Old Town Trolley Tours – San Diego, USA

Old Town Trolley Tours skulle prøves, da afstandene er store i San Diego. Det fungerer som hop on – hop off busserne, som findes i de fleste andre storbyer og de kører dig til de største seværdigheder i San Diego. Effektivt, lidt dyrt men en rimelig god måde at få set seværdigheder på hvis tiden er knap.

Old Town Trolley Tours - San Diego, USA

Old Town Trolley Tours - San Diego, USA

Old Town Trolley Tours

Du bliver underholdt og chaufføren deler ud af sin viden imens seværdigheder farer forbi dig på et splitsekund. Der er dog rig lejlighed på denne tur, til at stå af, hvis du har brug for at udforske nogle steder lidt mere. Det “praktiske” klistermærke er medvirkende til, at du til enhver tid kan dokumentere at du har købt din billet. Ja, eller i hvert fald til, at alle ikke er i tvivl om at du er turist.

Old Town Trolley Tours - San Diego, USA

Old Town Trolley Tours - San Diego, USA

Vores oplevelse med Old Town Trolley Tours

Conrondo

Vi kørte over broen som der bygget over San Diego bugten og ankom herefter til Conrondo. Conrondo øen som er et ferieparadis for velhavende. Herover fik vi mulighed for at se Stillehavet, de hvide strande og det meget historiske Hotel de Coronado som stod opført i 1888. Det er udpeget som et historisk landemærke, bygget i træ og er et fascinerende gammelt byggeri. Hotellet er berømt og har været omtalt i en lang række film og bøger.

Old Town Trolley Tours - San Diego, USA

Old Town Trolley Tours - San Diego, USA

Little Italy

Vi stod af i Little Italy og ville gerne opleve dette kvarter. Det var lørdag, så en del af en gade var lukket. Her oplevede vi lige pludselig at være midt i et marked som solgte alle mulige forskellige delikatesser, blomster, grønsager osv. Det var en rigtig god oplevelse. Vi fik masser af smagsprøver, kiggede på alle varerne og hyggede os denne lørdag med solskin. Det var hyggeligt at gå rundt i det italiensk kvarter, som var fyldt med mennesker, der var ude på indkøb. En overraskende bonus oplevelse.

Old Town Trolley Tours - San Diego, USA

Old Town Trolley Tours - San Diego, USA

En god oplevelse

Vi havde en god oplevelse på denne Trolley Tour. Dette selvom vi til enhver tid fortrækker at gå rundt i en by, da vi mener at byer skal opleves på gåben. Men hvis tiden er knap er Old Town Trolly tours et godt alternativ og en sjov måde at opleve byen på

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.