Anmeldelse af Ibis Styles Tbilisi Center – Georgien
Anmeldelse af Ibis Styles Tbilisi Center i Georgien som er et 4-stjernet hotel. Hotellet havde et lækkert 2-delt værelse, fint badeværelse og en imponerende balkon med udsigt over hele byen. Et farverigt hotel med et fåretema, supercentral beliggenhed og et hyggeligt nærmiljø med masser af restauranter.
Vores ankomst til Tbilisi
Efter et besøg i Aserbajdsjans hovedstad Baku, havde vi en kort flyvning til hovedstaden i Georgien – Tbilisi. Vi købte lidt valuta i lufthavnen og et taletidskort, herefter henvendte vi os til vores chauffør som hentede os. Han stod med et skilt med vores navn på. Han var venlig og talte lidt engelsk.
Vi kørte mod byen som forgik af motorvejen i omkring 20 minutter, lige indtil vi kom ind byen. Her begyndte vi så, at køre i de små gader, der var kø mange steder og især omkring vores hotel, var det udfordrende, fordi den gade vi skulle bo i var ensrettet.
Tjek ind
En venlig kvinde stod i receptionen og vi var heldige at få vores værelse, selvom vi ankom inden vi kunne tjekke ind. Hun gav os vores nøglekort og vi var spændte på at se vores værelse, for vi havde nemlig bestilt en suite med balkon.
Suite med balkon
Vi tog elevatoren op til 7 etage som var den øverste etage på hotellet og spændte åbnede vi døren.
Indretningen
Vi sagde lige WOW begge to.
Sikke mange farver der var i vores suite. Hele paletten var taget i brug. Grå gulvtæpper, rød sovesofa med gule puder, en gul stol, et skrivebord i sort og gul, skammeler i gule og en åben garderobe i gul. Desuden var der abstrakte vægdekorationer i næsten alle farver. Badeværelset var skrig gul, orange, grøn og med fliser i samme farver blandet med hvide.
Der var desuden også et gennemgående fåretema med bl.a. et får på sengegavlen.
Suiten indeholdte
Den 30 m3 suite var ligesom todelt og den ene del af værelset indeholdte.
Et stor sovesofa, en åben garderobe med safe, et skrivebord med stol, et køleskab, et kaffebord, en skammel og en stol. Der var en Nespresso maskine, en elkedel, Wi-Fi og aircon.
Den anden del af værelset, havde en queen size seng, natborde, en skammel og Tv.
Badeværelset var ikke så stort men havde dog et stort bruseområde og der var slippers og badekåber.
Balkonen
Det som virkelig havde en WOW faktor var vores balkon. En enorm balkon i hele vores suites brede, som var omgivet af glas. Der var bord og stole, plantekrukker og to hyggelige gyngestole.
En balkon hvor vi havde udsigt over hele byen også havde frit udsyn, til den enorme statue af moder Georgien. En balkon hvor udsigten var smuk om dagen men bestemt også om aften, når alle lysene var tændt i byen.
En sådan balkon kan kun give en god anmeldelse af Ibis Styles Tbilisi Center
Faciliteterne på hotellet
I det farverige lobbyområdet, var der en gratis kaffemaskine og vandbeholder. Der var desuden en bar på 5 sals tagterrasse, hvor der også var mulighed for at spise. Der var et vaskeri og de tilbød lufthavnstransport.
Morgenmaden på Ibis Styles Tbilisi Center
Der var inkluderet morgenmad i vores ophold. Det var en buffet som var placeret i stueetagen. Indretningen var lige så farverig der som på resten af hotellet. Til morgenmaden var der et stort udvalg af brød og kager, frugt, yoghurt, morgenmadsprodukter og juicer samt smoothies. Der var et udvalg af pålæg, oste og grønsager og lidt varme retter, så som bacon, æg og der var også kaffe.
Der var også en popcorns disk med udvalg af popcorn med forskellige smage.
Det var en rigtig god morgenmad, vi fik her.
Placering af hotellet
Hotellet lå placeret på en lille ensrettet gade, så trafikken var begrænset. Gaden var spækket med restauranter, konditorier og barer som alle havde udendørs servering. Et virkelig hyggeligt område med masser af charme. Der var fra hotellet, et par hundrede meter ned til Frihedspladsen. Det lå tæt på metrostationen og 10-15 minutters gang fra den gamle del af byen.
Anmeldelse af Ibis Styles Tbilisi Center
Vi kan kun give en god anmeldelse af Ibis Styles Tbilisi Center som især med balkonen og sin placering imponerede. Vi nød at kunne være ude på balkonen og nyde den betagende udsigt, fra vores værelse i fred og ro. Desuden var vi meget begejstret for området. Vi kunne bare gå lige overfor hotellet, så kunne vi side udenfor på en af de mange restauranters terrassér og nyde et måltid mad imens vi kiggede på livet der leves. Morgenmaden var god, servicen i orden og vi kommer gerne igen.
Der er dog lige et par ting som vi vil nævne. Kun en queen size seng i en suite, det holder bare ikke. Vi kunne heller få aircon til at virke. I Georgien mente de, at det stadig var vinter men for en for en dansker, er 23 grader altså forår og varmt. Efter en del snak frem og tilbage, sendte de endelig en tekniker som fik justeret den, så vi kunne få et køligt værelse at sove i.
- Vi giver 4 stjerner ud af 5
- Du kan her, bestille dit ophold på Ibis Styles Tbilisi Center [reklamelink]
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig
- Ophold 2 nætter
- Rejsetidspunkt april
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com