Bur Dubai den gamle bydel – Dubai, UAE

Bur Dubai den gamle bydel, hvor vi har boet i to gange og er vilde med det. I den gamle bydel er der ikke imponerende byggeri, ingen store shoppingscentre og her oser der ikke af rigdom. De ”lokale indbyggere” i deres hvide og sorte kjoler, er blevet afløst af forskellige folkeslag og der er masser af energi og puls.

Bur Dubai - Dubai, UAE

Bur Dubai er mangfoldighed

I Bur Dubai området oplever du livet som det leves, med masser af mindre butikker og boder, især med tekstil. Områdets indbyggere er primært Indere, Pakistanere, Srilankanere og Ægyptere.

I Bur Dubai kan du også opleve andre trosretninger end Islam. Hele området oser langt væk af mangfoldighed i modsætning til resten af Dubai. Bur Dubai området grænser ned til Dubai Creek, hvor der er masser af liv med de små åbne både, der sejler folk frem og tilbage over floden.

Bur Dubai, UAE

Al Fahidi Fort, Dubai Museum

Al Fahidi Fort kaldes også Dubai Museum ligger her i Bur Dubai den gamle bydel. Det er Dubais tidligere forsvarsværk Al Fahidi-fæstningen som er bygget i 1778. Indenfor i bygningen er der en spændende udstilling som er sjov at se, i en by der har så meget fokus på det moderne. Et besøg på Al Fahidi Fort er bestemt tiden værd. Det giver et lærerigt og underholdende indblik i Emiraternes historie.

Men vi mener nu, at det bedste ved et besøg på Al Fahidi Fort er selve bygningen. Den er utrolig smuk, især når solen skinner på den sandfarvede bygning. Stemningen bliver fuldendt når der bliver kaldt til bøn, fra den bagved liggende moské. Så føler du dig hensat til “1000 og en nats” eventyr.

  • Entre: ca. DKK 5

Bur Dubai, UAE

Bur Dubai, UAE

Bur Dubai, UAE

Bur Dubai, Dubai

Bastakiya

Bastakiya ligger i Bur Dubai den gamle bydel. Her er en af de ældste og mest atmosfærefyldte kulturarvsområder i Dubai. Her vil du kunne gå rundt imellem de meget smukke gamle, men nyistandsatte huse. Mange af husene har de meget speciale arabiske vindtårne. Vindtårne er en af de tidligste former for naturlig aircon, som skulle have en meget kølende effekt.Der er kunstnere der udstiller og et møntmuseum som nu ikke er noget særligt.

Området har også en meget hyggelig cafe, som bestemt er et besøg værd. Enten kan du nyde et måltid mad eller bare en kop the – og eller kaffe.

I Bastakiya ligger der også en meget romantisk restaurant. Vi besøgte den en aften, hvor vi kunne nyde vores mad ved små borde. De var opstillet på en hyggelig gårdsplads, blandt de smukke bygninger kun omgivet af levende lys. Utrolig hyggeligt og selvom maden nok var mere dyr end god, var det stadig en god oplevelse, som klart kan anbefales.

Bur Dubai, UAE

Bur Dubai, UAE

Bur Dubai, UAE

Bur Dubai, UAE

Bur Dubai-Souk i Bur Dubai

Bur Dubai-souk i Bur Dubai er en basar der ligger ned til vandkanten ved Dubai creek. Noget af basaren er overdækket af en imponerende arkade med trætag. Her i dette område finder du primært alle mulige forskellige former for tekstiler. Her kan du også møde skræddere der sidder og syr tøj i de små gyder.

Det var et meget sjovt område, selvom de er en del ivrige i at fastholde dig i deres butik med det klarede du som regel med et nej tak og et smil. Hvis du skulle få lyst til at købe noget, så husk at prutte om prisen, der ved starten nemt kan ligger 4 gange over den “rigtige” pris.

Bur Dubai, UAE

Bur Dubai, UAE

Dubai Creek

Område ved Dubai Creek emmer af liv både dag og nat. Der er masser af mennesker og både der transporterer mennesker fra den ene side af Creeken til den anden. Vandet er også fyldt med de gamle Dhows, det er nogle sjovt udseende både i træ, der bruges til transport. Disse både giver en sjov kontrast til alle de nye smukke højhuse, der spejler sig i vanden.

I Dubai Creek området ligger der også en masse cafeer og restauranter, hvor du kan sidde helt ned til vandet og nyde livet. Du kan bruge de lokale vandtaxaer, hvis du har lyst til at tage ud at sejle.

Der er faste ruter, hvor bådene kan bringe dig over på den anden side. Lige ved påstigning er der et oversigtskort, så du ved hvilken båd du skal tage. En tur koster DKK 2. Hvis du vil sejle rundt eller bare ønsker, at komme lidt længere ned af vandet, er det også muligt, at leje sin egen båd for rimelige penge.

Bur Dubai, UAE

Bur Dubai, UAE

Bur Dubai, UAE

Bur Dubai den gamle bydel

Den gamle bydel, er stedet hvor vi som regel bor. Vi bor ofte på Arabian Courtyard Hotel & Spa, hvor vi nyder at spise vores morgenmad med udsigt til det gamle fort. Her mærker vi det rigtige Dubai, der er sjæl og mangfoldighed. En del af Dubai som sjældent besøges, hvilket er synd. Vi nyder at være en del af livet, i den gamle bydel hvor der er masser af puls og ikke alle de mange polerede nye bygninger.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.