Road Trip på Saint Croix – Amerikanske Jomfruøer

Et road trip på Saint Croix, blev vores beslutning en tidlig morgen. Vi ville bruge dagen på et road trip og bare køre ud i det blå. Vejene på øen var ikke så store og det var rimelig nemt at finde rundt. Solen skinnede, fra en skyfri himmel og temperaturen var perfekt. Det kunne kun blive en god dag.

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Vores morgen

Vi startede dagen med at nyde vores udsigt, fra vores hotel. Palmerne svajede, sandet var hvidt og helt blødt, havet blåt og solen skinnede. Det kunne kun blive en god dag. Vi spiste hurtig vores morgenmad også var vi på farten.

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Buccaneer

Det første stop vi gjorde, var i Buccaneer, hvor området er en tidligere plantage. I dag er det 200 år gamle slavekvarter omdannet til hotel og mange verdensstjerner, har boet på dette exclusive sted.

Hotellet ejes af en skotsk familie, som kom til stedet, før danskerne og har været ejet af samme familien i hele otte generationer. Stedet var smukt beliggende ned til havet og den gamle sukkermølle kunne stadig ses på området. Vi kunne komme indenfor og bl.a. se et stort vægmaleri, af et drabeligt søslag mellem et dansk og engelsk fartøj. Det var nu nok mere, den meget smukke udsigt, som vi syntes var fantastisk.

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Teleskoperne

Vi forsatte vores road trip på St. Croix langs kysten af øen og nød den smukke natur. Lige pludselig dukkede der noget op, som vi ikke lige mente hørte til i naturen. Det var et enorme teleskop som har en diameter på 25 meter og vejer 260 tons, som stod her midt i ingenting og pegede op imod himlen.

Det er det ene af i alt ti teleskoper der er placeret på en linje på 8.000 km. fra Hawaii i vest og så hertil, på Saint Croix. De kan samlet tage et billede af rummet og disse billeder, giver videnskabsfolk et skarpere billede af rummet end noget andet teleskop. Men det var en underlig oplevelse, at støde på et sådan monstrum, midt ude i ingenting.

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Point Udall

Ud til Point Udall blev vejen mindre og mere kurvet, indtil vi nåede til endepunktet for vejen, som er Piont Udall. Det er Saint Croix østligste punkt og som der står på stedet, det østligste punkt i USA.

Der var opført et momentet på stedet, som kunstneren Bill Rich kalder det moderne Stonehenge. Dette yderste stykke af Saint Croix, blev navngivet af danskerne og bærer stadig det udefinerbare navn:

Et stykke land.

Vi nød nu mest udsigten, vinden og lyden af bølgerne fra Atlanterhavet, som slog ind mod kysten. Vi kunne også herfra skimte den lille ø Buck Island. Det var smukt, barsk og en god oplevelse, at se naturen helt herude.

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Fort Frederik

Vi forsatte vores road trip på Saint Croix til byen Frederiksted fordi vi ville opleve Fort Fredrik. Byen Fredriksted som senere fik navnet Freedom City. Byen og ligger smukt ned til vandet og fortet er byens vartegn. Et fort som ikke længere har noget militært formål og har en meget markant rød farve.

Fort Frederik hvor slaverne blev erklæret frie

Fort Frederik er stedet hvor slaverne blev erklæret frie og det er opkaldt efter Fredrik den 5. Det blev bygget for at opmuntre til bosættelse, på denne del af øen. Området var blevet et yndet tilflugtssted for flygtede slaver og derfor udstykkede man byggegrunde for, at få nybyggerne herud.

Men ingen turde flytte herud, så fortet skulle give den nødvendig tryghed. Her kunne nybyggeren så flygte til, hvis de blev angrebet af slaver eller pirater. Det blev bygget fra 1752-1760 og endte med at blive et af verdens mindste, men smukkeste militær anlæg.

Fortet var det første militære fort, der saluterede det amerikanske flag i 1776, da et amerikansk skib sejlede forbi. Det var på pladsen foran fortet, at der blev skrevet historie, da Peter Von Scholten erklærede slaveren frie. Så selvom det er lille fort, har det en stor plads i historien.

Igennem tiden har Fort Frederik på Saint Croix, været brugt til forskellige ting og blev i 1976 renoveret for i dag at være et museum. Buegangen under tallet 1760 blev renoveret i 2005 af danskere, men at det skulle være blevet renoveret, havde vi desværre meget svært ved at se.

Fortet forfalder

Fort Frederik var en fascinerende bygning, som desværre var ved at gå i forfald. Vind og vejr har allerede slidt meget på bygningen og malingen skaller desværre af. Det var lidt øv at opleve forfaldet, men spændende at besøge, et så historisk sted.

  • Billetpris: Gratis.

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Estate Whim Museum

Selvom der var lukket den dag vi kørte forbi stedet, på vores road trip på Saint Croix, stoppede vi op og gik en tur rundt på den tidligere plantage. Den er i dag udlagt til frilandsmuseum.

Fakta om den tidligere slaveplantage

Tilbage i tiden var Estate Whim Museum en slaveplantagen og gjorde sin ejer MacEvory stinkende rig. Ved siden af plantagen ejede MacEvory desuden et sukkerraffinaderi i København.

Hovedbygningen på Estate Whim Museum blev opført i 1794 i fransk stil med runde gavlpartier og en voldgrav. Huset er ovalt og indenfor skulle det være overdådigt med bl.a. masser af mahogni møbler.

Vores tur rundt på plantagen

Estate Whim Museum var blevet renoveret udenfor. Herude kunne vi opleve den gamle sukkermølle, der var masser af smukke store træer, så det på en underlig måde, virker som en park. Det var lidt bizart, da stedet er der hvor plantageejeren udnyttede sine slaver, til at udføre arbejde, som danskerne herefter blev rige på.

Det var en meget underlig oplevelse, at gå rundt på stedet. Se hvor slaverne havde boet samtidig med at ejeren boede i en overdådig bolig. At tænke over, hvilket uhyrligheder der blev begået for, at de kunne skovle penge ind, gjorde os flove over at være danskere. Vi er totalt uforstående overfor, at dette overhoved kan være en del af den danske historie.

Spændende men skræmmende

Men det var stadig et spændende, men kort besøg på Estate Whim Museum. På en underlig måde, var det faktisk dejligt at få sat lidt virkelighed på alle de fortællinger som vi har hørt, set eller læst om igennem årene og virkelig se en slavefabrik. Det var en af de få velholdte seværdigheder på Saint Croix med en meget skræmmende historie.

  • Billetpris: DKK 55

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Chesseburger in America’s paradise

Efter vores dag rundt med masser af oplevelser, på vores road trip på Saint Croix, satte vi kursen mod Christiansted hvor vi boede. Sulten var begyndt at nærme sig og lige med et, så vi skiltet:

”Chesseburger in America’s paradise”

Vi var slet ikke i tvivl. Her skulle vores sene frokost- aftensmad indtages. Stedet lå midt ude i ingenting, men der var masser af gæster, som havde fået den samme geniale ide som os. Derfor regnede vi bestemt også med, at dette var et burgerparadis.

Stedet var et skur, der var banket op. Der var et stort sejl til at skygge for solen og plastikmøbler, så det var bestemt et meget autentisk sted. Vi bestilte vores burgere og ja, det var bestemt cheeseburgere i paradis. Hold da op, en rigtig lækker burger vi alle tre fik.

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Road Trip på Saint Croix - Amerikanske Jomfruøer

Road Trip på St. Croix

Vores burger, var en perfekt afslutning på en rigtig god dag med road trip på St. Croix. Vi fik set det hele og mere til. Historiske steder, gamle fort, slaveplantage, udsigtspunkter og smukke sandstrande. Dette i en meget varieret frodig natur, gjorden dagen til noget helt særligt. Vi var bestemt glade for vores beslutning om, at leje en bil og dermed kunne tage på dette road trip.

  • Rejsetidspunkt august.

Rejsetanker om De Amerikanske Jomfruøer

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.