Gensyn med Phuket – Thailand

Gensyn med Phuket efter 13 år, var en blandet oplevelse. Det uberørte findes stadig men stedet var blevet en turistmagnet, med alt det dårlige som du forbinder med en destination. Fyldte beskidte strande, kitschede restauranter og barer i et underligt mix med de lokales liv og deres små butikker.

Gensyn med Phuket - Thailand

Dengang for 13 år siden

For 13 år siden, var vi tre uger på Phuket og vi så frem til gensynet med Phuket. Ja, dengang var der turistet, for vi boede i Patong og turisterne havde selvfølgelig fundet stedet og de var der men… Det var dengang, i stedets spæde start og der var stadig rig mulighed for at finde de gemte autentiske steder, selv i Patong.

Hvis vi så dengang bevægede os væk fra Patong området, ja så kom vi hurtig til det uberørte Thailand. Vi kom tæt på befolkningen, den smukke natur og turisterne var i fåtal.

Vi nød vores 3 uger på et lille hotel, lidt væk fra Patong, direkte ned til stranden. Vi besøgte dengang masser af steder på Phuket hvor der kun var os som havde lys hud og vi nød den thailandske venlighed. Vores aftener gik med at udforske Patong by, finde de gode spisesteder og kigge på det lokale liv.

Vi tog også et par dage til Phi Phi øerne, nød øerne efter dagsturisterne var taget hjem. Vågende fra vores lille strandhytte med direkte udsigt til havet og aberne som vandrede rundt, lige udenfor vores dør nede på stranden. Vi besøgte ikke Phi Phi øerne denne gang. De billeder vi har af øerne, er smukke og unikke og skal ikke skal ødelægges.

Gensyn med Phuket - Thailand

Gensyn med Phuket - Thailand

Gensyn med Phuket - Thailand

Gensyn med Phuket - Thailand

Gensyn med Phuket

Efter dejlige dage i Khao Lak som var er sted vi besøgte for første gang, satte vi snuden mod Phuket. Var Khao Lak var turistet?  ja men der var fredfyldt, smukt og virkede nogle steder stadig uberørt. Vi havde valgt, at vi ville bo på et helt nyt hotel i Karon Beach på Phuket. Et hotel som lå oppe i bjergene, lidt væk fra larmen og det værste turisthelvede. Vi boede på Hotel IKON Phuket, hvor vi havde et dejligt værelse med havudsigt.

Dagen efter vores ankomst til Phuket, tog vi vores lejebil og kørte en tur tilbage Patong. For en af de ting vi ville på vores gensyn med Phuket, var at aflægge vores gamle hotel Baan Boa Resort et besøg. Sjovt som ting ændrer sig – ser mindre ud – virker anderledes end de indre billeder, som vi havde gemt på vores harddisk. Hotellet var blevet en smule opgraderet, ellers virkede det som dengang.

Det som var den væsentlige ændring, var stranden. En strand, som vi tidligere havde besøgt men masser af liv, solvogne og sælgere. Den var nu helt død. Der var ingen mennesker og den virkede både kedelig og var beskidt. Ja, jeg ved godt at der er kommet en masse regler, om at du ikke må have solvogne på standene i Thailand længere, men der var så heller ingen mennesker.

En hurtig tur rundt i Patong som vi slet ikke kunne kende.

Var vi i Thailand, Mallorca eller Portugal?

Ja det var svært at skelne, for det eneste vi så var souvenirsbutikkerne, de mange barer og restauranter. Patong by var nu blevet omformet over årene, til at være en turistby uden charme og autenticitet. Det var lidt sørgeligt at opdage, på vores gensyn med Phuket.

Gensyn med Phuket - Thailand

Gensyn med Phuket - Thailand

Gensyn med Phuket - Thailand

Gensyn med Phuket - Thailand

Oplevelser på Phuket

Vores besøg til Big Buddha, beskæftigede os desværre, i at Phuket var blevet et turistparadis. Hold da op, hvor var vi glade for vores besøg til nationalparken. Her oplevede vi, at der stadig findes natur, skønhed og det Thailand som vi elsker.

At gøre et gensyn med Phuket var en stor fejl. Vi ved ikke hvad vi havde forventet. Måske var det også den store kontrast, det var fra at komme fra fredfyldte smukke Kaho Lak, til kaos på Phuket. Det var selvfølgelig sjovt at besøge vores gamle hotel igen men Phuket var da helt blevet overtaget af turisterne. En ting som også afspejlede sig i priserne. Det var op til 20% dyrere at være på Phuket og kvaliteten var meget ringere end den var i Khao Lak.

Den store Buddha på Phuket - Thailand

Naturoplevelser på Phuket - Thailand

  • Rejsetidspunkt marts.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center