Færgen fra England til Jersey

Færgen fra England til Jersey var en lang dag sejltur. Den var dog behagelig, vi havde muligheden for at få fine udsigter og den havde sågar, et stop på kanal-øen Guernsey. En overfart der gav os muligheden for, at prøve at sejle på den Engelske Kanal.

Færgen fra England til Jersey

Bestilling af billetter til Færgen fra England til Jersey

Vi havde hjemmefra købt vores færgebillet. Vi havde udfyldt div. omkring vores bil (mærke og nummerplade) og vores navne. Derefter fik vi en mail, at vi et par dage inden sejllasen, ville vi modtage vores boarding kort.

Fartplanen

Vi havde valgt at bestille færgebilletten i god tid, fordi derfra hvor vi ville sejle fra, var der kun en daglig afgang og færgen sejlede kun seks dage om ugen.

Vores morgen

Dagen før vi skulle sejle, var der varslet storm i hele Storbritannien. Vi var derfor i tvivl om, vi overhoved kom med færgen. Vi kiggede på beskeder fra færgeselskabet og de havde intet skrevet til os. Vejrudsigten fortalte os også, at stormen ikke ville ramme den Engelske kanal. Puha heldigvis.

Vi var tidligt oppe for vores færge sejlede kl. 10 og vi skulle være der to timer før og vi havde også et stykke vej fra vores hotel til færgelejet. Vi boede i byen Bournemouth og skulle køre til Poole og det ville tage en halv time.

Vi fik dog lige lidt morgenmad på vores hotel inden vi kørte mod færgelejet.

Færgen fra England til Jersey

Færgen fra England til Jersey

Ankomsten til Poole

Poole er faktisk den største naturlige havn i Europa og det var bl.a. også herfra, at man på D-Dagen (invasionen i Normadiet) afskibede enorme invasionsstyrker fra.

Vi kørte ned i havneområdet og fandt ud af hvor færgen fra England til Jersey sejlede. Vi viste vores boardingkort, pas og fik anvist en række hvor  vi skulle køre hen og vente. Efter noget tid blev vi kaldt frem og kom til et sikkerhedsområde. Her undersøgte de bilen, kiggede i bagagerummet og tjekkede antallet af passagerer. Derefter ventede vi igen.

Ombord på færgen fra England til Jersey

Endelig kunne vi køre ombord. Vi skulle op på en hængebro og bilerne blev virkelig pakket til mindste centimer.

Sejltiden var på 4.05 timer så vi fandt hurtigt et par pladser på færgen med lidt udsigt. Færgen var rimelig moderne med flyagtige sæder, en bar og et cafeteria. Der var mulighed for at gå udenfor og øverst oppe på færgen, var der et stor område med stole. Sikkert lækkert en varm sommerdag.

Færgen fra England til Jersey

Udsigterne

På vej ud af haven i Poole fik vi nogle fine udsigter til de hvide klipper og selvom det blæste ret meget denne dag, regnede det ikke og vi fik nydt udendørs området et par gange i løbet af turen.

Færgen fra England til Jersey

Stop på kanal-øen Guernsey

Efter vi havde sejlet næsten tre timer stoppede færgen på kanal-øen Guernsey som ligesom Jersey, er en selvstændig ø i den Engelske kanal. Mennesker og biler stod af eller kørte fra borde og nye biler kørte på samt folk stod på. Efter dette skift, var vi klar til det sidste stykke vej til Jersey.

Færgen fra England til Jersey

Færgen fra England til Jersey

Ankomsten til Jersey

Efter noget tid fik vi endelige ”bilen fri”, og kørte på land. Endelig var vi fremme og herefter kørte vi et lille stykke tid, og så var vi fremme ved vores hotel Radisson Blue Waterfront.

Færgen fra England til Jersey

Fakta om færgen fra England til Jersey

  • Færgen sejler fra Poole – Jersey (St. Helier)
  • Færgeselskabet var Condor Ferries.
  • Færgen sejler 6 gange om ugen. Det kan dog ændre sig alt efter sæsonen.
  • Overfarten var på 4,05 timer.
  • Vi skulle ankomme to timer før afgang.
  • Der var en bar, legerum, cafeteria og et udendørsområde på færgen.
  • Afstanden mellem Poole og Jersey var på 170 km.
  • Vi gav DKK 2045 for en enkeltbillet som inkluderede en bil og tre personer.

OBS: Billetpriserne varierer og de er oftest billigere nu tidligere du bestiller.

Færgen fra England til Jersey

Hvad mener vi om færgen fra England til Jersey

Selve overfarten var behagelig, færgen var ren og der var masser af muligheder for, at sidde forskellige steder. Overfarten føltes dog lang især fordi vi skulle være der mindst to timer før, så blev fire timer lige pludselig til seks timer. Det var dog udmærket og sjovt at sejle på, den Engelske Kanal som vi ellers tidligere kun havde kørt under.

  • Rejsetidspunkt september.

Rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X