Græsk Tapas – Karpathos, Grækenland
Græsk Tapas skal du prøve i Grækenland. Det græske køkken er ikke et af de store køkkener, men det er bestemt autentisk. Fra de cremede tzatziki-varianter, græske salater til klassiske nationalretter, som den lækre musaka og den skønne stifado. Det græske køkken, er bestemt værd at sætte tænderne i.
De græske råvarer
De enkelte græske retter, lavet på friske råvarer og godt krydrede med bl.a. mynte, hvidløg, oregano, timian, citron, persille og kanel. Fisk og skaldyr krydres med hvidløg, citron, olivenolie og grilles, mens lam indgnides i mynte, hvidløg og helsteges over åben ild.
Den bedste måde, af komme hele vejen rundt i denne paletter af retter, er ved, at bestille græsk tapas, også kendt som meze. Her får du muligheden for at få 8-12 græske retter i små portioner og dermed kommer du rimelig godt rundt i dette velsmagende køkken.
Græsk tapas varierer
Græsk tapas varierer som regel hver dag, alt efter den enkelte restaurant. Så de gange vi har bestilt tapas indehold det også en spænding i, hvad der præcis på denne dag, blev serveret for os. Der er ingen fast menu på forhånd, men til gengæld, er det en dejlig overraskelse, hver gang en tallerken blev sat foran os. Medmindre man selvfølgelig køber en fast menu og i stedet selv sammensætter sit meze ud fra menukortet.
Eksempel på en græsk tapas
Et eksempel på græsk tapas som vi fik i Pigadia på Karpathos kunne være disse retter:
- Moussaka: Aubergine, kødsovs, kartofler og bechamelsovs.
- Græske kødboller: Kødboller som er stegt, stegte kartofler og en tomatsovs
- Tzatziki: Yoghurt tilsat reven agurk og masser af hvidløg
- Peberfrugter: Grillet peberfrugter som er overhældt med en dressing
- Saganaki med rejer: Stegte rejser lagt i en sovs af tomater tilsat fetaost
- Kylling: Små kyllingestykker viklet ind i bacon
- Zucchini fritters: Revet zucchini som er krydret og derefter friture stegt
- Indbagt: Med fyld af ost og skinke derefter friture stegt
- Filodej: Dej fyldt med oksekød og derefter frisure stegt
- Oste boller: Friture stegte osteboller
- Dessert: Græsk yoghurt med kompot.
Drikkevarer
Retterne på Karpathos blev serveret med enten vand, vin eller øl. Dertil kan vi vælge at udvide dem med Ouzo, som er en anis-baseret brændevin, Grækenlands nationaldrik eller med et glas Retsina, som er hvidvin tilsat harpiks. Retsina deler vandende, enten syntes du det smager himmelsk, ellers er det noget af det mest forfærdige, du har smagt. Vi tilhører den sidste gruppe.
Positiv oplevelse af smage græsk tapas
På vores tur til Karpathos prøvede vi græsk tapas flere gange og blev hver gang positivt overrasket. Det var virkelig lækker græsk mad, som gav os en mulighed for at få små portioner af en masse forskellige retter. En anbefaling vi kan give videre, hvis du er nysgerrig på den græske mad og vil nyde en god middag, efter en lang dag ved stranden.
Tip: Udlad at bestille dessert. I Grækenland er der en dejlig tradition som medfører, at du altid får en dessert som f.eks. frugt, en Ouzo eller lignende, når du beder om regningen.
- Læs her om alle vores oplevelser i Grækenland.
- Rejsetidspunkt juni/juli.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
2 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Vad gott det ser ut! Älskar när man får in en massa olika smårätter, det är ju det bästa! Har inte varit i Grekland… ännu.
Tak fordi I besøgte vores side og for jeres kommentar 🙂 Ja, det er dejligt når man i et fremmed land får muligheden for at få en masse små retter. Det er en god mulighed for at smage forskellige specialister og det holder vi meget af. Grækenland er et dejligt land at rejse i, så jeg håber at i en dag for muligheden for at rejse dertil.