Anmeldelse af Tender Steakhouse – Las Vegas, USA
Anmeldelse af Tender Steakhouse som er en af de restauranter, som vi tit har spist middag på. Den er beliggende op til kasinoområdet på Luxor hotel i Las Vegas. Vi har her, oplevet at få rigtig god mad og nogle af de bedste bøffer i Vegas. Tender Steak & Seafood er i den dyre ende, men det er bestemt pengene værd.
Luxor Hotel
Luxor hotellet er endnu et kæmpe hotel i Las Vegas, hvor noget af hotellet er opbygget som en pyramide med masser af egyptiske ting indvendig, så et besøg på selve hotellet er en oplevelse i sig selv. Husk også at gå udenfor og oplev alle de smukke detaljer.
Lokalet på Tender Steakhouse
Selve spiseområdet var desværre lidt mørkt og virkede en anelse dystert. På trods af dette var der alligevel en meget hyggelig stemning. Bordene var runde med flotte hvide duge, smukt porcelæn, levende lys og godt bestik. En god start på et måltid mad.
Bestillingen
Servicen var i top og vores tjenere kræsede for os. Det skete lige med det samme, efter at han havde anvist os vores bord. Der var nemlig ikke kun en tjener, nej der var en brød-tjener, en vin-tjeneren, en mad-tjeneren og sågar en vand-tjeneren. Alle de forskellige tjenere, gav os en fantastisk service. Vi bestilte tre forskellige forretter og hovedretter sammen med en flaske hvidvin.
Forretterne
- Den ene forret var en champignons suppe. Den var brandvarm ved serveringen og var cremet og lækker og smagte virkelig af noget.
- En anden af os, fik en oksecarpaccio med en lækker salat som havde en god dressing. Kødet var lækkert mørt og toppet med lidt parmesanost. Måske var kødskiverne en anelse for tykke i forhold til en carpaccio, men det var ok fordi kødet var så mørt. En rigtig god forret.
- Den sidste af os bestilte en mezza bestående af humus, olien, artiskok og lidt salat med syltede tomater og dertil fladbrød. Lækkert!
Vi syntes alle, at vi havde fået en virkelig lækre forretter, der var veltilberedt og som smagte af noget.
Hovedretterne
Vi bestilte, tre forskellige retter til hovedret.
- En lammeskank, hvor kødet var så mørt, at det smeltede på tungen. Retten blev serveret i en dyb tallerken med tilhørende sauce, grønsager og kartofler. Virkelig lækkert!
- Den anden af os bestilte en kobe bøf, med tilhørende kammuslinger. Som går under begrebet Surf’n Turf. Kødet var virkelig fantastisk og det var muslingerne også. Men det med kød og fisk sammen, er nok ikke lige den største succes hos den som fik retten. Den var velsmagende men kombinationen af fisk og køb – nej ikke optimalt.
- Den sidste fik en kæmpestor T-bone steak der var så mør som smør. Til de to sidste retter havde vi desuden bestilt tilbehør i form af kartoffelmos og stegte kartofler. Desuden en fantastisk hjemmerørt bearnaisesovs, som bestemt trækker gevaldigt op af vores anmeldelse af Tender Steak & Seafood.
Anmeldelse af Tender Steakhouse
Alt mad på Tender Steakhouse, var velsmagende og den dertil bestilte hvidvin var bestemt også en nydelse. Endnu en rigtig god madoplevelse med kanon service på denne restaurant. Det er dyrt men det var alle pengene værd. Vi kan selvfølgelig kun give en positiv anmeldelse af Tender Steakhouse på Luxor hotel.
- Adresse: Luxor Hotel & Casino – 3900 S Las Vegas Blvd, Las Vegas
- Læs her vores guide Las Vegas.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com