24 timer i Koblenz – Tyskland
Vores 24 timer i Koblenz viste os floden Rhinen, dens sammenløb med Mosel floden, en kæmpe statue og en tur med kabelbanen. Vi boede med udsigt til Rhinen, hvorfra vi kunne kigge på flodprammene og den smukke gamle fæstning. Vi fik gode schnitzler, kold fadøl og kaffe med kage.
Fakta om Koblenz
Koblenz er byen hvor floderne Rhinen og Mosel løber sammen og det er en af Tysklands smukkeste byen. Byens historie går mere end 2.000 år tilbage i tiden og netop fordi de to floder løber sammen, var det også grundlaget for byens oprindelse, da den blev etableret som en militærpost i år 8 f.kr.
Byen er også porten til Oberes Mittelrheintal som er et 65 km. langt stykke fyldt med borge, slotte og historiske byen som er på UNESCOs verdensarvsliste.
Koblenz er en gammel romersk by som byder på hyggelige gyder, flotte pladser, smukke bygninger og Ehrenbreitstein fæstningen som er på UNESCOs verdensarvsliste.
Under 2. verdenskrig, blev Koblenz ødelagt under et luftangreb, og genopbygget igen i årene herefter. Så sent som i december 2011, blev indbyggerne mindet om det voldsomme luftangreb, da 2 bomber kom til syne i Rhinen og indbyggere blev evakueret. En bombe blev sprængt og den anden desarmeret.
Hvordan kommer man til Koblenz
Der er forskellige muligheder for at komme til Koblenz.
- Fly: København – og eller Billund – Frankfurt 1,30 timer og derefter køre i bil i 1,30 timer eller tage toget 1,35 timer.
- Bil: København til Koblenz via færgen Rødby/Putgarden 8 timer og fra Flensborg til Koblenz 7,43 timer.
- Tog: København – Koblenz 10 timer. Flensborg – Koblenz 8 timer.
Vores rejse til Koblenz
Efter et dejligt slotsophold i Landau og en forrygende morgenmad, var vi klar til at fortsætte vores rejse. Vi kørte længere sydøst på, indtil vi var fremme og vores 24 timer i Koblenz kunne starte.
Middag på Watch am Rhein
Efter vi var ankommet til vores hotel, parkerede vi bilen og smed vores bagage på værelset. Derefter gik vi ned til naboen som var en restaurant som også havde udendørs servering. Vejret var ikke det bedste men det var udsigten, derfor valgte vi at sidde udenfor. Herfra kunne vi nemlig sidde og kigge på floden.
Vores middag
Vores venlige tjener kom og spurgte:
Hvad ønsker I at drikke?
Vi bestilte med det samme to kolde fadøl som vi nød imens vi kiggede på menukortet.
Herefter bestilte vi forretter som var.
- Bagt camembertost med salat.
- Gullaschsuppe med brød.
Til hovedretter bestilte vi:
- Schnitzel med stegte løg, brasede kartofler og kål.
- Schnitzel med bacon, spejlæg og kål.
Hvad mener vi om middagen
Den var perfekt. Stedets placering, de hyggelige udendørs borde og servicen. Maden var velsmagende, øllene kolde og prisen var rimelig. Den perfekte start på vores 24 timer i Koblenz.
Adresse: Rheinzollstrasse 8
Overnatning på Hotel Morjan
Vi havde valgt at bo på det familiedrevet Hotel Morjan pga. beliggenheden lige ned til Rhinen og fordi at det lå i gåafstand til mange af seværdighederne. Der var kun få parkeringspladser ved hotellet men heldigvis fik vi den sidste af dem. Efter vores parkering blev vi modtaget i receptionen og fik vores nøgle til værelset som vi var spændte på at se.
Vores værelse
Værelset på det 3 og1/2-stjernet hotel, var et superior-dobbeltværelse med udsigt til floden. Det 20 m2 værelse havde en king size seng, skrivebord med stol, et par stole og et bord, opbevaring, fladskærms-Tv, Wi-Fi, køleskab, gratis vand og et badeværelse med en brusekabine.
Det som var det allerbedste, var den møbleret altan med direkte udsigt til Rhinen og UNESCO-fæstningen på den anden side.
Faciliteterne på Hotel Morjan
Der var et udendørsområde, mulighed for gratis parkering ellers parkering 300 meter fra hotellet til EUR 15 pr. døgn.
Morgenmaden på Hotel Morjan
Der var ikke inkluderet morgenmad i vores ophold med dette kunne vi tilkøbe for EUR 15 pr. person. Morgenmaden var fra buffet og rimelig lækker med et stort udvalg af brød, yoghurt, juicer, pålæg, oste, grønsager, frugt og en del varme retter samt muligheden for at lave vafler. Der var desuden også bobler til morgenmaden.
Hvad mener vi om Hotel Morjan
Beliggenheden var simpelthen perfekt og dette trækker gevaldigt op i vores anmeldelse af Hotel Morjan. Vi nød at vi kunne gå til seværdighederne, at restauranterne lå lige ved hotellet og vores udsigt fra altanen. Den blev flittigt brugt og her sad vi ofte og gloede på det heftige liv nede på floden. Selve værelset var lidt gammeldags og slidt men der var hvad vi skulle bruge. Det var dog den vildeste luksus at kunne lægge i sin seng og se floden og en UNESCO fæstning.
Vi var heldige at få en gratis parkering ved hotellet og dermed skulle vi ikke, betale eller gå 300 meter frem og tilbage til vores bil. Der var ingen elkedel på værelset med mod betaling kunne vi låne en til den nette pris af EUR 8,50 inkl. kaffe og te. Selvom det var dyrt, valgte vi at gøre det. Det skal også siges, at der ingen aircon var på værelset, så der kan blive rigtig varmt på værelset om sommeren.
Vi giver 3 stjerner ud af 5
- Du kan her bestille dit ophold på Hotel Morjan [reklamelink]
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
- Ophold 3 nætter.
Oplevelser i Koblenz
Efter vores morgenmad på hotellet, fortsatte vi vores 24 timer i Koblenz med oplevelser. Der var nemlig nogle seværdighederne i området indenfor gåafstand som vi ville se.
Oberlandesgericht Koblenz (Den højere domstol)
Vi startede med at gå nede langs med floden og kom forbi den højere domstol. Her beundrede vi den smukke bygning, inden vi vendte om og gik den anden vej langs med floden.
St. Kastor Kirken
Næste stop var St. Kastor Kirken som er den ældste kirke i Koblenz. Byggeriet begyndte i år 817 og i år 836 var kirken færdig bygget. Den er blevet bygget til at hædre Sankt Kastor, der siges at have arbejdet som missionær på Mosel i det 4. århundrede. Kirken er også på UNESCOs verdensarvsliste som en del af Oberes Mittelrheintal.
Deutche Eck
Det historiske sted Deutches Eck ligger ved sammenløbet af floderne Mosel og Rhinen. I 1897 blev den 37 meter høje rytterstatue af kejser Wilhelm 1. opført på pladsen. Selve statuen blev ødelagt under 2. verdenskrig med blev restaureret i 1993.
Her fik vi nydt synes af den imponerende statue og fik oplevet, hvordan det ser ud når to floder løber sammen.
Frokost på Pegelhaus
På vores 24 timer i Koblenz skulle vi selvfølgelig også have frokost. Nede ved floden fandt vi et sted med udendørs servering. Her kunne vi udover at se, hvor stor vandstanden gennem tiderne har været i Rhinen også sidde helt ned til floden. Vi satte os og den venlige unge mand kom og spurgte:
Hvad ønsker i at drikke?
Vi bestilte rabarbersaft og fadøl.
Vi bad om et menukort og han sagde:
Det er meget begrænset hvad vi kan tilbyde med vores form for pizza, kan jeg anbefale.
Vi bestilte herefter to af dem.
- En med salami.
- En med chorizo.
Hvad mener vi om vores frokost
Udsigten fejlede intet, den nød vi virkelig. Maden var som udgangspunkt også i orden uden at være noget særligt. Det var dyrt med det at sidde udenfor, direkte til floden, har vel en pris som vi med glæde betalte.
- Adresse: Konrad-Adenauer-Ufer 1
Koblenz kabelbane
Vi tog en tur med kabelbanen. Den forbinder de to flodbredder og tager en op til Ehrenbreitsteinfæstningen.
Lidt fakta om kabelbanen
- Den blev oprindelig bygget som en attraktion i forbindelsen med en messe og derefter skulle den fjernes igen. Den er dog stadig her og en af de største seværdigheder i byen.
- Den har verdens højeste passagerkapacitet.
- Den kan transportere 7.600 mennesker i timen.
- Den åbnede i 2010
- Den har en længde på 890 meter.
- Den har en højde på 112 meter.
- Pris: DKK 116 pr. person retur.
Vores oplevelse af kabelbanen
Vi betalte og fik vores billet. Der var ingen mennesker, så vi kom afsted med det samme. Det var en ret vild oplevelse, at svæve over floden og vi fik de vildeste udsigter og vi kan bestemt godt forstå, at dette område er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Vi kom op til toppen. Gik lidt rundt og efter lidt tid tog vi ned igen. En super fin oplevelse og nok den bedste vi havde, på vores 24 timer i Koblenz. Naturen var helt fantastisk og vi nød hver sekund.
Kaffe og kage på Watch am Rhein
Der skulle selvfølgelig kaffe til på en dag med oplevelser. Vores restaurant fra i går serverede lækker æblekage med flødeskum til som blev nydt.
Adresse: Rheinzollstrasse 8
Middag igen på Watch am Rhein
Nu sætter vi altid stor pris på en god schnitzel, så derfor gentog vi succesen fra aften før og besluttede af Watch am Rhein, var der hvor vi skulle have vores afskedsmiddag og dermed slutte vores 24 i Koblenz med dette.
Vi valgte at drikke fadøl og valgte denne gang to andre schnitzler.
- En med champions sovs.
- En med paprika sovs.
Igen et fantastisk måltid.
- Adresse: Rheinzollstrasse 8
Hvad mener vi om vores 24 timer i Koblenz
Vi nød virkelige vores ophold og havde nogle dejlige 24 timer i Koblenz. En by som selvfølgelig var turistet og hvor der kom mange flodcruise og lå til. Vi var dog meget heldige, for vi var der i april, lige inden sæsonen for alvor gik i gang. Vi kan godt forstille os, at der ville være sort af mennesker i sommermånederne.
Vi var glade for vores hotel som lå perfekt og hvor vi fik slidt på altanen og nydt udsigten som også var betagende om aften, når der var lys på fæstningen. Et lidt pudsigt sted hvor stemningen i morgenmadsrestauranten ikke var den bedste, men det var maden til gengæld.
Vi var dog ikke så heldige med vejret. Der var lidt sol men ellers var der gråvejr, blæsende og der kom masser af voldsomme tordenbyger.
Rhinen og området er bestemt et sted vi gerne vil udforske noget mere og kan godt forstille os, at vi en dag vender tilbage.
- Rejsetidspunkt april.
Rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com