UNESCO stederne omkring Jerevan – Armenien

Vores besøg til UNESCO stederne omkring Jerevan i Armenien, gav os stor indsigt i landet kristendom. Vi så på denne tur, masser af smuk natur, klostre, en katedral og en græsk-romersk bygning. Vi oplevede kæmpevulkanen Ararat, så landsbyer med masser af storke og så tilberedningen af det armenske fladbrød Lavash.

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

Vores morgen

Vores morgen startede med sol og blå himmel i hovedstaden. Det var jo det perfekte vejr, til en dag hvor vi skulle besøge UNESCO stederne omkring Jerevan. Vi spiste morgenmad på vores hotel og satte derefter kursen mod den første UNESCO oplevelse.

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

Geghard klosteret

Det første af UNESCO stederne omkring Jerevan vi besøgte, var Geghard klostret. En køretur som tog os ud på de små veje som snoede sig smukt gennem det bjergrige landskab. Efter at kørt lidt tid, så var den der, kæmpen som tårnede sig 5 km. op i vejret med sin snedækkede top.

Vulkanen Ararat – WOW sikke et syn.

Vi forsatte vores tur og kørte nu ind i kløften og helt inde i bunden af den lå Geghard klostret. Vi fandt en parkeringsplads og var nu spændte og helt klar til vores oplevelse.

Fakta om Geghard klosteret

  • Rummene er delvist hugget ud i klippen.
  • Klosteret er på UNESCOs verdensarvsliste.
  • Klosteret blev grundlagt i det 4. århundrede.
  • Det blev ødelagt af araberen i det 9.århundrede.
  • Det blev genopbygget i 1215
  • Det blev hårdt beskadiget af et jordskælv i 1679
  • Det blev renoveret i det 20. århundrede og er i dag en turistattraktion.
  • Klosteret ligger 1.759 meter over havets overflade.

Stedet er optaget på UNESCOs verdensarvsliste pga. af at det indeholder, et antal kirker og grave, hvor de fleste er udhugget i de tilstødende klipper og fordi det er et højdepunkt for middelalderlig arkitektur.

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

Vores oplevelse

Efter at have parkeret bilen, nød vi først den smukke natur. Derefter gik vi op ad en meget stejl bakke til selve klosteret. Inden vi gik ind til klostret, kunne vi se de mange huler som var hugget ind i klipperne. Inde på klosterområdet kiggede vi på det gamle kloster som desværre var under renovation.

Herefter gik vi indenfor, kiggede på alle de mennesker, der var ved at tænde stearinlys i et rum, som havde en næsten guddommelig belysning. Vi fortsatte længere ind i klosteret og nogle gange er man bare heldige.

Der var gudstjeneste.

Lokalet var spækket med mennesker, nonner og en messende præst. Vi blev lidt forført at stemningen, på trods af alle menneskerne og stod i lang tid, bare og lod os rive med, inden vi forlod stedet igen.

Det var lidt svært at komme ud igen, for alle de lokale forlod kun rummet bakkende. De kunne derfor ikke se dem som var på vej ind, så det gav lidt tumult.

Da vi igen gik ned fra klostret, blev vi råbt og skreget af.

Køb hos mig. Du skal smage dette brød. osv.

Der var nemlig en masse kvinder som havde boder, hvor de allesammen forsøgte at sælge, det samme brød. Vi så ingen der købte noget, så deres meget aggressives salgsmetoder virkede ikke rigtig.

  • Adgang gratis
  • Parkering DKK 10

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

Bagning af Lavash armensk fladbrød

Vi kørte fra stedet igen og var helt opløftet af den gode oplevelse. Det gik nu gevaldigt nedad med fald på 9%. Vi kørte forbi et sted hvor vi kunne se, at de var ved at bagte Lavash som er armensk fladbrød. Det armenske fladbrød, er faktisk optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Vi stoppede op, kiggede på processen hvor brødet bliver bagt i ovne som var i store huller i jorden. Vi spurgte selvfølgelig pænt med fingersprog, om vi måtte tage et billede og der blev nikket.

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

Garni Templet

Turen forsatte på de små snoede bjergveje og det næste af vores besøg, til UNESCO stederne omkring Jerevan, var Garni templet. Vi kørte ind i byen som var spækket med biler og hvilket gav lidt trafik kaos men på mirakuløst vis, fandt en p-mand en plads til os og vores store bil. Her skulle vi betale for indgang, så vi stillede os i køb, købte en billet og så var vi inde på området.

Fakta om Garni templet:

  • Det er den eneste græsk-romersk bygning i Armenien og det tidligere Sovjetunionen.
  • Templet stod færdig i år 77 e.Kr.
  • Det er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
  • Det ligger 1.400 meter over havets overflade.
  • Det blev oprindelig bygget for solguden Mihr.
  • Efter Armeniens omvendelse til kristendommen blev det omdannet til sommerhus.
  • Stedet kollapsede i et jordskælv i 1679.
  • Det blev udgravet og genopbygget fra 1969-75
  • Det er en af de vigtigste turistattraktioner i Armenien.
  • Det er den centrale helligdom for hetanisme (armenske indfødtes tro)
  • Templet ligger på kanten af en trekantet klippe, som har udsigt over Azatflodens kløft og Gegham-bjergene.

Vores oplevelse af Garni templet

Vi gik op ad en lang sti og imens talte vi om, at det var det første sted i Armenien, hvor vi havde oplevet, at der var virkelig mange besøgende. På trods af menneskemængden, nød de nyudsprungne træer og den betagende udsigt over kløften.

Vi gik videre og var nu helt tæt på Garni templet og vores tanker fik os med det samme til at tænke på Grækenland. Et imponerende byggeri, der bare stod der midt ude i ingenting. Vi gik en tur rundt om templet som forandrede udseende, hver gang vi rundede et hjørne. Det var ret fascinerende.

Bagefter sad vi på en bænk, kiggede på de festklædte piger som havde optrådt med dans og spiste en softice.

  • Entre DKK 30

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

Smukt landskab og masser af storke

Vi kørte videre og var allerede helt betaget af UNESCO stederne omkring Jerevan. Vi kørte igennem et utrolig smukt bjergrigt selskab og fik den vildeste udsigt til den sneklædte vulkan Ararat som faktisk ikke står i Armenien men i Tyrkiet.

På rejsen så vi masser af hyggelig små landsbyer som alle havde fået invaderet sine elmaster med

Storke

Det var en super fin oplevelse, at se alle de storke, de var bare overalt. De var i deres reder eller på vej til dem og de var på himlen hvor de bare fløj rundt. Så fin en oplevelse. Det er mange år siden vi sidste havde set storke.

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

Khor Virap

Vores næste mål var Khor Virap som nok er et af de mest populære udflugtsmål for dagsturister fra Jerevan. Her ligger et gammelt kloster som først blev bygget i 642 men de nuværende bygninger er fra 1662.

Ud over klosteret som er en oplevelse i sig, er det også herfra man får et betagende udsigt til vulkanen Ararat og man kommer desuden ret tæt på Tyrkiets grænse som kun ligger 8 kilometer derfra.

Vores oplevelse af Khor Virap

Vi ankom til stedet og den enorme parkeringsplads. En parkering som var fuldkommen fyldt op. Vi tog en hurtig beslutning:

Det gedemarked gad vi simpelthen ikke.

Der var nemlig endnu et af UNESCO stederne omkring Jerevan som vi også skulle besøge og selvom Khor Virap, emmer af historie er det ikke et UNESCO sted.

Vi fik dog set det fine kloster på afstand og den imponerende vulkan samtidig med vi lavede et af vores håbløse forsøg, på at tage selfie.

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

Den hellige by Etchmiatsin

Vi kørte ind mod Jerevan og vores sidste stop var Etchmiatsin som er en af de helligste byer i Armenien og en by som tidligere  har været hovedstad.

Armenien var faktisk det første land til at indføre kristendommen som statsreligion i år 301 og  i dag er Etchmiatsin Armeniens hellige og åndelige centrum, som også er på UNESCOs verdensarvsliste. Det siges at Katedralen på området, skulle være den første i verden.

I området er der:

  • Et kloster.
  • Landets centrale katedralen som er landets ældste kirke fra år 309
  • Hripsime-kirgen viet til en kristen kvindelig martyr.
  • Ruinerne af Zvartnots-templet fra det 7. århundrede.

Vores oplevelse af Etchmiatsin

Vi gik igennem en slags port og var bagefter inde på et enormt kompleks. Det var fyldt med bygninger, kirker og arkæologiske udgravninger. Et helt utrolig flot vedligeholdt område med masser af små grønne områder i skyggen med bænke.

Vi gik rundt i det enorme område og var især betaget af katedralen. Vi fik også endnu et smukt syn, til den store vulkan Ararat og de omkringliggende bjerge. Vi havde glædet os til at komme ind i katedralen og se en træsplint som skulle stamme fra Nohas ark. Desværre blev vi mødt af en lukket kirkedør med en buket blomster på håndtaget.

  • Entre: Gratis

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

Hvad mener vi om UNESCO stederne omkring Jerevan

Det er svært ikke at være betaget, imponeret, fascineret og super glædelig overrasket. Denne tur var for os så perfekt. Vejret var med os, der var sol, et par og tyve  grader og himlen var blå.

Vi fik se smukke gamle kirker og kloster, et tempel og kvinder der lavede armenske fladbrød. Dermed fik vi hele fire UNESCO oplevelser. Stederne vi besøgte lå gudesmukt, omgivet af naturen når den bare er allerbedst. Vi kørte på små snoede bjergveje, så kløfter og dale og ikke mindste den imponerende vulkan som hele vejen igennem, var vores tro følgesvend og altid lå derude i baggrunden og tronede.

Det var en tur rundt om Jerevan hvor vi kort tid efter at have forladt den larmede hovedstad, var midt i naturen og i de små landsbyer, hvor livet blev levet i et helt andet tempo. Sikke en skøn dag!

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

UNESCO stederne omkring Jerevan - Armenien

  • Rejsetidspunkt

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X.