Madoplevelser i Chicago – USA
Vi havde nogle anderledes, men gode madoplevelser i Chicago. En by hvor vi overraskende nok opdagede, at der er ved at komme en ny bølge: Sund fastfood. Vi havde lidt forskellige madoplevelser i Chicago, hvor vi selvfølgelig smagte sund fastfood. Vi var også på (efter sigende) en af de bedste italienske restauranter i Chicago og spise pizza.
Native Food Cafe
En af de nye sunde fastfoodrestauranter som er en koncept restaurant, der er rullet ud i flere amerikanske storbyer. Native Food Cafe varemærke er, at deres produkter er 100% plante baseret råvarer, som er lavet fra bunden, så altså en vegetar restaurant.
Selve indretningen var hyggelig, ordentlig og rent og virker egentlig mere som en restaurant end et fastfoodsted. Der var tavler hængt op med farverige beskrivelser og tegninger samt en disk, hvor vi havde muligheden for at købe lidt ekstra ting, som ikke lige var på menukortet.
Navnene på menuen
Det som er rigtig sjov eller anderledes var, at Native Food Cafe brugte udtryk som kylling, bacon burger og kødboller så de dermed fastholdt navnene på kendte kødprodukter. I deres menu forklarede de så, at ingredienser alle var lavet af plantebaseret proteiner og hvad de indeholdt.
Vores bestilling
Vi bestilte en Native kylling, bacon club sandwich sammen med en portion fritter lavet af søde kartofler. Vi fik til sandwichen desuden serveret en yderst velsmagende krydret dressing. Der var mulighed for at købe juicer i alle afskygninger og sjove kombinationer, men vi valgte melonjuice.
Hvordan var maden
Det var en god oplevelse, hvor maden var frisk og vel tillavet og med masser af smag. Vi savnede overhoved ikke kød. Kødet var blevet til ærte protein i stedet for kylling og baconen var blevet til stegt tofu. En oplevelse vi bestemt gerne gentager og kan anbefale.
- Adresse: 218 South Clark Street men der er flere restauranter i byen.
Pizano`s Pizza and Pasta
Pizano’s Pizza and Pasta har masser af historie og ligner et sted som du måske ikke lige umiddelbart ville gå ind på. For udefra ser det ikke ud af noget særligt, men vi blev glædeligt overrasket da vi kom indenfor.
Historie og indretning
Stedet har masser af historie og var broderet med masser af billeder fra diverse kendisser som har besøgt stedet. Ejerne Rudy åbnede sin første restaurant i 1943 og han skabte Deep Dish Pizza. Han åbnede Pizano’s Pizza and Pasta i 1991, som i dag sætter en stor ære i at servere god italiensk mad.
Vi gik indenfor og fik heldigvis anvist et af de to borde ved vinduet. Restauranten emmede af god stemning og denne mandag aften, var der stuvende fyldt med mennesker. Den venlige tjener kom hurtigt hen til os spurgte til vores bestilling og ja, selvfølgelig skulle vi have pizza.
Ventetid
Vi fik oplyst at ventetiden var 45 minutter, så vi bestilte lige en lille husets salat til forret og to øl. Vi fik hurtigt serveret vores salat som ikke var noget særligt men frisk dog uden brød, hvilket er ret underligt på en italiensk restaurant.
Maden
Efter de tre kvarter fik vi vores to pizzaer, den ene var en deep dish pizza fyldt med ost, krydret kød, champion, hvidløg og tomater. Den blev serveret i en metalform og var skåret ud. Bunden var supersprød og pizzaen var yderst velsmagende. Det eneste minus var, at den efter vores mening var en anelse for fedtet.
Den anden var en ganske almindelig pizza med ost, hvidløg, basilikum og tomater. På denne pizza var bunden også supersprød og den var velsmagende men der var alt for meget ost på. Der var så meget at det lidt for hurtigt blev en meget kvalmende fornøjelse.
Hvordan var maden
Stemningen og historien var for os en større oplevelse end selve maden. Men vi vil da bestemt besøge stedet en anden gang, dog vil vi så kun bestille en lille Deep Dish Pizza, som vi mener er mere end rigelig mad for 2 personer. Prisen var i den høje ende af skalaen og pris og kvalitet hang ikke rigtig sammen.
- De har flere restauranter i Chicago.
Downtown Dogs
I Chicago skal du selvfølgelig smage Chicago-style hotdog som er en klassiker og helt specielt for Chicago. Denne hotdog bliver tilberedt med en kogt pølse af oksekød som bliver lagt i et stykke blødt brød med birkes. Herefter toppes den med gul sennep, rå løg, peberfrugt, syltet agurker, tomater og sellerisalt.
Faktisk smagte det overraskende godt, da vi prøvede en hotdog hos Downtown Dogs som ud over denne klassiker tilbyder masser af andre typer hotdogs.
Hvordan var maden
Maden smagte overraskende godt. Vi havde ikke de store forventninger men smagte Chicago-style hotdog fordi vi var i byen. Det er en ting skulle skulle prøves og vi blev overrasket over hvor godt det smagte og så var det rigtig billigt.
Madoplevelser i Chicago
Vi oplevede at udbuddet af madoplevelser i Chicago var stort, varieret og de fleste landes køkkener var repræsenteret i byen. Vi prøvede selv masser af gode spisesteder og det er bestemt en god storby med lækre spisesteder.
- Læs her vores storbyguide Chicago.
- Rejsetidspunkt marts.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
2 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Jeg er i Chicago akkurat nå, og tenkte prøve meg på en deep pan pizza i kveld. Det MÅ jo testes i Chicago!
Tak for din kommentar og besøg, Lena 🙂
WOW håber at du nyder byen lige så meget som vi har gjort. Vi synes det er en skøn by.
Ja, deep pan pizza skal prøves i Chicago og vi håber at du finder et godt sted og får smagt en lækker pizza.
Forsat god fornøjelse i Chicago.