Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Vores oplevelser på Suðuroy på Færøerne som er en helt special ø, der ligger ret isoleret. Hertil havde vi en smuk sejltur på et par timer, vi besøgte en hyggelig cafe kaldt Mormor og så et ensomt fyrtårn. Øen imponerede os med sine stejle klippeskrænter, tunnellerne, 2 naturruter(Sóljuleiðir), fårene og den barske natur. Vores oplevelser på Sydøen var bestemt helt fantastisk.

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Lidt fakta om Suðuroy

Suðuroy er den sydligste ø på Færøerne og er ikke som næsten resten af landet forbundet. Den ligger lidt isoleret, to timers sejllas fra Thorshavn. Øen har let adgang til landskaber, fuglefjelde og klipper og har 262 holme og skær omkring sig. Den er aflang, er 32 kilometer lang og bjergrig, særligt på vestkysten og den midterste del af øen.

Der bor omkring 4.600 mennesker på øen fordelt på 14 bygder og 7 kommuner.

Vejnettet er veludbygget, der er fire tunneller og der er langt planer for at bygge en – eller to tunneller som vil forbinde øen med resten af landet. Dermed vil 99 % af Færøernes befolkning være forbundet med vejnettet.

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Ankomsten til Færgen

Efter en god nats søvn og god morgenmad på vores hotel, Hilton Garden Inn Faroe Islands, var vi klar. Vi startede bilen og kørte mod færgelejet i Thorshavn. Der afgår færger to eller tre gange til øen om dagen og vi havde satset på en afgang ved middagstid og en hjemkomst igen om aften med den sidste færge. Det ville give os 6 timer på øen.

Vi holdt i kø ved færgelejet og syntes der var mange biler. Vi krydsede fingere for, at vi kunne komme med færgen, for det var ikke muligt at bestille en billet.

Heldigvis kom vi ombord på den forholdsvis store færge som kunne ”spise” hele 200 biler og vi så nu frem til, vores sejltur og glædede os til vores oplevelser på Suðuroy.

Sejllasen til Suðuroy

Færgen var stor, rimelig ny og der var masser af forskellige siddemuligheder. Der var en kiosk og et cafeteria. Det var desuden muligt at sidde udenfor på dækket, hvilket vi gjorde det meste af turen. Her fik vi bl.a. set Thorshavn fra søsiden, de små øer i farvandet og masser af tåge.

Efter et par timer ankom vi til  Sydøen og øens næststørste bygd Tvøroyri. Her lagde færgen til, i den naturlige havn.

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Frokost på Cafe Mormor

Vi kørte lidt rundt i Tvøroyri som denne søndag, virkede lidt død og kedelig. Vi kørte ud til udkanten af byen og her fandt vi det lille hus, hvor cafe Mormor boede. Den har ikke så tit åben men vi var heldige, at den netop var åben om søndagen.

Efter vi havde nydt udsigten udenfor, trådte vi indenfor. Med et skridt, var vi endt i en tidslomme og var kommet ind i vores mormors dagligstue. Her boede engang  den danske Christe Woxnæs som var født i 1863 og mange at tingene, stod som dengang hun boede her.

Uden et menukort blev den sorte tavle i stedet for studeret. Vi besluttede os for en sandwich og en panini med en sodavand og en smoothie. Duften af nybagt brød fristede os også, til at smage banakagen og et kokoshorn sammen med en kop kaffe.

Maden, servicen og kaffen var i top og desuden var bare det at besøge, denne tidslomme en stor og anderledes oplevelse.

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Naturruterne – Engkabbelejeruterne

Der er 13 Engkabbelejeruterne på Færøerne eller som de hedder på færøsk Sóljuleiðir eller Sólju-ruter. De er opkaldt efter Færøernes nationalblomst Sólja og svarer til de danske margaritruter. Vi havde besluttede at køre dem alle, under vores besøg på Færøerne og to af dem ligger på Suðuroy og nu glædede vi os til, at opleve dem.

  • Bonusinfo: Ruterne er godt markeret rundt om på øerne og blomsten er afbillede på skiltene.

Um Hovsegg

De første af naturruterne, som vi kørte, var Um Hovsegg som lå midt og østliglig på øen. Her fik vi dramatiske og smukke udsigter til klipperne og havet. Vejen var en ensporede vej som via adskillige sving, tog os længere og længere op på bjergryggen. Vi så ingen andre, det eneste vi mødte var får. Turen var ikke så lang men utrolig smuk.

Um Hesting

Denne vej lå på den sydvestlige del af øen og var også en kortere tur på ca. 9 kilometer. Her kravlede vi ligesom ned ad bjerget igen. Vejen var smal, det var slalom kørsel men naturen var gudesmuk. Ved vejs ende forsatte vi med at køre lidt endnu ud til Akraberg.

  • Bonusinfo: De to naturruter er de gamle veje, der blev brugt for at komme til bygderne inden tunnellerne blev bygget. Der bliver ikke ryddet sne på disse to ruter om vinteren.

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Akraberg

Akraberg er det næst sydligste punkt på Færøerne. Herude midt i ingenting, stod det smukke fyrtårn fra 1909 som stadig er vigtig for skibstrafikken, den dag i dag. Stedet havde en vigtig rolle under 2. verdenskrig pga. sin strategiske placering og vi så da også ruinerne, fra englændernes radioanlæg, fra 2. verdenskrig.

Vi prøvede at komme helt ud til fyrtårnet på “stien” som var langs med hegnet, for der var hegn, på den nærliggende mark som ellers ville kunne have ført os derud. Stien var ikke særlig synlig og var mudderet samt smal og ville ved et evt. fald, føre os direkte ned i afgrunden. Derfor fravalgte vi at gå derud.

Der var meget smukt herude ved verdens ende. Blæsten slog ind, bølgernes hamrede ind mod klipperne og der var et gevaldigt liv ved fuglefjeldet, som var lige ved siden af. En barsk natur med et hav fyldt med strømme og hvirveldannelser og et par ensomme huse som stod på kanten til Atlanterhavet. Det var bestemt en af de bedste oplevelser på  Suðuroy.

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Fårene

Der er jo får overalt på Færøerne, lige meget hvor vi kiggede var der får. Der var der også får ved Akraberg. Her ved verdens ende, fik vi hils på bondemanden som ejede fårene. Han var lige ude at kigge til dem og give dem lidt mad.

Efter en hyggelig snak med bondemanden, satte vi kursen mod Tvøroyri igen og denne gang tog vi vejen gennem tunnelen.

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Aftensmad og en gyser

Vi ankom til Tvøroyri og tog herefter på udkig efter et sted, hvor vi kunne spise middag. Det eneste der var åben var en pub, hvor der i indgangen stod to fulde mænd og råbte af os. Det sprang vi så lige over.

Vi endte nede ved det lokale supermarked, købte lidt snacks, fandt en bænk og kiggede ude over havet og bygden i stedet for.

Det var ved at være tid til, at vi skulle med færgen tilbage igen. Den sidste færge fra øen, sejlede kl. 21 og vi ville være sikre på en plads. Vi havde haft nogle dejlige oplevelser på Suðuroy men nu var vi også mættede af oplevelser og ville bare gerne hjem.

Vi satte os ind i den store Volvo, vi havde lejet og Tore startede den.

Nej det gjorde han ikke. Bilen var helt død – GYS! Hvad nu? Vi skulle jo med færgen lige om lidt.

Efter utallige forsøg overgav computeren sig og endelig fik Tore lov til at starte bilen og vi kørte mod færgelejet.

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Hjemturen

Vi kom heldigvis med færgen og bilen startede, efter vi havde ventet ved færgelejet. Vi slappede af på færgen men jeg brugte lidt energi på, at glemme at det var mørkt. Jeg har det nemlig meget stramt med, at sejle i mørke og kigge på et sort hav.

Vi var inde i kiosken og skulle her betale for overfarten. På denne færge betaler man ikke for sejllasen fra Thorshavn til Suðuroy men skal betale for den modsatte overfart.

Nå efter et par timer var vi fremme. Bovporten åbnede sig og bilerne begyndte at køre ud. Tore startede bilen og ……. Intet skete!!!!

Færgemanden sagde til os: I skal altså køre nu!

Bilen ville ingenting, computeren sagde hele tiden, at den restartede og ingenting skete. De andre biler begyndt at køre udenom os og vi sad bare der. Vi sagde til hinanden:

De må have prøvet det før og have et eller andet, der kan trække os fra borde.

Efter mange forsøg, fik Tore gang i den store Volvo og vi kunne køre hjem til vores hotel.

  • Bonusinfo: Der var intet med bilen efterfølgende. Den virkede bare.
  • Billetpris: DKK 305 for bil, fører og en passager. Husk at gemme kvitteringen, det skal evt. fremvises.

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

Hvad mener vi om vores oplevelser på Suðuroy

Vi havde en rigtig god tur til den sydlige ø Suðuroy. Naturen var ligesom mere barsk, der var mere øde og vi er glade for, at vi tog dertil. Vi fik en unik oplevelse på mormors cafe, fik kørt to meget smukke naturruter og set det sydligste fyrtårn på Færøerne. Det var helt igennem en skøn dag og en god oplevelse.

Oplevelser på Suðuroy – Færøerne

  • Rejsetidspunkt august.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.