vue over Sydney by. Lejligheden og komplekset er rimelig nyt (2011). Det osede at kvalitet, var velholdt og super lækkert.
Vores lejlighed var en to værelset som bestående af køkken alrum, soveværelse, lille afdeling med skrivebord samt skabe med vaskemaskine og tørretumbler.
Køkken
Det super lækre køkken indeholdte alt hvad der kan efterspørges, køle-fryseskab, 4 gasblus, ovn, mikrobølgeovn og opvaskemaskine med fuldt udstyret køkkengrej. Det indbød dermed ret hurtigt til, at vi fik lyst til at lave mad i det.
Stuen
Stue afdelingen indeholdte en sofa, lænestol, puf, sofabord, hjørnebord, reol med fladskærms tv samt musikanlæg, spisebord med 4 stole. Stilen var lækker, moderne og der var små pynteting som medvirkende til, at vi syntes stuen var rigtig hyggelig. Vi kunne også sidde indenfor i stuen og nye den imponerende udsigt over Sydney. Ret Vildt!
Soveværelset
Soveværelset havde en udmærket king size seng, der kunne deles i to enkelte hvis dette ønskes. Et fladskærms tv og på den ene endevæg var et stort garderobeskab. Måske ikke lige det største soveværelse men der var hvad vi skulle bruge og sengen var rigtig behagelig at sove i.
Badeværelset og vaske-afdelingen
Badeværelset var med stort bruseområde og masser af opbevaring. Der var diverse produkter til rådighed som blev udskiftet hver dag. Et virkeligt lækkert badeværelse, der passede til den fantastiske lejlighed.
Vaskemaskinen og tørretumblerne blev flittigt brug men den medfølgende gratis sæbe. Det kunne aflukkes med en skydedør.
Altan og udsigt
Hele den ene væg af lejligheden var vinduer fra gulv til loft, hvilket gav os rig mulighed for at nyde udsigten over Sydney. Altanen var rimelig bred og i hele lejlighedens fulde længde. På altanen var der stole og et bord til rådighed. Her nød vi mange timer, med den mest fantastiske udsigt over Sydney.
Faciliteterne og området
Der blev hver dag gjort lidt rent, skiftet håndklæder, redt seng og hentet affald. Ikke den store rengøring som du kan forvente på et hotel men lige det mest nødvendige.
Nærområdet var centralt med masser af indkøbs muligheder og restauranter. Vi havde desuden muligheden for at benytte den gratis bus, som afgik på den anden side af gaden, som kunne køre os ned til havneområdet. Læs vores tip her:
I lejlighedskomplekset er der desuden et stort fitnessrum og en 20 meter lang indendørs swimmingpool.
Anmeldelse af Meriton Serviced Apartments Campbell Street
Vores bestilling var en one-bedroom, der fandtes også både mindre og større lejligheder, men vi syntes at den merpris for eget soveværelse, var givet godt ud, især hvis du påtænker selv at lave mad.
Hele lejligheden emmede af kvalitet og var meget gennemtænkt ned i de mindste detaljer og rigtig godt udnyttet. Det må bestemt være en kvindelige arkitekt (synes Annette).
Vores anmeldelse af Meriton Serviced Apartments Campbell Street kan selvfølgelig kun være i top. Vi ville meget gerne pakke denne lækre lejlighed ind og tage den med hjem.
Vi giver 5 stjerner ud af 5 mulige stjerner.
- Ophold 4 nætter.
- Læs her om alle vores oplevelser i Australien.
- Læs her om alle vores oplevelser i Sydney.
- Rejsetidspunkt maj.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Abonner på OnTrip.dk via e-mail og få de sidste opdateringer.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 63 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com