Færgen Picton – Wellington, New Zealand‏

Færgen Picton – Wellington var en nødvendighed, hvis vi vil opleve både Syd og Nordøen i New Zealand. Dette altså hvis VI ikke fløj. Efter dejlige dage på Sydøen, var turen nu kommet til at vi skulle aflægge Nordøen et besøg. Det medførte, at vi skulle vi ud på en sejltur over det frygtede farvand Cook Strait.

Færgen Picton - Wellington, New Zealand

Færgen Picton – Wellington var forsinket

Sejlturen til Wellington over strædet, er på lidt under 100 km. og var sat til at vare ca. 3 timer. Det var en rimelig stor (og grim) færge som skulle fragte os over Cook Strait. Et farvand, som betragtes som en af de mest farlige og uforudsigelige i verden.

Vi havde modtaget en SMS fra færgeselskabet, om at vores afgang kl. 13.00 blev forsinket med 90 minutter. Det gav os lidt ekstra tid til at nyde det sidste natur på Sydøen. Ved ankomsten tjekkede vi vores bagage ind og glædede os til overfarten på vores tilkøbte plus-billet. En billet der inkluderede et behageligt siddeområde, forplejning og fri internet.

Vi havde nok forventet lidt mere af vores plus-billet men vi fik dog lidt forplejning men vi fik nok mest glæde af, det fri internet.

Færgen Picton - Wellington, New Zealand

Færgen Picton - Wellington, New Zealand

Yderligere forsinkelser og hårdt vejr

Ombord på færgen, fik vi så yderligere information om at sejladsen. Den var nu blevet yderligere udsat. Der havde været et frygteligt vejr, tidligere på dagen og vinden havde stadig ikke lagt sig. Vi ventede igen og denne gang var det i 90 minutter. Den samlede forsinkelse var nu blevet til over 3 timer men kort tid efter de 90 minutter var gået, begyndte vi heldigvis at sejle.

Det var meget smukt tur ud af Picton og dermed et farvel til Sydøen. Vi sejlede igennem en meget smuk fjord med klipper på begge sider og vi nød det. Efter vi havde nydt den stille og fredelige tur gennem fjorden, kom vi ud på åbent hav også brød helvede løs. Færgen gyngede og vippede nu så meget, at det mest sikre var at sidde ned og lade os blive gynget sammen med færgen. Godt at vi ikke lider af søsyge!

Færgen Picton - Wellington, New Zealand

Færgen Picton - Wellington, New Zealand

Vi ankom sikkert til Wellington

Vi ankom dog sikkert til færgelejet i Wellington og så frem til alle de oplevelser, vi skulle have på Nordøen. Det var en smuk med barsk sejltur over det frygtede Cook Strait. En tur som vi havde håbet, var lidt mere i dagslys end den var. Jeg hader bare sort hav, det er nærmeste en fobi jeg har. Til gengæld blev vi beriget af en smuk solnedgang.

Bonusinfo: Vi afleverede vores lejebil i Picton. Grunden til dette var, at det simpelhent er for dyrt at tage bilen med færgen. Det er billigere kun at rejse som passager for så derefter at leje en bil i Wellington på Nordøen.

Færgen Picton - Wellington, New Zealand

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.