Anmeldelse af Eldorado Resort Casino at The Row – Reno, USA‏

Anmeldelse af Eldorado Resort Casino at The Row som er et 3,5-stjernet casino hotel. Et hotel som ligger side om side med de andre casio hoteller i Reno. Vi afleverede vores bil dejligt bekvemt til vores bil til valet parkering derefter tjekkede vi ind. Vi så frem til vores besøg.

Eldorado Hotel Casino - Reno

Check-in

Kvinden i receptionen var venlig og imødekommende. Efter en lille smule overtalelse gav hun os et værelse højt oppe med udsigt over byen. Det var desuden et helt nyrenoveret værelse. Vi fik desuden hånden fyldt med rabatkuponer og begav vi os op på 23. etage, på dette store hotel med 814 værelser.

Værelset

Værelset var stort på ca. 30 m2, det var et deluxe værelse indeholdende 2 stole med bord, 2 queen size senge og en stor reol med et kæmpestort fladskærms-tv. Der var safe, aircon, opbevaring, mulighed for at lave kaffe og eller te og 2 gratis flasker vand pr. dag,

Der var et badeværelse med et stort bord ved vasken og et mindre rum med WC og et badekar og dermed øvelsen op i badekarret for at bruse sig. For enden af værelset, var der et stort vindue med en skøn udsigt over byen. En udsigt som bestemt er med til at trække op i vores anmeldelse af Eldorado Resort Casino at The Row.

Eldorado Hotel Casino - Reno

Eldorado Hotel Casino - Reno

Eldorado Hotel Casino - Reno

Eldorado Hotel Casino - Reno

Eldorado Hotel Casino - Reno

Eldorado Hotel Casino - Reno

Faciliteterne på Eldorado Resort Casino at The Row

På hotellet var der et stort spilleområde med masser af muligheder for at spille. Der var adskillige restauranter, en cafe, bar og en sæson bestemt udendørs swimmingpool. Hotellet var forbundet med nabohotellet, så vi kunne besøge nabohotellerne uden at gå udenfor. Dejligt bekvemt!

Spisning på Eldorado Hotel Casino

Vi benyttede flittigt vores rabatkuponer der gav os rigtig mange besparelser. Vi spiste bl.a. en aften i hotellets buffet restaurant for halv pris. Maden var ikke noget særlig, men udmærket for DKK 60 for to personer inkl. drikkevarer.

På Brew Brothers, en restaurant med eget mikrobryggeri spiste vi middag med gratis øl, fik gratis kaffe i cafeen og fik 20 % i rabat på vores show billetter. Vi følte os som rigtige amerikanere med fuld udnyttelse af vores kuponer.

Eldorado Hotel Casino - Reno

Eldorado Hotel Casino - Reno

Eldorado Hotel Casino - Reno

Show på Eldorado Resort Casino at The Row

Vi oplevede det show som blev opført på Eldorado:

Ring of Fire.

Det er et show som hylder Johnny Cash, fortæller hans historie og spiller hans musik. Der var en masse medvirkende der sang, dansede og spillede Johnny Cash musik. Vi havde gode pladser, men selve teateret kunne godt trænge til en update.

Showet var til tider grænsende til pinligt og kunne virke en anelse dilettantisk, men når vi så udover dette, var det underholdende dog manglende der mange gange energi i showet. Vi betalte DKK 200 pr. person, en ok pris for et par timers underholdning.

Eldorado Hotel Casino - Reno

Eldorado Hotel Casino - Reno

Eldorado Hotel Casino - Reno

Anmeldelse af Eldorado Resort Casino at The Row

Vores værelse var stort og ret lækkert til en meget rimelig pris. Der var rent og tingene fungerede bare. Når vi forlod vores værelse, havde vi mulighed for at bede om rengøring og det fungerede. Selve kasinoet var godt og vi fik nogle gode drinks. Vi havde en god oplevelse under vores ophold på Eldorado.

Vi giver samlet giver 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Abonner på OnTrip.dk via e-mail og få de sidste opdateringer.