24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

Vores 24 timer i Rothenburg ob der Tauber, viste os en ægte romantik middelalderby. En by med masser af smukke bindingsværkshuse, byporte og mur og den imponerende markedsplads med rådhuset. Vi boede på det centrale og autentiske Hotel-Gasthof Goldener Greifen som er hele 650 år gammel.

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

Fakta om Rothenburg ob der Tauber

Rothenburg ob der Tauber er en by som ligger i de tyske delstat Bayern. Rothenburgs historie går tilbage til omkring år 970 og i 1172 fik den status som by og de første bymure blev bygget. I 1274 blev byen en fri rigsstad, som dengang var en af de 20 største byer i det Tysk-Romerske Rige. Befolkningen var på omkring 5.500 inden for bymurene og 14.000, i det omkringliggende 390 km² store område.

Byen blev belejret og indtaget af franske tropper i 1645. Ved freden i 1648 måtte byen betale krigserstatning og lånte til den. De sidste soldater forlod først byen i 1650 og da havde byen mistet halvdelen af befolkningen, og byudviklingen var standset.

Siden 1803 har Rothenburg været en del af Bayern.

Under anden verdenskrig blev byen bombet og omkring 40% af den gamle bydel blev ødelagt. I årene efter krigen, er byen omhyggeligt blevet genopbygget og rekonstrueret.

I dag er byen et yndet turistmål, da byen er en af de smukkeste og mest romantiske byer i Tyskland.

Rothenburg ob der Tauber er også en af mange byer, på den romantiske rute som starter i Würzburg og slutter i Füssen. En rute som er en af, de mest berømte ruter i Tyskland.

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

Hvordan kommer du til Rothenburg ob der Tauber

Bil

Du kan selvfølgelig tage din bil eller leje en og køre til Rothenburg ob der Tauber.

  • Fra Flensborg til Rothenburg ob der Tauber – 8 timer.
  • Fra København kan du enten køre over Storebæltsbroen eller vælge at tage færgen over Rødby Putgarden til Würzburg – 10 timer.

Tog

  • Tog fra Flensborg til Rothenburg ob der Tauber – 7.30 timer.
  • Tog fra København til Rothenburg ob der Tauber – 14 timer.

Fly

  • Fly fra København til Frankfurt, Stuttgart, Nürnberg og eller München fra 1.30 timer.
  • Fly fra Billund til Frankfurt, Stuttgart, Nürnberg og eller München fra 1.30 timer.

Derefter kan de sidste kilometer, enten køres i bil eller med toget. Det vil tage fra 1 time og opefter, alt afhængig af transportvalget eller ankomstlufthavn.

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

Vores rejse til Rothenburg ob der Tauber

Vi var startet vores rejse gennem Tyskland  fra Würzburg, hvor den romantiske rute starter og som til sidst slutter, i Füssen. Vi kørte ud på ruten, nød det smukke landskab, de hyggelige små landeveje og gjorde stop i et par hyggelige byer undervejs. Hen på eftermiddagen nåede vi Rothenburg som lå smukt oppe med udsigten til dalene, kørte ind gennem byporten og glædede os nu til, vores 24 timer i Rothenburg ob der Tauber.

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

Eftermiddagskaffe

Vi var da lige kommet igennem byporten, så blev vi nødt til at stoppe. Det var ligesom at ankommet til en eventyrby og var lidt uvirkeligt. De toppede brosten, byportene – og tårnene. De smukke farvede gavlhuse, de hyggelige cafeer og vi blev med et, sat tilbage til middelalderen.

Vi fandt en cafe, som selvfølgelig var superromantisk indrettet, fandt et bord udenfor og bestilte kaffe samt lidt koldt at drikke. Vi nød kaffen, vores smukke udsigt og var med det samme, blevet forelsket i denne smukke romantiske by.

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

Overnatning på Hotel-Gasthof Goldener Greifen

Vores valg til overnatning, på vores 24 timer i Rothenburg ob der Tauber var Hotel-Gasthof Goldener Greifen. Et gasthof beliggende lige ved markedspladsen, som havde masser af historie og var rigtig charmende.

Lidt historie om Hotel-Gasthof Goldener Greifen

Den Goldener Greifen var allerede et mødested, for det sociale liv for 650 år siden. Her mødtes de lokale og rejsende, og i dag kan man stadig mærke det unikke karisma fra dette historiske sted.

Den drives af den sjette generation af kroværter, som respekterer huset traditioner og som sætter en ære i, at bevare huset originale elementer.

Ankomsten til Hotel-Gasthof Goldener Greifen

At finde et overnatningssted, midt inde i en gammel middelalderby, det var for at sige det mildt, lidt af en udfordring. Vi kørte rundt i de små gader, stoppede, kiggede, fandt blinde gader, ensrettet gader og gader hvor vi ikke måtte kører. Efter lang tid fandt vi endelig parkeringspladsen, i en lille gyde og fik parkeret.

Vi henvendte os i lugen ud til køkkenet som åbenbart også var receptionen og her fik vi udleveret vores store nøgle til vores værelse.

Vores værelse

Da vores værelse lå på 1. sal, gik vi op ad de knirkende trapper. Vi kom til et stort rum, hvor der var dekoreret med træ overalt. Her kunne vi se, at der et par steder, var nogle små døre. Vi fandt den dør vi skulle ind af. Tore måtte dukke hoved, for døren var lav og der var ikke meget plads. Vi åbnede døren og var spændte på at se vores værelse.

Vores værelse indeholdt

Værelse var enormt stort med en dobbeltseng, en ekstra opredning som også var en dobbeltseng, et bord og stole. Der var i det gamle hus, lavet plads til et toilet i den ene side af værelset og et udmærket med lille og smalt badeværelse i den anden side.

Stilen var lige så gammel som huset og virkede lidt dyster. Gulvet knirkede og hældte en del, så det var underligt at ligge i sengen og ligge med hoved nedad, fordi gulvet var skævt.

Det som var det allerbedste på værelset, var vinduerne, hvor vi havde udsigt til bymidten og markedspladsen. Det var virkelig et autentisk gasthof, og vi følte os med et, hensat til middelalderen.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

Drinks på markedspladsen

Efter vi havde indlogeret os på vores værelse, gik vi ned på markedspladsen. Vi kiggede på de smukke bygninger, rådhuset og satte os og fik en drink imens vi indsnusede den eventyrlige stemning, denne efterårsaften. Inden vi forlod pladsen, fik vi lige en smuk solnedgang som gav de gamle bygninger et smukt rødt skær.

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

Middag på Hotel-Gasthof Goldener Greifen

Vi besluttede at spise middag på vores hotel Goldener Greifen. Det havde nemlig en rigtig hyggelig gårdhave, hvor vi kunne sidde udenfor.

Vi bestilte et par iskolde fadøl og derefter vores mad.

  • Forret – suppe med brød.
  • Hovedretter – schnitzel med champion og en almindelig schnitzel. Dertil salat og brasede kartofter.

Stemning var god, omgivelserne hyggelige men maden var middelmådig og ikke noget særligt.

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

Markedspladsen by night

Inden vi gik i seng, var vi lige en tur oppe på markedspladsen og så de smukke gamle bindingsværkshuse som nu var blevet oplyst. Det var et ret smukt syn og sikke en start, vi havde fået på vores 24 timer i Rothenburg ob der Tauber.

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

Vores morgen

Vi vågnede efter en lidt underlig nat, hvor vi havde sovet med hoved nedad. Vi gik straks hen til vinduet og kiggede ud på byen, der lige så stille og rolig var ved at vågne. Solen skinnede og vi glædede os til flere oplevelser, i vores 24 timer i Rothenburg ob der Tauber.

Vi gik ned ad trappen, fandt den gamle krostue hvor morgenmaden blev serveret. Her var der hyggeligt dækket op i lidt efterårstema og vi fik serveret brød, et fad med ost og pålæg, juice, kaffe og en brødkurv. Vi kunne desuden bestille æg som vi ønskede det.

Det var en ret lækker morgenmad og nu var vi klar til at opleve mere af byen.

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

Middelaldervandring

Vi gik rundt på de toppede brosten, mærkede historiens vingesus, og var helt klart hensat til middelalderen. Dette var virkelig en romantisk eventyrby hvor vi følte, at brostenen fortalte os om magi, romantik, konger og kejsere

Vi kiggede på det gotiske rådhus som bestod af to dele fra forskellige periode. Den ældste bygning er helt tilbage fra 1250. Et kig på den gamle brønden som er 8 meter dyb og derefter fortsatte vi.

Vi gik videre, ad de smalle gyder, kiggede på smukke farverige gavlhuse og endte nede ved bymuren.

Bymuren

Der er hele 7 bytårne, en vingebro og bymur rundt om Rothenburg ob der Tauber. Vi gik op ad de stejle trapper og herefter var vi oppe på bymuren. Herfra fik vi en rigtig god udsigt over byen og det var mulighed for at gå hele vejen rundt, om byen oppe på muren.

Vandringen fortsatte

Herefter forsatte vi vores middelaldervandring. Vi kiggede på smukke skilte som der var udenfor mange af butikkerne og de mange gasthofs. Vi var nede ved et anderledes hus som oprindelig var smedens hus. Det var bygget i en sjov trekantet form og det havde masser af detaljer.

Vi kiggede på kirken, de hyggelige små butikker og de mange blomster som prydede, de fleste af de farverige husfacader.

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

Formiddagskaffe

Selv om vi kun havde 24 timer i Rothenburg ob der Tauber, skulle der være tid til formiddagskaffe. Vi fandt en hyggelig gade og et konditori som også solgte kaffe. Der var lige et par stole og et bord udenfor, så der satte vi os, på den lidt stejle brostensbelagte gade.

Vi nød vores kaffe og købte også et par kager som vi havde set, de solgte mange steder i byen. Hvad de hedder, fandt vi aldrig ud af men det lignede små bolde og havde forskellige slags smage. Desværre var udseende mere imponerende end smagen men stemningen og kaffen fejlede intet.

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

Hvad mener vi om vores 24 timer i Rothenburg ob der Tauber

Byen var nok den mest romantiske og eventyragtige middelalderby, vi nogensinde har besøgt i Tyskland. Den emmede af mystik, historie og de brostensbelagte gader, fik virkelig fortalt nogle gode historier. Byen var velholdt og delvist blevet genopbygget, efter 2. verdenskrig og vi var glade for vores valgt af overnatningssted.

At vi kunne bo lige ved markedspladsen, i et gammelt middelalderhus, gjorde bestemt vores oplevelse af byen mere intens og autentisk. En by som selvfølgelig er populær, kunne virke lidt turistet men da vi fandt de små gyder og bymuren, glemte vi det for en stund og vi nød bestemt vores 24 timer i Rothenburg ob der Tauber. En by vi gerne vender tilbage til og som vi gerne vil udforske noget mere.

Bonusinfo: Hvis du skal bo inde i den historiske bymidte, kan det være svært at finde dit overnatningssted, fordi du ikke må køre i de fleste gader eller de er ensrettet.

24 timer i Rothenburg ob der Tauber – Tyskland

  • Rejsetidspunkt september

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center