Den Blå Lagune – Island
Den Blue Lagune skulle selvfølgelig besøges, nu når det var første gang vi var i Island. Vi skulle selvfølgelig prøve at bade, i den meget omtalte Blå Lagune med det varme vand. Allerede et godt stykke fra den kunne vi fornemme området. Vi så masser af vanddampe stige op fra jorden og de lignede nærmest små lavt hængende skyer.
Fakta om den Blå Lagune
Den Blå Lagune er kendt langt udover Islands grænser og er vel den mest besøgte turistattraktion i Island. Området består af nogle damme omgivet af lavasten, med varmt mineralholdig saltvand fra undergrunden. Området er indhegnet og vandet har en konstant temperatur på 37-39 grader.
Dammen får vandet fra det nærliggende geotermisk kraftværk. Det er fordi, der ikke kan pumpes lige så meget vand ned i undergrunden, som det pumper op. Dermed opsamles overskuds vandet i damme som dermed udgør Den Blå Lagune.
Derfor er den i virkeligheden affaldsvand fra et kraftværk. Vandet er lidt giftigt, så du skal absolut ikke drikkes det. Men bakterier fra mennesker dør når de kommer ned i vandet, sår heler hurtigere og dermed er lagunen fri for sygdomsfremmende bakterier. Heldigvis!
Vores oplevelse i Den Blå Lagune
Vi parkerede på den enorme parkeringsplads, som var fyldt godt op med turistbusser og gik til indgangen. Det var lidt af en videnskab, at købe en billet. Der er mange forskellige muligheder for at kombinere tingene med badning, mad, drikke og behandlinger. Vi valgte et almindeligt ophold med lån af håndklæder.
Vi skulle derefter klæde om og aflåse vores ting, tage et bad for derefter at gå ud i lagunen. Vi var der om efteråret så vinden var kold, men at komme ned i lagunen var bestemt ikke en kold oplevelse. Kontrasten fra den kolde vind, gjorde at det i starten virkede lidt som om vandet brændte på huden.
Den Blå Lagune er enorm stor og der var masser af plads, selvom den var fyldt med masser af mennesker. Der er desuden også en bar, hvor du kan købe kølige drikkevarer.
Efter ”badeturen” tog vi tilbage til omklædningsrummet, hvor der et bruseområde med dertil medfølgende sæbe.
Den blå Lagune – Hvad syntes vi?
Vi syntes, det var en anderledes oplevelse. Men vi har svært ved at forstå, at Den Blå Lagune er så populær. Der er meget svovl i vandet, så vandet lugter råddent. Det er jo bare affaldsvand fra et kraftværk. Der tjenes nu masser af penge på, at lade turister bade i det. Et besøg er ikke prisen værd og er efter vores mening uden sammenhæng med oplevelsen.
Vi har været der, oplevet det og komme aldrig.
- Entré: DKK 250 inkl. leje af håndklæde
- Læs her om alle vores oplevelser i Island.
- Rejsetidspunkt september.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Abonner på OnTrip.dk via e-mail og få de sidste opdateringer.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 63 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com