OnTrip.dk har modtaget The Liebster Award

OnTrip.dk har modtaget The Liebster Award, super dejlig besked at få fra Marianne, der står bag den norske rejseblog Glimt av verden. En blog vi selv længe har fulgt og som vi bestemt kan anbefale. Marianne skriver meget indlevende om sine oplevelser ude i verden og krydrer sine tekster med masser af smukke billeder.

Liebster Award 2016

Hvad er The Liebster Adward?

At OnTrip.dk har modtaget The Liebster Award var Mariannes ønske. Vi havde nu aldrig hørt om denne Award. Vi blev alligevel meget beæret over, at hun lige præcis havde valgt at give vores blog en.

Men i korte træt går det ud på at give nogle favoritrejseblogs en “High Five” og en tilkendegivelse fra en rejseblogger til en anden. En rejseblogger der har modtaget The Liebster Award, kan herefter sende prisen videre til andre rejsebloggere.

Der findes mange regler for The Liebster Award, men hovedformålet er at give folk muligheden for, at opdage gode eller nye rejseblogs.

Dejligt – for der er rigtig mange gode og dygtige rejsebloggere, som vi synes fortjener en “High Five” og fortjener at blive opdaget af flere mennesker. Så vi sagde selvfølgelig mange tak til vores Award og ja tak til, at tage stafetten videre.

Tusind tak til Marianne for at OnTrip.dk har modtaget The Liebster Award, det er vi meget beæret over.

OnTrip.dk nomineret til The Liebster Award
Lingyin templet – Hangzhou, Kina

Reglerne for The Liebster Award

De præcise regler for The Liebster Award varierer, men vi lægger os op af følgende fire punkter:

  • Du kan kun nominere bloggere, som er i den samme kategori som dig selv. Altså rejsebloggere som deler den samme passion for at opdage verden og fortælle deres historier.
  • Deres historier skal være fra virkeligheden og beskrivelserne skal være, som om du selv er med på deres eventyr.
  • En vigtig del af The Liebster Award er, at besvare de 11 spørgsmål som den person som har nomineret dig stiller.
  • Du tager herefter stafetten videre og nominere selv mellem andre 5-11 bloggere, som du mener fortjener The Liebeter Award.
OnTrip.dk nomineret til The Liebster Award
Perlan – Reykjavik, Island

Vores 11 spørgsmål, til nomineringen af The Liebster Award

Hvad er det skumleste I har oplevet på en rejse?

Vi har ikke oplevet så meget skummlet på vores rejser derude i verden. Som regel er det spændende at rejse og opleve andre kulturer. Så noget direkte skummelt, nej heldigvis. Dog har vi i Rio de Janeiro besøgt den største favela Rocinha. Det var både spændende, men også lidt skumelt.

Vi har selvfølgelig også oplevet mindre rare ting, som f.eks. kakerlakker på vores hotelværelse i Chinatown Kuala Lumpur. Vi har været udsat for turist scams i Bangkok, oplevet ulidelige taxachauffører som har kørt os alle andre steder hen end der hvor vi skulle hen. Været udsat for lommetyveri i Barcelona og Prag. Men dette er en del af at rejse.

Hvad er det bedste I har oplevet på en rejse?

Menneskerne er det allerbedste ved at rejse. Lige meget, hvor vi har været i verden bliver vi næsten altid mødt af nysgerrige, imødekommende og hjælpsomme mennesker. Mennesker som med en umiddelbarhed og stor tillid til sine medmennesker. De øser ud af deres viden om det land som du besøger. Det er mødet med de lokale, som er den allerbedste oplevelse ved at rejse.

OnTrip.dk nomineret til The Liebster Award
Riga, Letland

Hvad er det mest specielle du har spist?

Røget rotte i vejkanten i det centrale Thailand, smagte lidt som tørt kylling. Lidt friturestegte insekter som bare smager underlige og er meget sprøde.

Hvad er det mest mindeværdige transportoplevelse du har haft?

En togtur i Malaysia, fra Kuala Lumpur til Butterworth. Turen tog over 8 timer for, at køre de kun ca. 350 km. og toget kørte sågar baglæns noget af tiden. Eller en anden togtur, med nattoget i Thailand fra Chiang Mai til Bangkok. Her skulle vi overnatte i køjer som kun er skabt til mennesker der er under 1.50 meter. Så turen bliver hurtig lang, når du er sååå meget længere end det.

Vi har også kørt i en oksekærre mellem marker i det nordlige Thailand. Da vi fløj med Singapore Airlines på businessclass i deres nye Airbus 380 fly var også en mindeværdig oplevelse. En fantastisk flyvetur i vild luksus, så vi slet ikke havde tid til at sove.

OnTrip.dk nomineret til The Liebster Award
Business Class, Singapore Airlines

Hvilken slags kamera udstyr har du med på dine rejse?

Vores udstyr har ændret sig meget over årerne. Men i de senere år har vi altid vores Canon 700D kamera med og selvfølgelig altid vores iPhones. Kameraet tager selvfølgelig de allerbedste billeder, men vores iPhone kamera bliver også flittigt brugt, især til at tage et øjebliksbillede med.

Nævn tre naturoplevelser som du kan anbefale andre også får set.

Det er svært kun at begrænse det til tre naturoplevelser. Verden er så smukt og en af de væsentlige grunde til at vi rejser. Det er for at opleve den smukke natur derude i verden. Hvis vi skal vælge tre må det blive:

  1. Yellowstones National Park, USA
  2. Igazu Falls, Argentina og Brasilien
  3. Sydøen i New Zealand
OnTrip.dk nomineret til The Liebster Award
Yellowstone National Park – Wyoming, USA
OnTrip.dk nomineret til The Liebster Award
Iguazu Falls, Argentina
OnTrip.dk nomineret til The Liebster Award
TranzAlpine – Sydøen, New Zealand

Hvilken landsby er den mest charmerende du har set?

Der er mange charmerede landsbyer og byer rundt om i verden. Vi har gennem årerne set og oplevet en del forskellige, så det er svært kun at vælge en. Vi har oplevet masser af charmende landsbyer i USA, i Thailand og masser af steder i Europa. Men vi har bestemt også boet i charmerende byer i Australien og New Zealand.

Så lige til dette spørgsmål om den mest charmerende by vælger vi, at svare. En landsby i Thailand, da denne hyggelige landsby er besøgt for nylig. Det var hos Chong folkene, som driver Chong Changtune Live Eco-museum i Trat provinsen. Et besøg Annette havde med de lokale. Hun spiste deres lækre mad og tilbragte det meste af en dag sammen med dem i deres charmerende landsby.

OnTrip.dk nomineret til The Liebster Award
Thailand

Hvilke tre lande vil du anbefale andre at rejse til og hvorfor?

USA –  Vil vi bestemt anbefale USA, da det nok er vores yndlings destination. Et land som virkelig er mulighedernes land og hvor du kan du opleve det hele. Imponerende storbyer som f.eks. New York, Boston, Seattle og Las Vegas. Nyde vidderne og frihedsfølelsen på et Road Trip og se den skønne natur i alle de fascinerende nationalparker. USA er et nemt land at være gæst i og amerikanerne er meget venlige og imødekommende mennesker.

OnTrip.dk nomineret til The Liebster Award
Lone Cypress – Monterey, USA

New Zealand – Et land der på så mange måde minder om Danmark. Velordnet, fascinerende og utrolig smukt. Du kan opleve dette forholdsvis lille land med sine to øer indenfor en rimelig tid. Landet vil vise dig forskellige kliamzoner og en natur som vil give dig billeder på nethinden til evigt minde. New Zealand har nok den mest mangeartet natur i verden og er et af de smukkeste steder vi har besøgt.

OnTrip.dk nomineret til The Liebster Award
Road Trip – Sydøen, New Zealand

Australien – Selvom det ligger så langt væk fra Danmark, er det hele flyveturen værd. Et land med en sådan mangfoldighed, en natur der slår benene væk under dig. Et dyreliv som er så rigt, at du slet ikke kan undgå at blive en del af det. Befolkningen er venlige, det er et land som der er nemt at være gæst i. Oplevelserne er utallige og tilbyder noget for enhver smag.

OnTrip.dk nomineret til The Liebster Award
Great Ocean Road – Victoria, Australia.

Hvad er dit favorit sted i dit eget land?

Rimeligt nemt spørgsmål, vores eget lokalområde og der hvor vi bor. Karlslunde som ligger ved Greve lidt syd for København er stedet, som er vores favoritsted i Danmark. Området har alt det som vi sætter meget pris på. Det er tæt på hyggelige små fiskerhavne, lækre strande med klart rent vand med klitter og blødt sand. Skoven lige i nærheden, for slet ikke at tale om de mange smukke engområder.

Vi holder desuden meget af de små landsbyer, De har gamle kirker, gadekær og bindeværkshuse og bare det at vi hver dag (når vi er hjemme) kan kigge ud over markerne fra vores køkkenvindue, er for os det allerbedste og det som vi forbinder med Danmark.

OnTrip.dk nomineret til The Liebster Award
Mosede havn, Greve

Hvilke tre steder i Norden vil du helst besøge?

Norden er et område, som vi virkelig har forsømt at besøge. Når vi rejser er vi ofte tre personer med tre forskellige meninger. Indtil videre har der ikke kunne opnås enighed om de kolde himmelstrøg. Men det er en drøm en dag, at tage til Svalbard og måske se en isbjørn. Et besøg på Grønland står også på ønskeseddel og det sidste sted ville da helt klar være en tur til Færøerne.

Hvilke tre destinationer står øverst på din ønskeseddel?

Det bliver svært kun at vælge tre steder, da vi gerne vil besøge alle steder i hele verden. Men hvis vi skal vælge tre steder, som vi endnu ikke har besøgt, bliver det:

  1. Antarktis
  2. Ecuador
  3. Mauritius

Vores nomineringer til The Liebster Awards

Der findes også forskellige regler for de nomineringer, som du vil give til andre. Men for os er det vigtigste, at give muligheden for at opdage gode rejsebloggere videre.

Hermed håber vi også, at du finder lige præcis den rejseblog, som du har ledt efter. En rejseblog som opfylder dine behov og inspirer til dine fremtidige rejser.

Vi har forholdt os til reglerne som siger, at du kan nominere 5-11 bloggere. Der er mange som fortjener en plads på vores liste, men vi har valgt de bloggere som vi selv læser mest og som vi synes andre også skal have et kendskab til.

Vi har i vores nominering valgt kun at sætte fokus på danske rejsebloggere, der skriver på dansk.

Vores valg er ikke nødvendigvis indenfor vores egen interessefelt i forhold til typen af rejser. Men det er alle bloggere, som skriver med indlevelse om deres egen erfaringer eller som har masser af smukke billeder, som kun kan inspirere dig til din næste rejse.

OnTrip.dk nomineret til The Liebster Award
Marrakech, Marokko

De udvalgte vi nominer er (listet i vilkårlig rækkefølge):

  • Danish Adventurer.dk
  • Afoot.dk
  • To på tur
  • Dagbog fra Japan
  • A World of Backpacking
  • Backpackerne.dk
  • JustBrowsing.dk
  • Globetrotters.dk
  • Eventyrstyrelsen.dk

Vi håber at vores nominerede tager stafetten videre, så vi alle kan lære dem bag bloggen lidt bedre at kende. Deres bud, når de giver normeringen videre vil også bevirke, at vi alle opdager flere spændende rejseblogs, som fortjener en anerkendelse.

OnTrip.dk nomineret til The Liebster Award
Victoria Peak, Hong Kong

Vores spørgsmål til Normering af The Liebster Award

  1. Har du en yndlings destination?
  2. Hvilken strand har været den bedste, du har besøgt og hvorfor?
  3. Hvad er din sjoveste oplevelse?
  4. Hvad er det mest skræmmende du har oplevet?
  5. Hvor er det mest specielle sted du har boet?
  6. Hvilke tre steder drømmer du om at rejse til og hvorfor?
  7. Hvad er det mest underlige du har drukket?
  8. Hvis du ikke skulle bo i Danmark hvilket land ville du så gerne bo i?
  9. Hvor rejser du hen næste gang?
  10. Hvad har du altid med på dine rejser?
  11. Anbefal tre lande, som folk skal besøge i verden og hvorfor?
OnTrip.dk nomineret til The Liebster Award
Sicilien, Italien

Hvis der er andre spørgsmål end dem som vi har besvaret i ovennævnte og du gerne vil have svar på flere ting, er du mere end velkomne til at skrive en kommentar og vi vil svare på jeres spørgsmål.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

OnTrip.dk
CVR: 37901598
© 2017 OnTrip.dk All rights reserved

Translate »