Anmeldelse af On The Beach Guesthouse – Jeffreys Bay, Sydafrika
Vores anmeldelse af On The Beach Guesthouse som ligger i Jeffreys Bay. Et ophold hvor vi havde et lækkert værelse med havudsigt, fik skøn morgenmad med udsigt og en god service. Et sted som bliver kaldt Surfers Paradise, på grund af bølgerne og strandene og som tidligere var en lille fiskerby.
Turen til Jeffreys Bay
Efter nogle dage ved Addo Elephant National Park, rejste vi videre. Vi kørte mod Port Elizabeth men inden vi nåede til byen, kørte vi forbi et enormt slumkvarter som der desværre var mange af i Sydafrika. Vi kørte til et kasino som ikke var værd at bruge tid på og forsatte ned til havneområdet. Her var der nemlig et fyrtårn vi gerne ville opleve.
Donkin Memorial og fyrtårn
Beliggende i Donkin-reservatet ligger den 10 meter høje pyramide, der blev bygget efter ordre fra Sir Rufane Donkin (fungerende guvernør på Kap 1820-21) til minde om hans kone Elizabeth.
Pyramiden bærer følgende inskription:
“Til minde om en af de mest perfekte mennesker, der har givet sit navn til navnet til byen”.
Fyrtårnet som er 68 meter højt er fra 1861.
Vores oplevelse
Vi ankom til stedet og Tore parkerede. Jeg gik gennem parkområdet og en mand begyndte at råbe af mig og løbe efter mig. Det var ikke særlig behageligt.
Han råbte til mig: Du skal betale mig for parkering.
Jeg forsatte med at gå og han gik stadig efter mig og råbte. Jeg så fyrtårnet og pyramiden og gik tilbage mod bilen. Han var nu forsvundet men jagtede nu i stedet for Tore og råbte han skulle betale for parkering.
Tore spurgte hvor?
Han svarede nede i byen. Hvad!!!!
Nå vi endte med at køre igen. Han råbte stadig af os, at der var kameraer op som overvågede stedet men vi troede ikke på ham og forsvandt hurtigt ud at byen med den dårlige stemning.
Ankomsten til On The Beach Guesthouse
Vi var nu kommet frem til Jeffreys Bay hvor vi skulle overnatte. Vi fandt hurtigt stedet som lå helt nede ved vandet. Vi parkerede inde i et gårdområde ved hotellet og gik indenfor. Her fik vi udleveret vores nøgle og så nu frem til at se vores deluxe værelse med havudsigt, for derefter at kunne skrive en anmeldelse af On The Beach Guesthouse.
Vores værelse
Vores 40 m2 værelse lå øverst oppe og havde en kong size seng med natborde og en puf foran sengen. Der var et sofahjørne med bord og TV, et skrivebord med stol, opbevaring, aricon, gratis vand, køleskab, Wi-Fi, safe og mulighed for at lave kaffe – og eller te. Der var et stort badeværelse med badekåber, kar og stort bruseområde.
Indretningen var måske en anelse rodet, for der var rigtig mange ting på væggene og hylderne men det var superlækkert at der var klinkegulve.
Det allerbedste var udsigten. Vi kunne simpelthen ligge i sengen og kigge på havet. Desuden var der en altan med møbler, så udsigten til havet også kunne nydes udenfor. En udsigt der bestemt er med til at trække en anmeldelse af On The Beach Guesthouse op
Faciliteterne
Der var direkte afgang til stranden fra stedet, der var fri parkering, et picnicområde, en have og en bar.
Morgenmaden på On The Beach Guesthouse
Der var inkluderet morgenmad i vores ophold. Den blev nydt i et lokale hvor vi kunne sidde og kigge på havet. Der var en lille buffet med yoghurt og frugt samt forskellige juicer. Der var bestilling fra et kort og vi valgte en omelet og egg benedicts og selvfølgelig kaffe.
En ret lækker morgenmad som vi nød imens vi kiggede på havet.
Anmeldelse af On The Beach Guesthouse
Vi havde et dejligt ophold, på det ene ud af 12 værelser og kan derfor kun give en god anmeldelse af On The Beach Guesthouse. Beliggenheden var perfekt lige ned til havet. Vi havde et udmærket værelse selvom der var mange ting i det men havudsigten var fantastik. Det at vågne og kunne kigge på havet, er bare en vild oplevelse. Morgenmaden, servicen, udsigten og beliggenheden var i top.
Vi giver 4 ud af 5 stjerner
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
Hvad er Jeffreys Bay
Jeffreys Bay var i slutningen af 1960èrne og 70èrne kendt som et hippie-tilholdssted hvor et spirende surf samfund opstod. Byen er vokset fra en søvnig fiskerby til et af de hurtigst voksende byområdet i Sydafrika.
Stedet er kendt for sine fantastiske bølger, smukke strande, lokale butikker, kunstgallerier og afslappende cafeer. Byen som også kaldes for
Surfers Paradise
Vores oplevelser af Jeffreys Bay
For os var det helt klart, at sæsonen var gået på hæld, da vi besøgte den i efteråret. En del butikker var lukket, der var ret øde i gaderne og der var næsten ingen gæster på vores hotel. Vi tog rundt i byen og fik kigget lidt på stranden.
Frokost på Verde Vida Coffee
Vi stoppede ved Verde Vila Coffee og spiste frokost. Lokalet var lyst og venligt og vi fandt hurtigt en plads i den lidt øde cafe.
Vi bestilte noget at drikke og derefter bestilte vi
- En burger.
- En club sandwich.
- En Waldorff salat.
Maden var middelmådig med bløde pomme frites og salaten var desværre druknet i dressing.
- Adresse:2 B Noorsekloof Rd
Kaffe
Vi besøgte også en anden cafe hvor vi fik rigtig god kaffe med et stykke brownie og is til.
Hvad mener vi om Jeffreys Bay
Det er sikkert en sjov og meget livlig by i sommerperioden. En by med masser af aktiviteter og den lækre strand som kan nydes. Da vi var der, var det køligt og meget blæsende og desuden var meget at byen lukket ned for sæsonen men havet og stranden var smuk og vi nød vores ophold som var uden alle de andre turister.
- Rejsetidspunkt april.
Rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com