Annettes rejseklumme: Jagten på det gode internet

Jeg tror, at vi alle har prøvet det, på vores rejser – jagten på det gode internet. En evig jagt for at få en forbindelse, som er hurtig, uden begrænsninger og som du har tillid til. Men ofte er det svært, meget svært og jeg forstår det egentlig ikke.

Annettes rejseklumme, Jagten på det gode internet

Hvorfor er det så svært?

Hvorfor er det ofte en kamp? Det er for mig uforståeligt, at vi i en verden hvor alle helst vil og er online, hele tiden skal kæmpe for at få en god internetforbindelse, på vores rejser. I denne klumme, er det specielt hotellerne jeg tænker på.

Enten virker det ikke, er langsomt, går ned ellers kan det være en internetforbindelse med masser af begrænsninger. Jeg har selvfølgelig også oplevet, at der slet ikke var nogen forbindelse.

Annettes rejseklumme, Jagten på det gode internet

Begrænsningerne

Hvorfor er der begrænsninger på internettet? Hotellerne reklamerer med frit internet, men desværre er der ofte begrænsninger. I min verden er det da ikke frit, hvis der er begrænsninger. Det kan f.eks. være:

  • Du kan kun forbinde 2 devices.
  • Hvis du skal have flere, kan du opgradere mod at betale flere penge til hotellet.
  • Du kan kun bruge x antal MB pr. døgn.
  • Du kan kun bruge internettet i x antal timer.  

Annettes rejseklumme, Jagten på det gode internet

Priserne

I år 2016 skal frit internet selvfølgelig være inkluderet i værelsesprisen, men nej – det kan jeg ikke altid regne med. For nyligt boede jeg på et 5-stjernet hotel i Tyskland, hvor de mente at der var frit internet, men det var kun i lobbyen – What? Hvis jeg ville have internet på mit værelse, kostede det EUR 10 pr. døgn. Jeg troede jeg hørte forkert. Et 5-stjernet hotel i Europa, hvor jeg skulle betale for internettet på mit værelse.

Det er virkelig en ommer!

Annettes rejseklumme, Jagten på det gode internet

Log in

Når jeg så er den heldige vinder og får et værelse med frit internet og at det fungerer, ja så kan jeg næsten ikke få armene ned. Men så kommer næste udfordring log-på, log-på og igen log-på. Jeg skal igennem en besværlig log på proces, hver gang jeg skal på nettet. Jeg skal godkende betingelserne, jeg skal skrive navn, værelsesnummer og andet, hvorfor?

Hvorfor laver de ikke bare laves et system, hvor der er valgt log på én gang. Ja, det er stadig mig der bor på dette værelse, så hvorfor skal jeg fortælle det hver gang, jeg logger på?

Annettes rejseklumme, Jagten på det gode internet

Hvorfor skal jeg altid spørge?

Jeg tjekker ind på hotellet, får masser af informationer om morgenmaden, faciliteterne på hotellet osv. Jeg burde være tilfreds med den gode service, MEN…jeg får intet password til internettet. Jeg skal ofte spørge efter det? Hvorfor?

Jeg spørger: Hvad er adgangskoden til internettet? Nogle gange er det faktisk et lidt overraskende ansigt der svarer: Nå ja, jeg skriver det lige til dig her!!!!!

Hvorfor er det ikke bare standard? Hvorfor får jeg det ikke bare udleveret med samme selvfølgelighed som min værelsesnøgle? Jeg undrer mig.

Annettes rejseklumme, Jagten på det gode internet

Password

Hvem er det dog, der sidder at opfinder password til internettet på diverse hoteller. Jeg formoder, de gerne vil have tilfredse og glade gæster, så hvor kom ideen så fra at et password f.eks. skulle være dette:

Sandwich025631!

Dette er ikke engang det mest skræmmende, jeg har set. Det er bestemt dem, som er meget værre. Jeg forstår bare ikke ideen – hvorfor skal det ikke være nemt for gæsterne. Hvem synes det er fedt med password, som du skal kæmpe dig igennem og ofte skal bruge, hver gang du skal logge ind!

Annettes rejseklumme, Jagten på det gode internet

Internetforbindelsen eller mangel på sammen

Hold da op, hvor kan det være frustrerende, hvis der ingen internet er på værelse. Et værelse som jeg bevist har valgt, fordi der skulle være frit internet. Når min familie og jeg rejser, arbejder vi ofte i nogle dage og vælger derfor hoteller med fri internet. Men så kommer vi frem og så sker det igen og igen – INGEN FORBINDELSE, der er ingen dækning på værelset, IHHH – så starter jagten på det gode internet.

Vi prøver at komme på nettet – taler med receptionen og de forstår ingenting.

I receptionen fortæller de os: Vi har da ingen problemer med internettet.

Jeg sætter dig så i receptionen eller finder et område omkring hotellet, hvor der er rimelig forbindelse. Jeg kæmper lidt rundt, indtil jeg som ofte giver op.

Det oplevede jeg for nylig i Thailand – totalt nyt lækkert hotel, med gratis internet på værelset. Men nej – ingen internet på mit værelse, det eneste sted der var dækning var i lobbyen. Hvorfor bygge et helt nyt hotel, med gratis internet, med så dårlig dækning på værelserne. Hvorfor spare de par håndører, det koster at købe access-punkter nok, så der også er dækning på værelset?

Jeg forstår det simpelthen ikke.

Jeg er helt med på, at der er områder i verden, hvor internettet ikke er så udbredt og hvor hotellet skriver at det kun er i lobbyen, at du kan tilgå internettet. Men de steder hvor internettet er udbredt, hvorfor så ikke bare give os adgang og få løst de simple problemer der begrænser. Hvorfor skal det ofte være jagten på det gode internet?

Annettes rejseklumme, Jagten på det gode internet

Jagten på det gode internet og håbet om fremtiden

Jeg håber for fremtidens rejsende, at vi ikke mere skal ud i jagten på det gode internet. Dette er mine ønsker for fremtidens rejsende:

  • Et internet der virker.
  • Et internet, som er hurtigt.
  • Nem log på.
  • Kun logge ind én gang.
  • Ingen begrænsninger.

Oplever du også problemer med adgang til internettet, når du rejser eller er det bare mig der er uheldig?

Annettes rejseklumme, Jagten på det gode internet

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center