Anmeldelse af Kragerup Gods – Ruds-Vedby, Danmark

Anmeldelse af Kragerup Gods som ligger i naturskønne omgivelser. Godset og især værelset, gav os en hel majestætisk og historisk oplevelse, for vi boede på Karen Blixen værelset. Vi fik lækker mad, var på et spændende eventyr og fik opklaret et mordmysterium.

Anmeldelse af Kragerup Gods – Ruds-Vedby, Danmark

Vores Corona ophold inkluderede

  • Mordmysteriet
  • Tapas på værelset.
  • Overnatning
  • Morgenmad

Lidt baggrund om Kragerup gods

På Kragerup Gods går historien helt tilbage til 1327, hvor Kragerup var en del af landsbyen Kragetorp. Kragerup består af 200 ha skov og 1000 ha landbrug og har altid været drevet som et planteavlsbrug, tidligere med en stor malkekvægbesætning, en stor svinebesætning, slagteri, mejeri og gartneri.

Hvælvingekælderen fra 1610 er den ældste del af godset, midterhuset er genopbygget i 1801 og sidefløjene i 1833 og 1840. Birgitte Dinesen er 8 generation som driver godset og har gjort det siden 1986, hvor hun har startet hotellet i 1998 som i dag har 57 dobbeltværelser.

Til historien skal der tilføjes, at Karen Blixen som også var født Dinesen kom som ung og besøgte Kragerup Gods.

Anmeldelse af Kragerup Gods – Ruds-Vedby, Danmark

Kragerup Gods beliggenhed

Kragerup Gods ligger på Sjælland i byen Ruds-Vedby i landlige omgivelser med masser af skov. Det ligger 14 kilometer nord for Slagelse.

Faciliteterne

Der er på godset en indendørs pool, spa,  adgang til stuerne, en restaurant og gratis parkering.

Anmeldelse af Kragerup Gods – Ruds-Vedby, Danmark

Aktivitetsparken

Der er en aktivitetspark med et væld af muligheder som f.eks.:

  • Leje af kanon.
  • Lerdueskydning
  • Mountainbikes
  • Bueskydning
  • Go High – En klatrepark i 28 meters højde.

Anmeldelse af Kragerup Gods – Ruds-Vedby, Danmark

Ankomsten

Efter vi havde haft en overnatning på strandhotel Røsnæs, forsatte vi med at køre mod Kragerup Gods. Vi fandt den gratis parkeringsplads og nød synet af det smukke velholdte gods, voldgraven og blomsterne i det spirende forår.

Vi gik over den bro som der var over voldgraven og derefter stod vi på den store gods plads. Imponerende var det og vi glædede os til vores ophold og til at skrive en anmeldelse af Kragerup Gods.

Vi gik ind i receptionen og den venlige kvinde sagde:

Velkommen

Hun fortalte om faciliteterne, spurgte hvilket tidspunkt vi ønskede vores middag og morgenmad.

Det svarede vi på og herefter fik vi nøglen til vores værelse.

Hun sagde: I skal bo på godset allerbedste værelse: Karen Blixen værelset.

Wow nu så vi virkelig frem til at se vores værelse.

Anmeldelse af Kragerup Gods – Ruds-Vedby, Danmark

Vores værelse på Kragerup Gods

Vi skulle bo hovedbygningen på 2 sal. Vi gik op ad trappen og følte næsten, vi var helt kongelige.

Vi så den enorme to-fløjet dør og åbnede den i spænding.

Efter vi havde åbnet døren stod vi bare og gloede på hinanden indtil vi udbrød:

WOW

Været var enormt, det emmede af historie og vi fornemmede næsten, af Karen Blixen var tilstede.

Der var en enorm dobbeltseng i træ, masser af puder og et bordeaux sengetæppe. Over sengen kiggede Karen Blixen på os. Der var et chatol og her var der mulighed for at lave enten kaffe – og eller te. Der  var et skrivebord med stol, en stor 3-personers sofa, to stole og et bord, et klædeskab, tv, Wi-Fi og der var desuden et smukt veldækket bord med to stole.

Badeværelset var hold helt i hvid med lidt sort. Der var et vask med skab og et stort bruseområde.

Fra vores sprossede vinduer havde vi en flot udsigt til voldgraven og skoven.

Værelset var indrettet med stor respekt for godset historie, der var en del billeder af Karen Blixen og sågar også et billede, der fortalte om hende tilhørsforhold til stedet. Et værelse med en god energi, lidt nips og som bestemt er med til, at trække vores anmeldelse af Kragerup Gods op.

Anmeldelse af Kragerup Gods – Ruds-Vedby, Danmark

Anmeldelse af Kragerup Gods – Ruds-Vedby, Danmark

Anmeldelse af Kragerup Gods – Ruds-Vedby, Danmark

Anmeldelse af Kragerup Gods – Ruds-Vedby, Danmark

Anmeldelse af Kragerup Gods – Ruds-Vedby, Danmark

Mordmysteriet

Efter vi havde set vores værelse, gik vi ned i receptionen og fik udlevet en mappe. Den beskrev forskellige personer i mordmysteriet, deres forhold til hinanden og der var et kort over godset, hvor vi kunne finde yderlige ledetråde.

Vi gik i gang med at finde ledetrådene som var placeret forskellige steder på godset. Vi kom vidt omkring og opgaven var derfor også, en god mulighed for at se alle omgivelserne på godset. Vejret var med os, naturen var smuk og det var sjovt.

Anmeldelse af Kragerup Gods – Ruds-Vedby, Danmark

Middagen – Tapas

Da klokken nærmede sig 19, gik vi ned på den store godsplads og i hjørnet var der mulighed for at hente vores middag.

Vores middag som var tapas indeholdt:

  • Fyldte peberfrugter.
  • Pate
  • Oste
  • Forskellige salamier.
  • Frugt
  • Rejer
  • Blinis
  • Syltede løg
  • Oliven
  • Et stort udvalg af forskellige slags brød.
  • Forskellige pestoer.
  • Humus
  • En dessert som var en fromage med bær, knas og flødeskum.

Vi nød vores tapas ved det veldækkede bord. Det var lækre råvarer, brødet var frisk og med en følelse af at være lidt kongelig, blev middagen spist og vi drak god rødvin.

Anmeldelse af Kragerup Gods – Ruds-Vedby, Danmark

Anmeldelse af Kragerup Gods – Ruds-Vedby, Danmark

Morgenmaden

Morgenmaden blev serveret på dit valgte tidspunkt som buffet. Vi kunne derfor tage det vi ønskede at spise, sætte det på en bakke og tage det med op på vores værelse.

Udvalgte var stort, råvarerne lækre og vi nød vores morgenmad.

Der var de gængse morgenmadsting som yoghurt, brød, frugt, oste, juicer, grønsager, pålæg og æg med bacon som selvfølgelig var rigtig æg og ikke pulver æg som vi desværre ofte har oplevet en del andre sted. Denne morgenmad trækker bestemt op i vores anmeldelse af Kragerup Gods.

Anmeldelse af Kragerup Gods – Ruds-Vedby, Danmark

Anmeldelse af Kragerup Gods

Vi var meget positive over vores ophold og vil derfor gerne give en god anmeldelse af Kragerup Gods. Omgivelserne var fanatiske med både skov, marker og voldgraven. Der var masser af mulighed for aktiviteter og at opholde os på vores værelse, var en oplevelse i sig selv. Maden var lækker, veltilberedt og det var gode råvarer.

Nu vokser træerne jo ikke ind i himlen. Når du er på godset, er du slet ikke i tvivl om at det er en pengemaskine. Det er lidt synd for alt andet spillede.

Jeg giver et par eksempler.

  • De havde på deres menukort til restauranten en flaske vin. Den ville vi gerne købe. Det kunne vi bare ikke, fordi den pris var kun til take away gæsterne??? Hvis vi ville købe den flaske vin som gæster på slottet, ville den koste 200 kr. mere.
  • Da vi tjekkede ud fra vores Corona-ophold, mente de lige at vi skulle betale 75 kr. pr. person, på grund af Corona og dermed det ekstra besvær som de havde?? Vi havde købt et ophold der hed Corona, hvordan kan man så opkræve ekstra penge. Desuden hentede vi selv vores mad, bar selv bakkerne med mad ned på et bord i stueetagen og de ansatte bar ikke mundbind som det ellers var krævet, af os andre indenfor på slottet.

Øv det satte lige lidt skrår i et ellers lækkert ophold, så derfor kommer vores anmeldelse af Kragerup Gods heller ikke helt op at ringe.

Vi giver 4 stjerner ud af 5.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Anmeldelse af Kragerup Gods – Ruds-Vedby, Danmark

Bonusinfo: Vores ophold var under Corona restrektionerne, derfor blev vores mad indtaget på værelset.

  • Ophold 1 nat
  • Rejsetidspunkt april

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center