Storbyguide Baku – Aserbajdsjan

Vores storbyguide Baku i Aserbajdsjan hvor vi giver dig, vores anbefalinger til et besøg i byen. En hovedstad som er fyldt med imponerende byggeri, en gammel bydel med UNESCO-steder og et spændende TV-tårn. En meget grøn by med masser af parker, hyggelige cafeer og en meget kontrastfyldt by med sin helt egen charme. Vi giver i denne guide vores anbefalinger, råd og tips til seværdigheder, overnatning og spisesteder.  

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Lidt fakta om Aserbajdsjan og Baku

Aserbajdsjan ligger i den sydvestlige del af Kaukasus, på grænsen mellem Europa og Asien. Landet har mod øst, en kystlinje på 713 kilometer til det Kaspiske hav som også er verdens største sø. Mod nord  har det grænse til Rusland og Georgien og mod nordvest Armenien. Mod vest grænser det mod Tyrkiet og mod syd Iran.

Landet som hovedsagelig har en muslimsk befolkning, var tidligere en sovjetrepublik men blev selvstændig i 1991. Landet er demokratisk men det regerende parti, har været ved magten siden 1993. Den beskyldes for at forfølge sin modstandere og kritiseres for overholdelse af menneskerettighederne.

Landet er dobbelt så stort som Danmark med sine 86.600 km2 og har en befolkning på ca. 10 millioner og bliver også kaldt Ildlandet, på grund af de mange brandbare gaslommer i undergrunden.

Baku er landet hovedstad med omkring 2 millioner indbyggere og en havneby som ligger ved det Kaspiske hav. Byen ligger 28 meter under havets overflade, hvilket gør den til verdens lavest beliggende hovedstad. Byen har 11 administrative distrikter og 48 bydele og byen er det videnskabelige, kulturelle og industrielle centrum i Aserbajdsjan. En by som imponerer med sin arkitektur hvor Flammetårnene er mest kendt og charmerer med den gammel bydel og UNESCO-stederne.

Hovedstaden er kendt for afholdelse af Formel 1 løb og sine voldsomme storme. Det siges at blæse 270 dage om året og byen bliver også kaldt for:

Østens Paris og Vindenes by.

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Praktisk information

Vi vil i denne storbyguide Baku, give dig informationer om de praktiske ting. Vi vil give dig råd, tips og anbefalinger. Det er alle ting, som forhåbentlig vil gøre din rejse til byen meget nemmere.

Pas  og visum

  • Dit pas skal være gyldigt 3 måneder ved indrejse.
  • Du skal søge visum for at komme ind i landet.
  • Du kan søge visum på denne side: https://evisa.gov.az/en/

Inden du starter ansøgningen, skal du have et betalingskort, dit pas og vide hvor du skal bo.

  • Pris: DKK 100

Visummet er gældende i 30 dage.

Hvordan kommer du til Baku

Der er flere muligheder for at finde flyafgange til Baku. Der er dog ingen der har direkte flyvninger fra Danmark, så du skal ud i en eller flere mellemlandinger, alt afhængig af hvad du vælger.

Vi fløj selv med Lufthansa og havde en mellemlanding i Tyskland.

  • Den samlede rejsetid var 8 timer.
  • Billetprisen var på DKK 3.800 for businessbilletter.

Bonusinfo: Det kan sikkert gøres billigere med flere stop, på økonomiklassen eller med andre flyselskaber.

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Transport fra lufthavnen

Der er forskellige muligheder for at komme fra lufthavene ind til centrum af Baku.

  • Lufthavnsbussen – Aero Express og turen tager ca. 30 minutter. Bussen stopper forskellige steder og ender ved hovedbanegården. Den koster DKK 15
  • Taxa – Det tager ca. 20 minutter at køre til centrum fra lufthavnen og koster DKK 80
  • Bestilt transport – Vi bestilte en bil på forhånd. Han ventede på os i ankomsthallen med et skilt og kørte os til vores hotel. Pris: DKK 200

Bonusinfo: I Baku lufthavn er der mange pirattaxaer. Chaufførerne overfalder dig nærmet ved ankomsten og risikoen for at blive snydt er stor, når disse benyttes. Vi bestilte transport, fordi vi ankom om natten.

Tidsforskel

Aserbajdsjan er 2 timer foran Danmark.

Vaccinationer

Det anbefales få en vaccination mod Hepatitia A-difteri/stivkrampe inden afrejse.

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Valuta

Valutaen i Aserbajdsjan hedder Manat forkortes AZM. 1 Manat koster DKK 4

Veksling af penge:

Vi valgte at veksle UDS til Manat i lufthavnen. Kursen var rimelig god og til vores ophold på 5 nætter, vekslede vi UDS 100 og det var mere end rigeligt.

Kort betaling

De fleste steder i Baku kan du bruge betalingskort. De eneste steder, vi brugte kontanter var til taxakørsel og de små boder som ikke tog imod kort.

Vejret i Baku

Baku er en meget blæsende by med hele 270 dage om året hvor det blæser. En by med næsten ingen nedbør, kølige vintermåneder og hede somre. De bedste rejsemåneder er maj-juni og september-oktober. Vi rejste selv i april og det var en perfekt måned med blandet vejr men mest sol og temperaturer på 20-22 grader.

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Rejseforsikring

Der er ingen af de danske forsikringer, de gule og blå sygesikringskort, der dækker i Aserbajdsjan. Derfor skal du huske, at tegne en rejseforsikring som dækker ved evt. sygdom.

Data

Vi købte et simkort i lufthavnen hos firmaet Azercell. Det kostede DKK 80 og der var rigeligt med data på og det fungerede nogenlunde.

Transport

Hvordan kommer du så rundt i Baku. Der er forskellige muligheder.

  • Bolt – det er Bakus svar på Uber og det fungerede nogenlunde. Du skal installerer en app og prisen for at komme rundt er latterlig billig. En halv times køretur for ca. DKK 20
  • Taxa – I Baku har de London lignede taxaer. De kan fanges på gaden og en typisk tur koster fra DKK 40-60.

Bonustip: Husk at aftale prisen inden du kører.

  • Metro – Baku har et veludbygget metronet. For at køre i metro skal du bruge et plastikkort som hedder Baikart. Det kan købes på stationen. På dette skal du så uploade penge som gøres ved pengeterminalerne som er ved indgangen til stationerne. Prisen for en tur er DKK 1,20
  • Busser – Der er to slags busser i Baku.  De røde og de blå busser. De røde busser som kører på gas har også aircon og kører til de mest oplagte steder i byen. Prisen er DKK 0,80. De blå busser kører længere væk fra bymidten og koster det samme som de røde busser.

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Muslimsk land og hvad så?

Hele 97% af befolkningen i Aserbajdsjan er muslimske. Det er dog ikke noget som du mærker til, når du besøger landet. Der er ingen restriktioner omkring alkohol, tørklæder på hoved, tildækket påklædning eller andet. Baku kunne lige så godt være en hovedstad i Europa. Der serveres alkohol på de fleste restauranter, barer og cafeer. Vi var der under ramadanen og vi mærkede intet til den. Der blev spist og serveret mad og drikke overalt også i de lyse timer.

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Prisniveauet

I denne storbyguide Baku, vil vi også skrive lidt om prisniveauet. Som udgangspunkt syntes vi, at landet var billigt. Det være sig vores hotelophold, transport samt mad og drikke. Her er et på eksempler:

  • Sandwich i en bod på gaden DKK 8
  • 1 ½ liter vand i et supermarked DKK 3
  • Et kop kaffe varierede fra DKK 8-40, alt afhængig om den blev købt, ved den lokale kaffebod eller på en fancy cafe.
  • Frokost inklusive drikkevarer DKK 120-170
  • Middag inklusive drikkevarer DKK 150-240
  • En nat på 4-stjernet hotel DKK 740

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Shopping i Baku

Der er utallige muligheder for at shoppe i Baku. Det være sig i et af de mange store shoppingscentre, de lokale markeder eller den 3,5 kilometer lange gågade Nizami street.

Oplevelser i Baku

Hermed vil vi fortælle lidt om oplevelserne i Baku. En hovedstad som har imponerende arkitektur, en enorm sø og en gammel charmerende bydel med UNESCO-steder. Vi giver vi dig i nedestående nogle ideer.

Tv-tårnet

I Baku ligger det 310 meter høje TV-tårn. Det har ikke en udsigtsplatform men til gengæld en 360 graders roterende restaurant som kan besøges. Herfra er der en fantastisk udsigt over byen. Der betales DKK 120 pr. person for at komme op i restauranten. Denne betaling bliver så fratrukket det som du spiser – og eller drikke i restauranten.

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Den gamle bydel

Den gamle bydel i Baku oser af charme og har god stemning. Her mærkes historiens vingesus, når de toppede brosten betrædes. Bydelen er fyldt med fine gamle huse med de ikoniske smukke balkoner. Der er masser af hyggelige restauranter og cafeer men der er også tre UNESCO-steder.

  • UNESCO-sted nr. 1 er bymuren som er bygget omkring 1138-39 og som omkranser den gamle bydel. Den kan passeres to steder og det ene sted er Shemakha-porten som er en dobbeltport.

Bonustip: Husk også at se de gamle badehuse, der ligge lige ved indgangen

  • UNESCO-sted nr. 2 er Shirvanshahs paladset som ligger på en høj med det smukkeste udsigt over byen. Det blev bygget i det 15. århundrede og man kan komme ind og se det.
  • UNESCO-sted nr. 3 er Jomfrutårnet som er fra det 12. århundrede og er et af Aserbajdsjans mest ikoniske vartegn. Det 29,5 meter højt tårn, er en del af bymuren og huser et museum. Det er muligt at komme op i det.

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Fountains pladsen

Pladsen er en af de mest centrale i Baku og navnet stammer fra, de mange springvand som der er på pladsen. En plads der er et offentligt samlingspunkt og et attraktivt turiststed med masser af butikker, restauranter og hoteller.

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Tæppemusset

Nede ved det Kaspiske hav ligger dette museum. Det kan selvfølgelig besøges men bare det at se bygningen, er en oplevelse i sig selv. Den er formet fuldkommet som et stort tæppe hvor dele af det er udrullet.

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Lille Venedig

Lige overfor tæppemuseet er lille Venedig med alle sine kanaler. Stedet blev bygget i 1960 og udvidet i 2012. En bydel hvor der i kanalerne, er flere øer som er forbundet med dekorative stenbroer. Det er desuden muligt, at sejle rundt i kanalerne.

Baku Funicular

En anderledes tur er at tage kabelbanen som forbinder Neftchilar Avenue med Martyrs Lane. En bane der gør det nemt, at komme op ad det stejle bjerg. Turen tager kun 4 minutter med det er en sjov oplevelse.

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Martyrs Lane

Martyrs Lane er en kirkegård og et mindesmærke dedikeret til dem, der blev dræbt af den sovjetiske hær, under sorte januar 1990 og første Nagorno-Karabakh-krig. Det anslås at der ligger 15.000 mennesker begravet og der er også her, at der er et mindesmærke, for den evige flamme.

Flammetårnene

Flammetårnene er nok de mest ikoniske og kendte bygninger i Baku. De tre store skyskrabere kan ses næsten overalt i byen. Tårnene symbolisere ildens element og er en henvisning til Aserbajdsjans kælenavn:

The Land of Fire (Ildens land)

De er utrolig smukke med det er først efter mørkes frembrud, at de endelig kommer til sin ret med deres lysshow. Her viser de gigantiske flammer på skift med det aserbajdsjanske flag

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Heydar Aliyev Center

Heydar Aliyev Center er et kulturcenter der rummer en konferencesal (auditorium), en gallerisal og et museum. Bygningen som er et internationalt anerkendt arkitektonisk værk, har vundet priser og fået mange anerkendelser. Det er blevet et vartegn for Baku, på grund af bygningens banebrydende design som er en flydende, buet stil, der undgår skarpe vinkler.

En imponerende, anderledes og utrolig smuk bygning, der ligger i et grønt område med vandfald.

Det er også her at ”I love Baku” skiltet står.

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Molokan parken

Molokan parken er den ældste park i Baku. Parken er ikke så stor med super hyggelig med skulpturer, springvand, blomster og planter og er et yndet sted for de lokale som bruger den til afslapning.

Overnatning

I denne storbyguide Baku skal vi selvfølgelig også skrive om overnatninger. Der er utallige muligheder for at overnatte i byen. Om du f.eks. vil bo på et hotel med udsigt til det Kaspiske hav, i den gamle del af byen eller noget helt andet.

Vi valgte at bo i centrum af byen, tæt på den gamle bydel og lige overfor Bakus ældste park Molokan. Det 4-stjernede Molokan Inn Hotel var et helt nyt hotel og vi boede øverst oppe, på et enormt værelse med balkon og udsigt til parken. Servicen var i top, værelset lækkert med alt hvad vi kunne ønske os og der var også lækker morgenmad.

Hotelpriserne i Baku ligger mellem DKK 300 til DKK 4.000. En hotel med central beliggenhed på 4-stjerner, kan købes for ca. DKK 1.000.

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Spisesteder i Baku

I Baku er det nemt at finde et godt spisested. Det være sig den lokale kebabbod, den moderne cafe, high tea på et luksushotel eller sandwich på en trendy cafe. Byen giver mulighed for at få drinks i en roterende bar med udsigt, spise en frokost i et TV-tårn eller nyde en sandwich med udsigt til springvandspladsen. Der er masser af muligheder og udbuddet er stort.

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Tip til dit besøg i Baku

Vi giver dig hermed, i vores storbyguide Baku vores tips.

  • Brug kun de anerkendte taxaer i Baku. De er ofte røde og ligner London taxier. Aftalt pris på forhånd.
  • Der er super- og eller minimarkeder flere steder i byen.
  • Undgå at besøge Baku i sommermånederne. Der kan blive ekstremt varmt.
  • Hvis du skal videre til enten Georgien eller Armenien, kan det kun lade sig gøre ved at rejse til Georgien. Landegrænsen til Armenien er pt. lukket. Fly er den nemmeste og billigste løsning.
  • Der er masser af oplevelser udenfor Baku som enten kan besøges med busser eller med en tour operatør.
  • Du vil ofte opleve at få et spisekort på aserbajdsjansk. Spørg om de har et engelsk eller (hvis der taler engelsk) så bed dem om at oversætte kortet.
  • Hav altid lidt kontanter. Taxaer, de små kaffeboder og cafeer tager ikke imod kort.
  • Forvent ikke at de lokale kan tale engelsk – få evt. hjælp til at skrive adressen, på det sted du gerne vil besøge.

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Andre beskrivelser

Storbyguide Baku - Aserbajdsjan

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X.