Det sydlige Polen

Det sydlige Polen viste os to af Polens smukkeste landsbyer, vi havde en unik overnatning på et temahotel og så en fascinerende UNESCO trækirke. Vi endte få kilometer fra grænsen til Slovakiet, i de smukke Tatrabjerge. Her boede vi i en lille landsby, i en stor hytte med udsigt til bjergene.

Det sydlige Polen

Vores rejse

Vi spiste den sidste lækre morgenmad i Zamosc på hotel Arte, inden vores rejse gik videre. Vi startede med at køre stik østpå og efter noget tid, var vi fremme ved første stop.

Det sydlige Polen

Sandomierz

Sandomierz ligger i det sydlige Polen, i den historiske region Lillepolen og ved floden Wisla. En by som har 22.000 indbyggere og som er kendt for, sin velbevarede gamle bydel, der er en stor kultur- og turistattraktion. Den er en af de ædleste og historiske mest betydningsfulde byer i Polen og den kom på listen over historiske monumenter i Polen i 2017.

Byen som opstod i den tidlige middelalder, ligger på syv høje og overalt har historien efterladt sine spor og den har over 120 fredede bygninger.

Vores oplevelse af Sandomierz

Allerede da vi nærmede os byen, var vi slet ikke i tvivl om, at den var populær. Solen skinnede og det virkede som om alle syntes, at denne dag var den allerbedste dag, at besøge byen. Bare det at finde en parkeringsplads var en udfordring men vi fandt dog til sidst, et sted at holde.

Herefter gik vi mod byen torv (sammen med alle de andre), hvor vi kiggede på de smukke bygninger. Vi forsøgte at finde et sted at spise frokost men denne mission, måtte vi desværre opgive. Det var umuligt at finde en plads nogen steder. Vi kiggede lidt på livet i byen, de mange nonner og præster og tog en beslutning. Der var simpelthen for turistet og for mange mennesker, så vi forlod den ellers smukke by og fortsatte vores rejse i det sydlige Polen.

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Frokost på Hotel & Restaurant Grill Solo

På vores vej videre stoppede vi ved restauranten Grill Solo. Der var ret mennesketomt da vi ankom. Vores tjener kom og med lidt fingersprog og fagter fik vi bestilt vores frokost.

  • Vi fik kebab med pomme frites, salat og kål samt en kartoffelpandekage med gullasch.

En udmærket frokost til meget rimelige penge.

  • Adresse:  Krakowska 36 E, 27-600 Sandomierz

Det sydlige Polen

Overnatning på pension Kolory Swiata

Vi kørte nu mod den lille by Solec-Zdroj hvor vi havde bestilt overnatning. Vi havde lidt udfordringer med at finde stedet med det lykkes til sidst. Vi blev mødt af en bygning, der var meget special og kunne minde lidt om et skib.

Modtagelsen

Vi blev modtaget af en meget venlig kvinde hvis engelskkundskaber var rimelig mangelfulde men hun fik vist os vores værelser og vi forstod hvad hun fortalte om vores morgenmad.

Det sydlige Polen

Værelserne

Der er ti værelser på det lille pensionat som alle var individuelt indrettet med hvert sit tema. Vi er ret vilde med temahoteller som vi især kender fra Las Vegas i USA.

Safari værelset

Tore var som et lille barn da han opdagede, at vi havde fået safariværelset. Det satte også tankerne tilbage til tidligere på året, da vi var i Sydafrika.

På vores 30m2 værelse havde vi en kingsize seng med zebra sengetøj, et spisebord med tre stole, TV, opbevaring  aircon, køleskab, Wi-fi, muligheden for at lave kaffe- og eller te og der var et stort badeværelse med brusekabine. Der var trægulve, dyrepynt i vindueskarmen og en kæmpe giraf midt på gulvet. Desuden var der et ekstra værelse med en queen size seng og dyrebilleder på væggen.

Vi havde fra vores vinduer udsigt til en frugtplantage.

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det Japanske værelse

Det andet værelse var Japans inspireret med en kingsize seng hvor der var et enormt japansk maleri bag ved sengen. Der var også her et ekstra værelse bag ved en ”rispapir” skydedør, et enormt badeværelse og ellers var indholdet det samme som i safariværelset.

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Faciliteterne

Der var på stedet et spa – wellness område, fitness, gratis parkering, billard, leje af cykler, solterrasse  og legeplads.

Morgenmaden på Pension Kolory Swiata

Der var inkluderet morgenmad i vores ophold som til dels bestod af en buffet med frugt, yoghurt og morgenmadsprodukter. Der var desuden dækket op og på bordet var der en brødkurv, juice, pålæg, oste, kaffe og et par varme polske ting. En udmærket morgenmad selvom vi ikke lige var til de polske ting.

Det sydlige Polen

Hvad mener vi om Pension Kolory Swiata

Vi havde et dejligt ophold som også var en oplevelse. Der var superrent, det var sjove værelser hvor der var tænkt over tingene og selve bygningen som lignede et skib var også en oplevelse. Servicen var god selvom vi ikke talte så meget med dem (pga. sprogvanskeligheder) og prisen var bestemt rimelig.

Vores aften i Solec-Zdroj

Om aften gik vi en tur i den lille by Solec-Zdroj som er en kendt kurby pga. dens mineralholdige vand. Vi kiggede på kirken og gik ned mod centrum og fandt et sted at spise middag.

Middag på Mamma Rosa

Det var nu ikke fordi udvalget af spisesteder, var så stort i den lille by men vi fandt et pizzeria hvor vi kunne sidde udenfor. Her fik vi først kolde fadøl og derefter mad som var.

  • Et par pizzaer og spaghetti carbonara.

Alle tre dele var velsmagende.

  • Adresse: 1 Maja 4

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Rejsen i det sydlige Polen forsætter

Efter at have spist morgenmad på vores pension, forsatte vi vores rejse og begyndte nu at køre sydpå. Efter noget tid er vi fremme i den by som skulle være Polens smukkeste by.

Zalipie

Zalipie er en lille landsby med kun 743 indbyggere. Det som byen er kendt for den berømte kunstner Felicja Curylowas mange vægmalerier som dermed har gjort hende hjemby berømt i hele Polen. De skæve gamle huse, er i dag dekorer med blomstermalerier og hvert år i juni, holder der konkurrencer hvor de lokale dekorerer deres huse.

Vores oplevelse af Zalipie

Vi ved egentlig ikke hvad vi havde forventet men da vi kom til byen, skulle vi i starten lede efter de malede huse. Vi kom til et vejarbejde hvor der var gravet så dybt, at vi var ved at miste undervognen på bilen. Puha det var ikke sjovt.

Lidt efter begyndte nogle af de malede huse at dukke op. Forfatningen på de forskellige huse var blandede. Nogle var virkelig smukke, meget dekoreret og velholdte mens andre så nærmest faldefærdige ud.

Det var en sjov og lidt anderledes oplevelse men at kalde det Polens smukkeste by, er nok lidt af en tilsnigelse.

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Trækirken i Debno

Efter vores besøg i Zalipie forsatte vi vores rejse i det sydlige Polen og satte nu kursen stik sydpå. Efter noget tid ankom vi til byen Debno.

I Lillepolen er der en del trækirker, der flere hundrede år gamle og en del af dem, er også optaget på UNESCOs verdensarvsliste. En af dem er den gotiske kirke i Debno som er fra 1500 tallet. Den er en af de ældste og bedst bevaret kirker i regionen.

Vores oplevelse af Trækirken i Debno

Vi fandt en parkeringsplads på vejen og begyndte at gå ned mod kirken. WOW hvor var den bare smuk og noget helt særligt. Vi prøvede at gå indenfor men der var proppet med mennesker om det var turister eller gudstjeneste, fandt vi ikke ud af men vi fik et kig derind. Det var måske lidt heldigt for dermed havde vi hele udeområdet for os selv. Vi gik rundt om kirken og var meget imponeret. Sikke en fin oplevelse.

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Vores hytte i Tatrabjergene

Vi kørte nu endnu sydlige og endte i den lille by Koscielisko, kun få kilometer fra grænsen i til Slovakiet.

Det var en ret lækker hytte med en stueetage som havde køkken- alrum hvor der var spisebord, sofa, sofabord, TV og stole samt et toilet. På førstesalen var der to soveværelser hvor det ene have en altan. Der var et badeværelse med et stort bruseområde og vaskemaskine. På anden sal var der et stort værelse med loft til kip, et par senge, TV, lænestol og sækkestol.

Udenfor var der en stor terrasse med en stor hjørnesofa og et par ekstra stole samt et stort bord.

Der var den mest fantastiske udsigt til bjergene fra næsten alle vinkler af huset.

Vi nød vores ophold i det gode vejr. Vi fik arbejdet på det rimelig hurtige internet, fik kolde drinks på terrassen, gode middage og fik fejret fødselsdag.

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Det sydlige Polen

Hvad mener vi om bjerghytten

Den var utrolig lækker, der var rent og tingene var meget velholdte og nogle virkede helt nye. Der var en del fine detaljer som f.eks. kapsel kaffemaskine, vaskepulver og et køkken som var veludstyret. Der var en rigtig lækker bager et stykke fra hytten, der var parkeringsplads lige ved siden af og vi nød vores ophold i en hytte som var luksusagtig.

Det sydlige Polen

Hvad mener vi om vores rejse i det sydlige Polen

Det sydlige Polen var bestemt meget anderledes end resten af det Polen, som vi har oplevet. Tiden er gået meget mere i stå, der er en mere landlig og afslappet stemning og de små landsbyer er superhyggelige. Flere ting er bedre bevaret, fordi denne del ikke blev så ødelagt under 2. verdenskrig og naturen var gudesmuk især i bjergområderne. Det er en ret overset del af Polen hvor priserne bestemt også er meget mere behagelige end i den nordlige del af landet.

Det sydlige Polen

  • Rejsetidspunkt september.

Rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center