Bodie State Historic Park er en spøgelsesby – Californien, USA
Bodie State Historic Park er en spøgelsesby og den er i dag blevet til en statspark. Den ligger ikke særlig fremkommelig, langt oppe i bjergene. I 1880 boede der 10.000 mennesker i denne guldgraver by og i dag står der 110 bygninger tilbage, som pga. af klimaet, er utrolig velbevaret.
Bodie State Historic Park er en spøgelsesby
Det tørre klima og fordi byen ligger så langt fra alt, har medvirket til at træet ikke er genanvendt. De to faktorer gør at bygningerne stadig er der og ikke som i mange af de andre minebyer, hvor materialet er genbrugt og klimaet har ødelagt bygningerne. Bodie State Historic Park er en spøgelsesby i dag, hvor de resterende af bygninger er bevaret. Parken sørger for at de ikke yderligere forfalder og dermed kan være til glæde for besøgende, år frem i tiden.
Vores besøg i Bodie State Historic Park
Hvor heldig kan du være? Der var ikke andre som besøgte Bodie State Historic Park imens vi var der. Fantastisk og det var bestemt medvirkende til, at vi fik en meget intens oplevelse. Det var helt uvirkeligt, lidt uhyggeligt, men samtidig meget fascinerende, at gå rundt i disse gamle gader. Vi kunne næsten fornemme, hvordan livet var blev levet, for langt over hundred år siden.
Kirken, der hvor guldet blev vasket, de få steder hvor vi kunne gå ind i husene og se hvordan de levede. Støvet der lå overalt, vinden der susede og de gamle vejrhaners piben, medvirkede alt sammen til, at vores oplevelse blev spøgelsesagtig. Vi kom bestemt også til at mindes alle de gamle westernfilm, som vi har set.
Det eneste levende vi mødte imens vi gik rundt i byen, var alle de livlige præriehunde, som løb rundt eller gemte sig i hullerne i jorden. Bodie State Historic Park var bestemt en rigtig god og meget anderledes oplevelse, hvor vi et øjeblik følte, os et med de gamle guldgravere.
Vi kan bestemt anbefale dig at køre på den støvede grusvej for at opleve stedet. Men efter en tur til Bodie, skal du nok regne med at din bil skal vaskes. Vores bil havde i hvert fald støv overalt, efter denne køretur.
Praktisk info om Bodie State Historic Park
- Åbningstider: Året rundt. Sommer marts – 31. oktober 9 – 18.00 / vinter november – marts 9.00 – 16.00
- Entre: DKK 27 (selvbetaling ved parkeringspladsen)
- Byen har 110 velbevaret bygninger.
- Byen ligger 2.554 meter over havets overflade.
- Stedet er nationalt historisk landemærke.
- Byen blev grundlagt i 1876.
- I 1880 boede der omkring 10.000 mennesker i byen.
- Der har været over 2.000 bygninger.
- Parken ligger i det nordøstlige Californien.
Tips til Bodie State Historic Park
- Ankommer du fra Brigdeport er de sidste 5 km til parken grusvej.
- Ankommer du til Bodie vi Mono Lake i syd og er der 16 km. grusvej.
- Vær opmærksom på, at vejene kan være lukket om vinteren pga. snefald.
- De 16 km. jordvej fra Mono Lake er kørsel i bjerge og vejen er meget dårlig.
- Husk at tanke bilen.
- Husk at medbringe vand.
- Tæt på parken kan du opleve et smukt naturfænomen ved Mono Lake.
- Rejsetidspunkt april.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com