Anmeldelse af The Fox Tower – Connecticut, USA
Anmeldelse af The Fox Tower, som er et stort resort der ligger midt inde i en skov. Det er godt gemt væk midt i Mashantuket Pequot indianerreservatet, hvor det kæmpestore hotel med kasinoet ligger. Udover The Fox Tower indeholder Foxwoods også Foxwoods Resort Casino, Mashantucket Pequot Museumsom som alle er ejet af Mashantuket Pequot indianerne.
Check-in
Vi havde den luksus at kunne aflevere vores bil til valet parkering. Vi havde bestilt et deluxe værelse på det 4-stjernet hotel The Fox Tower som er et af hotellerne og de har 825 værelser. Check-in gik fint med masser af god information og rabatkuponer.
Værelset
Vores værelse som var 37 m2, var lige så stort og lækkert indrettet som havde vi tjekket ind på et luksushotel i Las Vegas. Værelset indehold 2 queen size senge, lænestol og bord, safe, aircon, skrivebord med stol og reol med stort fladskærms-TV. Desuden en iPod- docking station, mulighed for at lave kaffe- og eller te og et superlækkert badeværelse med stort bruseområde.
For enden af værelset, var der et stort vindue med udsigt over den enorme skov. Der var desuden meget lækkert luksus bomuldssengetøj. En dejligt luksuøst, rent og lækkert værelse, hvilket trækker væsentlig op i vores anmeldelse af The Fox Tower.
Swimmingpools
Foxwoods området indeholder desuden både en udendørs og en indendørs swimmingpool, samt et spaområde. Området blev dog ikke benyttet hverken af os eller andre fordi, det var alt for koldt, da vi var der.
Faciliteterne
Hele Foxwoods området var nærmest en by i sig selv, med masser muligheder for at have det sjovt. Indretningen afspejlede flere steder, at dette ikke var et Las Vegas hotel, men et hotel der var ejet af indianere. Den lille by har seks kasino områder, 2.226 værelser og adskillige restauranter. En to etages arkade for børn, teater og bowlings område. Alt dette gør Foxwoods til det næststørste kasino i USA.
Hele området emmede af indianer og indianerkultur. Mange ansatte var også indianere og det gjorde kun oplevelsen mere autentisk, når vi bevægede os rundt i den lille by, omgivet af så mange indianere.
Der var også det store shoppingcenter Tanger Outlet Mall med 85 butikker. Det var hovedsaglig mærkevarebutikker som havde udgået mærkevarer til nedsatte priser.
Spisesteder
Der er rigtig mange spisemuligheder på Foxwoods, både cafeer, gourmet restauranter og fastfood steder. Vi prøvede deres café, hvor vi var mere benovet over indretningen, som var inspireret af New York, end af selve maden.
Vi havde dog en stor forundring over at Foxwoods, som et sted der ligger op til at være oppe hele natten, ikke serverede morgenmad efter kl. 11 om formiddagen. Underligt! Det at der slet ikke var mulighed for at kunne købe morgenmad efter kl. 11, trækker da også ned i vores anmeldelse af The Fox Tower.
Restaurant Alta Strada
Vi prøvede også deres italienske restaurant Alta Strada. Vi fik rigtig god mad, der blev serveret på et bord med hvid dug og en rigtig god service. Maden var i den bedre ende og vi nød vores måltid.
Anmeldelse af The Fox Tower
Vi nød meget vores ophold på Fox Tower. Det er anderledes end et Las Vegas kasino, men med de samme muligheder for spil og fornøjelse. Den luksus vi forbinder med Las Vegas, formåede The Fox Tower også til fulde at indfri. Området var smukt og indianerpåvirkningen, gav en ekstra god dimission til vores ophold.
Hele Foxwoods området var meget velholdt og velfungerende. Det var skabt til at have det sjovt, om det var at spille eller at slappe af fra hverdagen ved swimmingpoolen eller opleve et show og vores anmeldelse af The Fox Tower, er bestemt også meget positiv.
Vi giver 4 store stjerner ud af 5 mulige.
- Du kan her bestille dit ophold på The Fox Tower [reklamelink]
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
Bonusinfo
- Hvis du vil besøge museet, så husk at få en rabatkupon i receptionen.
- Foxwoods tilbydes gratis busservice, der kan transportere dig rundt til de forskellige casioner. Bussen køre også forbi Mashantucket Pequot Museum & Research Center.
Mashantucket Pequot Museum
Vi besøgte også det fascinerende Mashantucket Pequot Museum som fortæller stammes spændende historie. Et folk som hedder The Fox og som lever efter deres helt egne regler.
Stammen har haft en meget omskiftelig historie. De fik tildelt dette reservat, men ingen ville bo der. Først da staten ville overtage området krævede stammen deres rettigheder. Den er nu et rigt samfund, med masser af indbyggere. Den primære indtægt som indianerne i dag har, er fra kasinoerne og reservatet er i dag den største skattebidrager samt arbejdsgiver i Connecticut.
Selve bygningen var i sig selv en stor oplevelse. Den var bygget med respekt for naturen med et meget smuk tag, i stål og glas. Der var desuden et udsigtstårn, som vi kunne komme op i. Heroppe fra får vi den fulde udsigt over det enorme skovområde, som reservater ligger i.
Vores besøg var både en god og lærerig oplevelse. I en af salene, var der simpelten opført en helt indianerlandsby.
Her havde de bygget den op med meget vellignende dukker i naturlig størrelse. Her kunne vi i en meget virkelighedstro udgave, selv gå rundt inde i landsbyen. Den var meget detaljeret og smuk udført. Vi fik en følelse af at landsbyen var virkelig og det var imponerende.
Der er desuden mange yderligere udstillinger og en café, som serverede indiansk mad. I souvenirbutikken var der mulighed for at købe indianer kunst.
- Entre: DKK 50
- Ophold 3 nætter 2012 og 4 nætter 2016.
- Rejsetidspunkt september.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com