5 spændende byer på Færøerne

Hermed vores bud på 5 spændende byer på Færøerne. Den hyggelige hovedstad Thorshavn og byen Sandavágur med den Lego-lignende kirke. Bøur med sine charmende træhuse med græstage, Færøernes vugge Kirkjubøur og Gjógv med den naturlige havn. Alle 5 meget forskellige byer som hver for sig, har noget at byde på.

5 spændende byer på Færøerne

Thorshavn

Den første af 5 spændende byer på Færøerne, er Thorshavn. Byen som ligger på øen Streymoy blev etableret i år 850 e. Kr. Byen er den største på Færøerne med sine 20.000 beboere og den er også hovedstaden og tilmed en af de mindste i verden. Thorshavn er en hyggelig pulserende by, hvor gammelt møder nyt. Byen har bl.a. en gågade, et stort havneområde, hyggelige cafeer og udsøgte restauranter samt museer.

Oplevelser i Thorshavn

Bare det at gå rundt i byen, kigge på husene og mærke den gode stemning, i den lille hovedstad, er en oplevelse i sig selv. Byen emmer nemlig af historie og charme. Her er den gamle bydel med alle sine smukke træhuse, de smalle og bakkede små gader, den enorme havn, hvor der er masser af liv og en evig trafik af færger, som sejer til og fra byen.

5 spændende byer på Færøerne

Tinganes

Bydelen Tinganes er kendt for sine mange røde træhuse, som også danner rammen om, det ældste parlamentariske mødested i verden. Her holdt vikingerne nemlig tingmøder på klipperne og i dag, huser de røde bygninger det færøske parlament. Et hyggeligt område som er anlagt yderst på klipperne, hvor det gamle pakhus, som er landsstyret hovedbygning også ligger.

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

Reyni

Den gamle bydel i Thorshavn hvor du virkelig fornemmer historiens vingesus. De smalle brostensbelagte stræder og miniputhuse med græstage. I dette område ligger også et par af Færøernes bedste restauranter bl.a. Áarstova og Katrina Christiansen.

Du skal bestemt heller ikke snyde dig selv for et besøg på den historiske og charmende Cafe Paname hvor kaffen kan kombineres med bogoplevelser.

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

Skansin

Få en fascinerende udsigt over Thorshavn, se et fyrtårn og gå på opdagelse, i denne historiske fæstning fra 1780. På fæstningen er der opstillet en række kanoner, fra det engelske krigsskib HMS Furious og stedet havde da også frem til 1865, en militær bevogtning. Heroppe på højen står også det 12 meter høje fyrtårn fra 1888 som er hvidt med et rødt bælte og top.

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

Sandavágur

Den anden af 5 spændende byer på Færøerne, er Sandavágur som betyder Strandbugten. Den ligger på øen Vágar og har små 1.000 indbyggere. Byens erhverver sig ved fiskeri, har farverige træhuse og er omgivet af smuk natur.

Oplevelser i Sandavágur

Byen er hyggelig at gå rundt i og her kan du også, gå en tur på den lille sandstrand og se den speciale skulptur. Der er især den markante kirken som øjet fanger men kik også på den omkringliggende natur, som er gudesmuk.

5 spændende byer på Færøerne

Sandavágur kirke

Kirken ligner lidt, at den er bygget af legoklodser og dens markante røde farve, lyser da også op i hele byen. Kirken er fra 1917 og inde i kirken, er der en runesten som fortæller, at en nordmand var den første der byggede på dette sted. Kirken er indenfor, er dog ikke noget særligt men udsigten derfra er helt unik. Der er en omfattende kirkegård, hvor især et gravsted var imponerende, for her var der på en gravsten en kopi af kirken.

Vi mødte kirketjeneren som spurgte os: Hvor kommer i fra.

Vi svarede: Danmark

Dertil sagde hun, jamen så er jo kommet til lille Danmark.

  • Bonusinfo: Kirken har åbent fra ons-fredag fra 14-16.

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

Cafe Fiskastykkið

Fantastisk udsigt, fisk i alle afskygninger og et god bud på en frokost restaurant. Så skal du besøge Cafe Fiskastykkið. Det er et spændende sted, smukt indrettet og maden var god men især den hjemmelavet rabarbersaft var skøn.

5 spændende byer på Færøerne

Trøllkonufingur

En kortere gåtur, hvor du også kommer helt ud til kanten af Atlanterhavet, vil vise dig Trøllkonufingur. Det er en 313 meter høj klippeformation som dramatisk står på kanten af havet. Et vartegn på Færøerne som også er forbundet med et sagn.

Fortællingen siger: Trøllkonufingur er fingeren på en heks, der kom for at kaste Færøerne til Island. Da hun kom til havet syd for Vágar, kom solen op, og hun blev forvandlet til sten og faldt i havet. Hun var så stor, at da hun ramte havets bund, stak lidt af hovedet samt en finger, stadig op af havet. Hovedet er i dag kendt som øen Koltur, og fingeren er Trøllkonufingur.

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

Bøur

Den tredje af 5 spændende byer på Færøerne er Bøur. Den ligger på øen Vagar og den er kendt for sine mange velbevarede traditionelle, græsdækkede huse og den ligger ned til vandet. Byen har 74 indbyggere, en lille sandstrand og den er en af 14 færøske byer, hvor grindefangst er tilladt. Der blev i 2004 dræbt 445 grindehvaler her, på bare en dag.

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

Oplevelser i Bøur

Der er ikke de store oplevelser i byen men en gåtur gennem de smalle stæder, hvor du kan kigge på de velbevarede huse, er en god oplevelse. Byen har en kirke som er fra 1865 men det som nok er det mest imponerende ved byen, er udsigten.

Fra byen får du nemlig en helt fantastisk udsigt til klippen Drangarnir og øerne Tindhólmur, Gáshólmur og Mykines.

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

Kirkjubøur

Oplev Færøernes vugge, mærk historien og tag en tur tilbage til middelalderen. I Kirkjubøur ligger de traditionelle gårde med de smukke græsdækkede tage, en kongsgård, en kirke og den lidt skræmmende katedralruin. Gennem middelalderen var Kirkjubøur, som ligger på øen Streymoy, bispesæde og dermed landets åndelige og kulturelle centrum.

Ud over at byen ligger smukt, er selve køre -og eller gåturen, dertil fra Torshavn en fascinerende oplevelse.

Oplevelser i Kirkjubøur

Gå en tur rundt i området, mærk historiens vingesus, se de smukke sortmalede huse i byen, hvor der kun bor 80 mennesker. Stik hoved indenfor i Olavkirken som er landets ældste kirke og stadig i brug. Kirken er fra 1200-tallet men den blev ombygget i 1874 og meget af dens oprindelige præg blev desværre ødelagt.

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

Katedralruinen

Magnuskatedralen bliver af de lokale kaldt for muren, hvilket giver god mening, for det er kun murerne der er opført. Katedralen blev opført omkring år 1300 og har hverken tårn, ruder, eller tag. Den er 26,5 meter lang, 10,8 meter bred, 9 meter høj og murene er 1,5 meter tykke. Den bliver sikkert aldrig opført og er i dag en ruin som dog er søgt optaget, på UNESCOs-verdensarvsliste.

  • Bonusinfo: Det er muligt at gå til Kirkjubøur fra Torshavn. Turen tager ca. 2 timer.

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

Gjógv

Gjógv er den sidste af 5 spændende byer på Færøerne. Den ligger på øen Eysturoy og bebos kun af 52 mennesker. En by som  først i 1960 fik anlagt en vej og indtil da, var ret isoleret.

Byen er et populært turistmål pga. den smukke beliggenhed, den omkringliggende natur, de maleriske huse og sin naturhavn. Selve køreturen dertil, er en stor naturoplevelse og foregår, på en af de mange naturruter på Færøerne som hedder Sóljuleiðir eller Sólju-ruterne og er opkaldt efter den færøske nationalblomst engkabbelejen.

Oplevelser i Gjógv

Gå rundt i byen, kig på de smukke træhuse og tag ned til vandet og se de forrevne klipper og nyd synet til havet og udsigten til de grønne klipper. Her på klippekanten, ligger også den lille naturhavn som er en slugt på 200 meter.

Her sejler bådene helt ind i bundet af slugten, hvorefter de via en rampe trækkes op. En naturhavn der allerede blev benyttet under vikingetiden. Det er muligt at gå langs med slugten, for til sidst at ende ude ved kanten til havet. Hvis du nu trænger til et hvil, kan du her sætte dig på Marys bænk. Der er desuden trapper, så du kan komme ned i bunden af slugten.

  • Bonusinfo: Det er muligt at vandre på de omkringliggende fjelde på anlagte stier.

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

5 spændende byer på Færøerne

5 Spændende byer på Færøerne

Det var vores bud på spændende byer på Færøerne men der er bestemt også mange andre spændende byer, på de mange øer. Hver by er helt sin egen og selv de meget små byer er efterhånden, blevet forbundet med vejnettet via tunneller. Stop op, kør ind i en by når du kører rundt på øerne og du vil opdage, at hver by er noget særligt.

5 spændende byer på Færøerne

  • Rejsetidspunkt august.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.