Rejsetanker om De Amerikanske Jomfruøer

Rejsetanker om De Amerikanske Jomfruøer, som for os var en rejse tilbage i tiden. En rejse, til den gamle danske koloni, hvor vi blev overrasket over, hvor meget velbevaret dansk historie der stadig findes herude. Dette sammen med den smukke natur og de venlige lokale, gav os masser af gode oplever på Saint Croix.

Rejsetanker om De Amerikanske Jomfruøer

Rejsetanker om De Amerikanske Jomfruøer

Vi havde nogle dejlige dage på Saint Croix, hvor vi var heldige med vejret. Selvom vi også så regn, var det kun kortvarig og solen skinnede hurtigt igen. August temperaturen var yderst behagelig, lige omkring de 30 grader og en dejlig afkølende brise. Der var masser at ø-tid på Saint Croix. Tingene gik ikke så stærkt og det var dejlig befriende for os, at der ikke var nogle store byer. Langt herude, bst fokus på naturen og havet. Selvfølgelig var der også den barske men bestemt også spændende historie.

Naturen på Saint Croix var lækker, men ikke det rene Bounty land, som vi måske havde forstillet os. Men palmer, hvide strande og et lækkert vand, var der masser af. Den meget eksotiske stemning var dog ikke tilfældet, hvad vi måske godt kunne have forventet, på en Caribisk ø. Men øen viste os masser af blomster og sågar et lille område med regnskov.

Rejsetanker om De Amerikanske Jomfruøer

Rejsetanker om De Amerikanske Jomfruøer

Befolkningen

Befolkningen var lidt reserveret, men bestemt hjælpsomme og behagelige. Selv politiet var venlige, som da vi overså et skilt med højresving forbudt, (godt gemt bag et stort træ) for efterfølgende at blive stoppet af politiet. Vi fik en opsang og en advarsel. Det blev gjort med godt humør og videre var vi, med det samme.

Vi oplevede også, at det var meget positivt at fortælle lokalbefolkningen, at vi var danskere. De blev glade og fortalte stolt, at Danmark jo havde ejet øerne i mange år. I vores rejsetanker om De Amerikanske Jomfruøer, har vi nu svært ved at se, hvorfor de er så glade for danskerne, som tilbage i tiden holdt slaver på øerne. Men vi blev kun mødt med store smil, over at vi kom hele den lange vej fra Danmark og de var beæret over vores besøg.

Men alt var ikke fryd og idyl herude. Vi oplevede, at mange rundt omkring på øen, nærmest boede i et skur. Fattigdom er desværre også en del af det smukke Caribien og det er ikke kun et paradis. Ham der ejede hotellet vi boede på, gik synligt rundt med bælte og pistol, imens han servicerede sine gæster.

Så selvom vi følte os meget trygge overalt, var der desværre stor forskel på rig og fattig. Vi stod tilbage med indtrykket af, at Saint Croix nok var den mest fattige af øerne.

Rejsetanker om De Amerikanske Jomfruøer

Bilen og friheden

Vi var rigtig glade for, at vi valgte at leje bil. Det gav os muligheden for at opleve store dele af øen og dermed friheden til at komme rundt. Med en ø som er på størrelse med Møn, var der masser af muligheder, for at få set det meste. Vi kunne dog sagtens, have brugt meget mere tid på denne ø, hvor vi stadig har masser af oplevelser til gode.

Saint Croix var ikke et sted med motorvej, hvor kørsel forgik i højt tempo og tingene bare susede forbi os og vi dermed kun oplever små glimt af verden udenfor bilruden. Nej, på øen foregik kørslen i stille og roligt tempo med masser af stop, så tingene virkelig kunne nydes. Vi kom ned i gear og vi tilpassede os hurtigt, det langsomme ø-tidstempo.

Rejsetanker om De Amerikanske Jomfruøer

Historien

Historien om det gamle Dansk Vestindien er både spændende, skræmmende og sørgelig. Men på godt og ondt, er den jo har den været medvirkende til at skabe øerne til det, som de er i dag. Vi syntes, det var meget spændende. Det at kunne følge den danske historie, de danske navne og se alt det som vi ellers kun har læst om.

Det var overraskende, at selvom det er så mange år siden, er denne del af historien, stadig en markant del af nutiden. Det var også glædeligt at opleve, at mange ting fra tideliger tider var så velbevaret. Dermed kan de fremtidige generationen også få del af denne barske historie.

Rejsetanker om De Amerikanske Jomfruøer

Rejsetanker om De Amerikanske Jomfruøer

Rejsetanker om De Amerikanske Jomfruøer

Ingen påvirkning af USA

At disse øer er forbundet med USA, kunne vi slet ikke se nogle steder andet end på flaget og pengesedlerne. Det var befriende at være i ”USA” uden alle kædebutikkerne overalt, som f.eks. Starbucks og McDonald. Vi håber, at dette fortsætter ude på de små øer, så de stadig kan bevare deres egen identitet og charme.

Rejsetanker om De Amerikanske Jomfruøer

Vi håber at komme tilbage

Nu når vi sidder og skriver vores rejsetanker om De Amerikanske Jomfruøer, håber vi at komme tilbage. Det var fantastisk at opleve de gamle danske koloni øer. Vi håber, at vi næste gang, kan få set resten af dette lille meget historiske paradis i Caribien.

Rejsetanker om De Amerikanske Jomfruøer

  • Rejsetidspunkt august.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.