Anmeldelse af Sofitel Chicago Magnificent Mile – Chicago, USA
Anmeldelse af Sofitel Chicago Magnificent Mile som er et 4-stjernet hotel og som vi valgte pga. den meget centrale beliggenhed i Chicago. Hotellet var stort, bygget i 2002 og havde 412 værelser fordelt i en imponerende smukke skyskraber på 32 etager og allerede ved ankomsten til hotellet blev vi imponeret.
Faciliteterne på Sofitel Chicago Magnificent Mile
Vi trådte ind i lobbyen og fik wow følelsen. Vi har sjælden set et lobbyområde, der var decideret hyggeligt. I lobbyen var der bløde møbler, levende lys, blomster og en dæmpet belysning. I forbindelse med lobbyen var der et barområde med lækre møbler og den ultimative hygge, en pejs. Der var desuden en restaurant som serverer morgenmad og frokost. Til hotellet var der et fitness rum.
Hver morgen var der mulighed for at få gratis kaffe/the, lidt frugt eller brød i restauranten. Super service!
Check-in på Sofitel Chicago Magnificent Mile
Ved check-in blev vi betjent af en utrolig venlig kvinde. Hun spurgte til os, hvad hun kunne gøre for os under vores tre dages ophold og om vi havde nogle specielle ønsker til vores værelse.
Nu er vi jo vilde med skyskrabere, så vi spurgte til et værelse, så højt som muligt. Hun ledte et stykke tid og fandt et værelse til os på 24. etage med udsigt over byen. Jubii skønt og vi glædede os til at se det, så vi skyndte os hen til elevatoren og tog den op til vores etage. En sådan service trækker selvfølgelig op i vores anmeldelse af Sofitel Chicago Magnificent Mile.
Værelset
Sikke et lækkert superior værelse og vi var da ved at dåne, da vi så vinduet som fyldte hele endevæggen med udsigt over byen WOW.
Værelset på Sofitel Chicago Magnificent Mile var stort og indeholdt 2 lækre queensize senge, stort skrivebord med stol, stor reol med fladskærms tv, opbevaring, safe, aircon og Wi-Fi. Der var et superlækkert stort badeværelse med lækre produktet, badekåber, tøfler, bruseniche og et badekar.
Sengene og sengetøjet var virkelig lækre og det var en god søvn vi fik, på dette lækre hotel. Der var på værelset desuden en kapsel kaffemaskine og hver dag blev der stillet to flasker gratis vand til os.
Hver morgen var der mulighed for at få gratis kaffe/the, lidt frugt eller brød i restauranten. Super service!
Anmeldelse af Sofitel Chicago Magnificent Mile
Vi havde et værelse med alt hvad vi havde brug for. Et vildt stort værelse, af et storbys værelse i USA at være. Indretningen på værelset var enkelt og måske lidt for klinisk som det røde gulvtæppe måske skulle opveje. Det eneste der ikke var så lækkert på værelset, var faktisk gulvtæppet.
Vi nød vores ophold og vores anmeldelse af Sofitel Chicago Magnificent Mile som med sin centrale beliggenhed, gode service og værelse oversteg al vores forventning.
Vi giver 4 stjerner ud af 5 stjerner.
- Du kan her bestille dit ophold på Sofitel [reklamelink]
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
- Ophold 3 nætter.
- Her kan du læse om vores oplevelser i Chicago.
- Rejsetidspunkt marts.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
4 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Så bra dere fikk oppfylt ønsket om et rom høyt oppe 🙂 Det ser ut som det var en stilig bygning og hyggelig hotell!
Tak for dit besøg og din kommentar, Marianne 🙂
Det var så vildt Marianne og vi havde en smuk udsigt over byen som vi nød.
Det er bestemt en smuk bygning som er meget special og vi nød vores ophold på det lækre hotel.
Greetings from Australia. Have just recently joined your mailing list and really enjoying your adventures. The photography is spectacular and your information helpful to someone who may travel to locations you have visited.
Dear Robert, Thank you for your visit and your comment. We are really happy, that you signed up for our mailing list, Robert.
We are happy to share our experiences with the hope that others may enjoy them.
Thank you som much for your praised , we greatly appreciate.
Take care, Robert and safe travels.
We just love Australia and hope to come back some day:-)
/Annette