Anmeldelse af frokost på Jenners Seaside – Mosede Havn ved Greve, Danmark

Anmeldelse af frokost på Jenners Seaside – Mosede Havn ved Greve, som blev dagens valg da den næsten ligger i vores baghave. Solen skinnede, vandet var blåt, så en tur til havnen, for at spise en god frokost var oplagt. Efter en hyggelig lille gåtur på havnepromenaden, fandt vi restauranten Jenners Seaside i området, hvor lystbådene lå side om side.

Frokost på Jenners Seaside – Mosede Havn ved Greve, Danmark

Lokalet

Selve bygningen var mere et træskur som var frisket lidt op end en bygning, men på trods af dette gav det en god hyggelig havnestemning. Der var masser af muligheder for at sidde udenfor, nyde solen, kigge på bådene og vandet. Vi havde selvfølgelig også mulighed for at sidde indendørs hvilket også så hyggeligt ud men der var ikke særlig mange pladser, men stadig et godt hav kig.

Jenners Seaside

Jenners Seaside

Butiksudsalg

Jenners Seaside overtog køkkenet fra Det nye Røgeri i foråret 2015, men røgeriet lå der stadig og havde et butiksudsalg, hvor vi havde mulighed for at købe forskellige slags friske fisk, røget fisk, forskellige salater og selvfølgelig frisklavede fiskefrikadeller, der helt klart kan anbefales. Hyggeligt og en god idé, at kombinerer butik og restaurant under samme tag.

Jenners Seaside

Frokost på Jenners Seaside

Menukortet

Vi fandt et bord i solen, fik udkig til lystbådehavnen og fik udleveret et menukort. Kortet tilbød til denne frokost, forskellige slags fiskeanretninger, men for dem der ikke syntes om fisk, var var også enkelte ting uden. Til disse små frokostretter, hvor vi blev anbefalet at købe tre ting, var der friskbagt rugbrød og franskbrød.

Menukortet var et afkrydsningskort, hvor vi skrev hvad vi ønskede og et evt. antal. Det samme gjorde sig gældende for drikkevarerne. Til de enkelte retter blev der også anbefalet hvilken slags snaps, der ville være passende at drikke til.

Middag på Jennners Seaside – Mosede Havn ved Greve, Danmark

 

Frokosten og drikkevarer

Vi bestilte 5 forskellige ting og en dessert til vores frokost på Jenners Seaside. Maden blev med overraskende kort ventetid, serveret for os. Det var smukt anrettet på et stort fad og ved siden af, fik vi en brødkurv. Vi valgte at lade maden stå for smagen og bestille derfor et par stor glas danskvand som drikkevare.

  • Vi startede begge med varme fiskefileter, som var superfriske, lune med citron og masser af hjemmelavet remulade. Virkelig lækkert og de var enorme.
  • Herefter spiste vi en meget velsmagende krabbesalat, ikke den sædvanlige med masser af dårlig syntetisk mayonnaise og næsten uden krabbekød, nej her var der masser af krabbekød svøbt i en lækker dressing.
  • En lille portion friskpillede rejser med citron, dild og mayonnaise. Dejligt at smage reje helt friske uden lage og virkelig lækre.
  • En røget sild, som blev serveret med hakket løg, purløg og æggeblomme. Silden var måske den eneste af retterne, som ikke helt levede op til vores høje forventninger, der nu var sat fra de tidligere retter. Silden virkede en anelse tør og måske ikke helt nyrøget.
  • For at bryde fisketemaet, havde vi også bestil hønsesalat med bacon. Vi blev glædeligt overrasket, utrolig lækker salat med masser af kylling stykker og champignon i en lækker dressing med helt sprødstegt bacon til.

Jenners Seaside

Jenners Seaside

Jenners Seaside

Jenners Seaside

Desserten

Til dessert bestilte vi en friturestegt camembertost til deling. Uden helt at vide hvorfor, hvis menukortet viser friturestegt camembertost, ender vi altid med at bestille det og på Jenners Seaside, var der ingen undtagelse. Vi bestilte og fik 2 små camembertoste, solbær syltetøj og ristet brød. Det smagte skønt, som det næsten altid gør, ikke steg for længe, så osten rigtig kunne flyde ud, fantastisk.

Jenners Seaside

Vores anmeldelse af Frokost på Jenners Seaside

Vores anmeldelse af frokost på Jenners Seaside, som samlet en god oplevelse og vi kan bestemt anbefale det til andre. Eneste lille minus i bogen, var betjeningen. De var søde og venlige, men der var ikke nok tjenere til alle de gæster, som havde fået den samme gode idé som os, på denne dejlige solskinsdag. Underbemandingen bevirkede en del forvirring og stress hos tjenerne, som havde nok at se, hvilket kunne mærkes på stemningen.

Det gode vejr, udsigten og den rigtig gode mad var alt sammen medvirkende til, at det blev en rigtig god madoplevelse og vi ser frem til flere besøg, hvor vi selvfølgelig også skal prøve deres aftensmenu.

Jenners Seaside

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.