Vores road trip fra Tbilisi til Jerevan i Armenien, viste os smuk natur, masser af bjerge og hyggelige landsbyer. Vi boede i en nationalpark, så den enorme sø Sevan og den imponerende historiske kirkegård i Noradouz. Vi kørte på skræmmende veje, i sol, regn og sne samt spiste frokost med sø udsigt, inden vi ankom til Armeniens hovedstad Jerevan. 

Turen til grænsen mellem Georgien og Armenien

Efter et par dage i Tbilisi, hvor vi boede centralt på Ibis Styles Tbilisi Center. hentede vi vores lejebil, på kontoret som lå i kort afstand fra hotellet. Der var en del problemer med dokumenter og tilladelser. Papirer som desværre tog lang tid at lave. Efter nogle timer og alt for sent, kunne vores road trip fra Tbilisi til Jerevan endelig starte og vi glædede os til turen og den frihedsfølelse som et road trip altid giver os.

Vi kørte gennem landskabet og de små byer en times tid, indtil vi så skiltet, at nu var vi kommet til grænsen.

Grænseovergangen

At passere grænsen mellem Georgien og Armenien, var en lang og besværlig proces og det som vi havde troede, tog en halv time, endte med at tage 3 timer. Vi var i forhør og alle dokumenter blev endevendt.

• Du kan her læse meget mere om grænseovergangen.

Turen fra grænsen til Dilijan Nationalpark

Selvom det øsede ned, var naturen gudesmuk og vi nød det. Vi kørte det meste af tiden, nede i en dal med floden på vores ene side. Efter lidt tid skulle vi så passere et bjerg og turen begyndte at gå opad. Det gik fint, vejen var god men…. Da vi nåede op på toppen af bjerget, forsvandt asfalten og blev nu, afløst at en meget hullet grusvej.

Vi kæmpede os igennem gruset, kørte uden om de største huller, side og side med de enorme lastbiler som havde deres udfordringer. Vi havde hørt nogle skrækhistorier om vejene i Armenien og allerede efter kort tid, på vores road trip fra Tbilisi til Jerevan, var vi stødt ind i dem.

Lidt senere da vi kom lidt ned af bjerget, begyndte asfaltvejen igen og vi forsatte vores rejse som gik gennem bjergrigt landskab med tunneller. Vi ankom heldigvis imens det stadig var lyst til Dilijan Nationalpark og det var glade for.

Vores overnatningssted lå nemlig oppe i bjergene men ingen GPS kunne finde det. De havde flere steder sat skilte med pile som vejledning til os og det hjalp. Vi kørte op og op af jordvejen og lige der midt i ingenting, lå vores ret nye hotel.

Overnatning på Hover Boutique Hotel

Hover Boutique Hotel så stedet lækkert ud udefra og vi gik ind og henvendte os i den lille reception. Her sagde hun velkommen, der kom en mand og bar vores bagage op på 1 sal og vi så frem til at se vores værelse.

Værelset som vi havde bestilt, var 23 m2 og virkede luftigt og havde trægulve. Der var en dobbeltseng, en sovesofa med sofabord, skrivebord, en puf, mulighed for at lave kaffe- og eller te, opbevaring, Wi-Fi, Tv, køleskab, gratis parkering og et farverigt badeværelse med stort bruseområde.

Det som var det allerbedste ved vores værelse, var en balkon som gav os udsigt til haven og bjergene.

Der var desuden et hyggeligt udendørsområde på hotellet med en have og et picnic område.

Middag på Hover Boutique Hotel

Der var ikke så mange muligheder for at spise middag, da hotellet lå midt ude i ingenting men de havde en restaurant, så vi valgte at spise der.

Lokalet som lå i kælderen af bygningen, var lidt underligt med plys stole, stærkt lys og lilla vægge. Efter lidt tid kom der en venlig armensk kvinde og gav os et menukort.

Vi bestilte et par øl og af mad bestilte vi:

• En fyldt bagt kartoffel med fladbrød.
• Kebab på fladbrød med dild.
• Bagte champion med ost og noget dyppelse til.

Maden var middelmådig og det var helt klart deres kebab, der smagte bedst.

Vores morgen i bjergene

Da vi vågnede næste morgen, startede vi med at nyde udsigten til bjergene, inden vi gik ned og spiste morgenmad. Morgenmaden var en buffet med armenske specialiteter. Der var desuden frugt, grønsager, kager, yoghurt, juice og kaffe. En udmærket morgenmad og efter en kop kaffe i haven med sidste udsigt til de sneklædte bjerge, var vi nu klar til at forsætte vores road trip fra Tbilisi til Jerevan.

Fra Dilijan nationalpark til Sevan søen

Nedstigningen fra bjerget hvor vores hotel lå begyndte nu. Der var ikke så meget at opleve i nationalparken kun naturen men vi var da lidt rundt i Dilijan by. Vi kiggede på et par faldefærdige huse, de MEGET hullede veje, hilste på et par køer, nogle statuer fra en kendt russisk film og blev helt svimmel, da vi kiggede på vores GPS og så hvor meget vejen svingede.

Efter lidt tid begyndte stigningen igen. Vi skulle igennem et bjergpas og det gik bare op og op. Det dejlige solskinsvejr som vi var vågnede til, blev nu afløst af en overskyet himmel, lave temperaturer og vi havde sågar også snevejr.

Efter noget tid var vi igennem passet og vores nedstigning til Sevan søen begyndte.

Bonusinfo: På de snoede bjergveje, var der næsten ved hvert sving, en bod som solgte stegte majskolber.

Sevan søen

Sevan søen er Armeniens største sø og en af de største søer i stor højde i verden. Den er et yndet udflugtsmål for de lokale som især om sommeren, tager hertil fra den varme hovedstad Jerevan.

Lidt fakta om søen:

• Den modtager vand fra 28 floder.
• Fordampningen af søen svarer stort set til mængden af nedbør.
• Den er 78 km. lang.
• Den er 56 km. bred.
• Den er 81 m. dyb.
• Den ligger 1.899 meter over havets overflade.

Vi fik det første kig til søen som virkelig var smuk som den lå der, omgivet af bjergene med sne på toppen. Selv på en overskyet dag, imponerede den med et lidt dramatisk udtryk. Vi stod længe og kiggede på den og bagefter forsatte vi med at køre langs med den, indtil vi nåede byen Noradouz.

Noradouz og dens kirkegård

Vi nåede frem til den lille landsby Noradouz hvor der kun bor omkring 7.000 indbyggere. Det var nu ikke selv byen som vi var interesseret i at opleve men dens berømte kirkegård. Kirkegården som var enorm, har også den største overlevende samling af korssten i verden. En kirkegård der var så stor, at der var veje inden i den som vi kunne køre på.

De ældste korssten går helt tilbage til slutningen af det 10. århundrede og mange af dem, er i dag dækket af mos.

I tilknytningen til den gamle kirkegård, var der også bygget en ny, som var adskilt med et langt hegn. På mange af de nyeste gravpladser var der billeder af afdøde.

Vi var helt alene på kirkegården, hvilet gjorde det muligt at køre rundt. Vi var også en tur henne og se de ældgamle korssten og her midt ud af ingenting kom en ældre kvinde. Hun talte armensk til os og fægtede med armene. Vi forstod ingenting og efter vi havde kiggede på de gamle korssten, begyndte vi at gå tilbage til bilen.

Lige med et stod hun foran os, hev en pose frem og fremviste os, et parti af hendes hjemmestrikkede huer. En ret pudsig oplevelse, da vi var de eneste på kirkegården og ja, en huen var nok ikke lige det, vi havde brug for at købe.

Frokost på restaurant Lavash

Vi var efterhånden ved at være sultne og ledte efter et sted hvor vi kunne spise frokost. Alt var bare lukket, her i det tidlige forår og vi havde næsten givet op. Vi var dog heldige til sidst og fandt en restaurant som lå med udsigt til søen og som så ud som om den havde åben.

Vi gik indenfor og spurgte: Har i åbent og kan vi få et bord?

En kvinde fægtede lidt med armene og kaldte på en. Der kom en mand og han kunne tale engelsk.

Han sagde: Ja vi har åbent og vi har et bord til jer med udsigt over søen.

Stedet var lidt underligt med en gårdhave med lidt butikker, et hotel og for enden af gårdhaven lå restauranten som var gammeldags men udsigten til søen fejlede intet.

Vi bestilte lidt at drikke bl.a. estragon sodavand som de elsker i Kaukasus. Det har altså en meget speciel smag som man enten elsker eller hader.

Maden vi bestilte var en brødkurv og oksekebab på fladbrød med dild og ristede kartofler til. Enkelt med lækkert mad.

Turen til Jerevan

Da vi sad inde i restauranten begyndte det at sne og da vi kom udenfor, var vi lige med et midt i snestorm og bilen var helt hvid. Resten af køreturen ind til hovedstaden Jerevan, tog en times tid og forgik på fine asfalterede veje.

Hvad mener vi om road trip fra Tbilisi til Jerevan

Vores road trip fra Tbilisi til Jerevan, var spændende, udfordrende og smukt. Vi kunne godt have undværet alt besværet ved grænseovergangen men det er jo også en del af at rejse. Armenien viste os på denne tur, smukke bjerge, dale, kløfter og floder. Hyggelige små landsbyer, en enorm ferskvandssø og en anderledes historisk kirkegård. En rejse hvor vi oplevede lavlandet, bjergpassene og til sidst endte i en hovedstad. En tur hvor vi havde alt slags vejr fra kraftig regn til sol, blæst, kulde, varme og snebyger.

• Rejsetidspunkt april

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X.