Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne – San Francisco, USA

Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne. Her kan du opleve barer, butikker, en latino stemning og et menneskemylder. Et kvarter der viser dig en anden side af USA men hvor du samtidig kan opleve de smukkeste husmalerier, der står i stærk kontrast til de ellers modløse omgivelser.

Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne - San Francisco, USA

Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne

I San Francisco er Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne. Det er ikke ligefrem her du vil opleve de dyre biler, prangende boliger og smarte butikker. Men her leves livet eller som nogle vil sige, her prøver du at overleve. Kvarteret er fattigt og ikke ligefrem et turistkvarter. Her er der ofte skyderier, narkotika sælges åbenlyst og vi vil ikke anbefale, at du bevæger dig rundt i området efter mørkets frembrud.

Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne - San Francisco, USA

Vægmalerierne

Årsagen til at vi ville besøge, Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne, var for at se alle husene med de smukke vægmalerier. Malerier som er med til, at give et løft og forhåbentlig kan bringe glæde til dette lidt modløse kvarter. Vi gik dog en del rundt før vi stødte på de første malerierne og smukke var de. De imponerede i deres størrelser, farver og var meget fantasifulde. Nogle var skønmalerier og andre lignede mere graffiti.

Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne - San Francisco, USA

Hvor er resten af malerierne?

Efter vi havde set de første malerier, kunne vi ikke umiddelbart finde flere. Derfor spurgte vi en ung mand om han boede i kvarteret.

Hvor finder vi den gade hvor malerierne er? Han svarede os meget venligt: Det er lige derhenne.

Efter hans anvisning, kom vi til en den lille ensrettet gade, som er fyldt med smukke vægmalerier.

Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne - San Francisco, USA

Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne - San Francisco, USA

Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne - San Francisco, USA

Gaden fyldt med vægmalerierne

Vi brugte lang tid, på at nyde disse smukke malerier. Vi fandt dog hurtigt ud, af at de prydede mange andre steder rundt i kvarteret. Selv de mest faldefærdige huse havde fået et uventet løft med et smukt maleri på gavlen. Sikke mange smukke malerier, vi fik set på alle husene. En rigtig god oplevelse.

Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne - San Francisco, USA

Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne - San Francisco, USA

Glansbillede af USA forvinder i Mission District

Vi ved ikke præcist, hvad vi skal mene om Mission District. På den ene side var det en spændende og dragende oplevelse, at besøge stedet. På den anden side, et sørgeligt, nærmest skræmmende indblik i det USA som vi sjældent møder, på vores mange rejser rundt i landet. På den korte tid vi var i Mission District området, oplevede vi alt for meget. Vi var slet ikke i tvivl om, at her levede de lokale en daglig kamp for overlevelsen.

Vi oplevede alt for meget!

Butikkerne med skiltene “Food Stamp Program” som fortalte os, at her kunne du købe din mad for de offentlige tildelte madkuponer. Et syn af en kvinde der stod i rendestenen med alt hendes indbo, som hun forsøgte at sælge til de forbipasserende. Den ældre mand der sad på bænken med sin ghettoblaster med høj musik og røg hash, imens de unge drenge åbenlyst solgte narko.

På et område der blev kaldt en park, var der ikke det velkendte grønne parkområde. Parken var et underligt område med masser af bænke, hvor de hjemløse sad, men ikke så meget som et lille stykke med grønt. De værnende om deres soveplads (læs: bænken) sammen med deres ejendele i en nedslidt indkøbsvogn.

En politibil der kom med fuld fart og udrykning, stoppede en taxa næsten i bedste action filmstil. Kvinder der åbenlyst skreg af hinanden og næsten kom i slåskamp med hinanden, uden at de forbipasserende så meget som løftede et øjenbryn. For slet ikke at glemme det sørgelige syn af alle dem, der ledte efter mad i skraldespandene.

Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne - San Francisco, USA

Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne - San Francisco, USA

Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne - San Francisco, USA

Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne - San Francisco, USA

Et andet billede af USA

I Mission District fik vi et andet billede, af Guds eget land eller mulighedernes land. Vores glansbillede af USA fik et andet skær. Hver dag blev der udspillet en kamp for overlevelse og det var kun få gader fra det billede, som vi som turister normalt får af San Francisco. Et billede der afspejlede et USA, som vi sjældent ser.

Mission District det fattige kvarter med vægmalerierne - San Francisco, USA

  • Rejsetidspunkt april.
  • Indlægget opdateret 2017.

 Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 77 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejse:

Det store Sydafrika Roadtrip
– Blyde River Canyon, Kruger, Eswatini, Garden Route og meget mere

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center