Anmeldelse af Joy Hing’s Roasted Meat – Hong Kong‏

20. april 2015

Anmeldelse af Joy Hing’s Roasted Meat, som var et sted vi ville besøge efter at havde set udsendelsen The Layover. En udsendelse med Anthony Bourdain i Hong Kong på Travel Channel. Her besøgte han stedet. Efter at vi havde set denne udsendelse, var vi overbeviste om, at vi på vores næste besøg til Hong Kong, også ville prøve at spise på Joy Hing’s Roasted.

Det var svært at finde

Vi var nu i Hong Kong og vi tog afsted til det område, hvor den lille restaurant ligger. Det eneste vi havde, var et lille kort som vi havde printet ud fra Google og en adresse på engelsk.

Efter at have gået lidt rundt var vi ved, at opgive. Men efter en venlig lokal hjalp os, fandt vi Joy Hing’s Roasted Meat lidt nede af en sidegade. Vi kiggede lidt, for det lignede alt andet end en restaurant. Vi blev da et øjeblik i tvivl om, hvordan vi ville kunne skrive en anmeldelse af Joy Hing’s Roasted Meat.

Lokalet

Vel ankommet, blev vi overrasket over den store kø udenfor. Hmm tænkte vi, endelige fandt vi det, for så at blive mødt af en mega kø og sikkert lang ventetid på et bord. Men nej, vi blev glædelig overrasket. Dem som stod i kø, var folk som ventede på deres bestilte mad, som de så tog med hjem.

Midt i virvaret af menneskerne i køen udenfor, blev vi kaldt frem af en venlig mand der gjorde håndtegn til om vi ville have et bord. Ja da, skønt. Vi fik et lille bitte bord, blev placeret på en lille træ skammel og sad næsten ude i køkkenet. Eller det vil sige, køkken var det ikke helt, mere et område med et vindue ud til gade. Her stod der tre mænd og brugte al deres tid kun på en ting, at skære kød.

Maden på Joy Hing’s Roasted Meat ‏

Vores venlige tjener, spurgte hvad vi ville bestille. Det var ikke meget engelsk der blev kommunikeret, så han sagde noget og vi sagde bare ja, ja det lyder godt.

Vi fik i løbet af ingen tid, en fælles tallerken med masser af kød. Der var svin, kylling og gås, hvor skinnet var marineret og dermed helt sprødt. Hertil fik vi soja og almindelig kogte hvide ris. Det var lidt af et kødbjerg, hvor vi udstyret med spisepinde, en plastik ske og vores fingre begyndte at spise.

Kødet smagte godt, men var desværre halvkold. At spise her, var bestemt en meget anderledes og autentisk oplevelse. Hvor stemningen efterlod det største og stærkeste indtryk.