Khoo Kongsi Klan hus – Penang, Malaysia
Khoo Kongsi Klan hus er et stort kinesiske klanhus med udførlig og stærk ornamenterede arkitektur. Huset er beliggende i Cannon Square, i hjertet af den ældste del af byen Georgetown. Klanhuset ligger blandt de smalle og snoede gader sammen med masser af hyggelige udseende huse.
Khoo Kongsi Klan hus – Det fornemste hus i Malaysia
Det berømte Khoo Kongsi Klan hus er det fornemste klan hus i Malaysia. Klanhuset er også et tegn på den dominerende tilstedeværelse af kinesere, der har været med til udviklingen af Penang. Det er også en af Georgetowns store historiske seværdigheder. Klanhuset har bevaret sin autentiske historiske omgivelser, som omfatter en forenings bygning, et traditionelt teater og det sene 19. århundrede rækkehuse til klanmedlemmer. Alle bygningerne er samlet omkring et brolagt torv.
Rigdom og indflydelse
Khoo Kongsi Klan hus blev bygget i 1906. På det tidspunkt var Khoo klanen på sit højeste i forhold til rigdom og indflydelse i Penang samfundet. På grund af sin placering i UNESCO World Hertiage området i Georgetown, er det en populær attraktion for turister. Vi var dog heldige, da vi besøgte stedet, for vi havde det næsten helt for os selv.
Det var fascinerende at træde tilbage i tiden og ind i denne smukke bygning. Klanhuset står med stolthed, som et symbol på tradition, kultur og værdier. Men også som et symbol på magt og indflydelse. Det er smukt dekoreret overalt med kunstfærdige vægmaleriet og udskæringer der fortæller om en spændende, samt rig historie.
Guldplader og udstilling
Der er guld og der er masser af det. Det kan dog virke meget overvældende, næsten tangerende til det vulgære. Væggene er dekoreret med guldplader og navne til ære for alle dem som har gjort klanen stolte. Sjovt at opleve, hvor spredte de ærede menneskers navne er på verdenskortet og at de nu er bosiddende over det meste af verden.
Udenfor i gården kan du opleve et par gamle smukke velholdte biler. Der er også lavet nogle udstillinger udenfor, et par steder. Her har man forsøgt at fortælle historien om hvordan livet var dengang. En historie der blev udspillet for mange år siden. Udstillingen og fortællingen virker egentligt lidt malplaceret, i forhold til det meget autentiske klan hus.
En rigtig god oplevelse
Det var bestemt et godt besøgt, som fortalte en god historie. Vi er ikke i tvivl om, at dette selvfølgelig skal bevares til eftertiden, så andre også kan få glæde af at opleve dette fascinerende klanhus.
- Her finder du stedets hjemme side.
- Læs her om alle vores oplevelser i Malaysia.
- Rejsetidspunkt august.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 61 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com