Naturoplevelser på Phuket – Thailand
En dag med naturoplevelser på Phuket der viste os gibbonaber, smuk natur med vandfald og et hyggeligt besøg på et lokalt marked. En dag, hvor vi udgik massetursimen og besøgte steder som endnu er rimelig uberørte.
Naturoplevelser på Phuket
Ja, programmet var egentligt ikke særlig fastlagt denne morgen, som blev en dag med naturoplevelser på Phuket. Over en lækker morgenmad på Hotel Ikon, talte vi om hvad dagen mon ville bringe os. En ting var et stort ønske og det var, at besøge Gibbon rehabilitation project og ellers var dagen fri leg uden planer.
Med en lejebil var friheden stor, så første stop på vejen blev til Gibbonaberne. Med en kørsel gennem den thailandske trafik, hvor vi troede at enhver scooter, måtte have det dødsønske, ankom vi til National Park, Wildlife and Plant Conservation Department og betalte vores entre.
Stedet lå smukt midt i regnskoven, omgivet af frodig natur men en lille rislende bæk. Det var faktisk ret idyllisk, smukt og utrolig fredfyldt. På parkeringspladsen var der næsten ingen biler og heldigvis var der kun ganske få turister. De fleste der besøgte stedet denne dag, var faktisk lokale. Vi gik lidt ned af stien og nu så vi skiltene ind til gibbonaberne. Vi glædede os allerede over vores naturoplevelser på Phuket.
Gibbon rehabilitation project
Projektet gør et stort arbejde for at redde, rehabiliter og frigive de turistskadede gibbonaber. Aber der er blevet slået, dopet med narkotika og simpelthen blevet mishandlet af deres ejere, for at tjene penge. Penge som skulle tjenes, ved at turisterne kunne røre og se – og eller blive fotograferet sammen med de smukke dyr. En sørgelig historie, som har medvirket til at gibbonaberne næsten er blevet udryddet på Phuket.
Vores oplevelse
Vi nærmede os stedet og kunne nu kun skimte nogle enkelte gibbonaber heroppe i skoven. Burene var integreret med skoven, så det lignede abernes naturlige miljø. Men vi så da et par stykker og desværre også en som manglede noget af den ene arm. Det var jo ikke en zoologisk have, hvor dyrene var udstillet for at kunne tilfredsstille de besøgende, med aber der skulle rehabiliteres. Vi gik lidt rundt og kiggede på de få dyr, som vi kunne skimte.
Hvad sker der lige med turisternes opførsel?
Vi mødte et andet par. Manden var rimelige frustreret over, at han ikke var kommet i det, som han åbenbart troede var en Zoo og begyndte at hive og flå i hegnet. Ja, det var så åbenbart ikke nok aber at se der hvor han var, så han gik videre og fortsatte med at hive og flå i hegnet.
Sørgelig – sikke en opførsel. Tænk på hvor lang tid der er brugt på at give disse aber lidt tryghed. Totalt uforstående og uacceptabelt.
Praktisk info
- Adgangen er gratis.
- Donationer modtages.
- Åbningstider dagligt 9-16 lørdage fra 9 -15
- Der skal betales for at komme ind i nationalparken. DKK 6 for en bil – DKK 40 pr. person
En ”lille” gåtur til vandfaldet Bang Pae
Herinde i nationalparken lå vandfaldet Bang Pae. På skiltet stod der, at der kun var få hundrede meter til det. Nå ja, tænkte vi, det skal da selvfølgelig opleve. Selvom vi nu ikke lige havde det bedste fodtøj på – klip-klapper, så tænkte vi – hvor svært kan det lige være.
Nu skal der til historien lige siges, at udover klip-klapperne, var der 40 grader og en fugtighedsprocent på 92%. Det betød at selvom vi ikke bevægede os, drev sveden af os. Vejen eller stien ned til vandfaldet var en smal sti, hvor det gik op og ned i terrænet og over træstammerne, på en smal mudret sti som der var, langs med den lille bæk.
Naturen var helt ubeskrivelig smuk, frodig og vi nød den især med gibbonabernes smukke sang, som vi kunne høre i baggrunden. At gå inde i en frodig regnskov kan vi da aldrig få nok af. Vi nåede til vejs ende ved vandfaldet – og ja det var et vandfald men nok et af de mindste vandfald, vi nogensinde har set.
Var det turen værd? Ja bestemt, ikke for vandfaldet men den omkringliggende natur og alle de smilende lokale, som var ude at tage sig en afkølende dukkert i bækken. Om vi svedte? Ja, jeg tror aldrig vi har svedt så meget og vi var gennemblødte. Det var umenneskelig varmt!
Det lokale marked
Turen gik nu hjemad mod hotellet, efter en dejlig dag med oplevelser på Phuket. Men på vejen, så vi et lokalt marked. Hov – det må vi da lige opleve, så bremsen i bund og vi smed bilen i vejkanten. Det var nu blevet først på aften, temperaturen var faldet et par grader og de lokale var på indkøb.
Nu er det altid sjovt at opleve andre landes madkultur, se deres råvarer og møde de lokale. Vi gik rundt og kiggede – ved nu ikke hvem der kiggede på hvem, for vi var de eneste med en lys hud på dette marked. Vi stoppede ved en bod, hvor en mand var ved at friturestege et eller andet.
Vi spurgte: Hvad er det? Han svarede, på fingersprog, pegede og til sidst forstod vi. Det var friturestegte søde kartofler. Hmm – det lyder da meget lækkert. Det vil vi da gerne prøve. Hvor meget koster de? Han svarede: 10 for DKK 4.
Dem skal du prøve en dag, for de smagte himmelsk.
En dag med naturoplevelser på Phuket var ved at få sin ende og vi kastede os endnu engang ud i trafikken på Phuket og kørte til vores hotel.
- Rejsetidspunkt marts.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Phuket er ikke lige min kop te – har kun været der én gang (2011), og det var nok. Der er simpelthen for turistet (og vi boede endda i udkanten af Phuket by og ikke ude ved strandene) 🙁
Men ét sted, som virkelig gjorde dybt indtryk på mig, var The Gibbon Rehabilitation Project, som du skriver om her – dejligt, at du fremhæver det! Det er et fantastisk arbejde, de gør for de stakkels aber, som er blevet ofre for turistindustrien. Det lyder, som om stedet har ændret sig, for vi kunne se en del aber i burene, da vi var der.
Hej Bente, tak for dit besøg og din kommentar 🙂
Phuket er heller ikke vores kop te – vi var der engang tilbage i 2004 og synes dengang det var et dejligt sted. Det har desværre forandret sig meget – er blevet et turist helvede. Denne gang var vi der kun i 3 dage og det var mere end rigeligt. Nå, tror jeg skal skrive lidt om gensynet med Phuket i et indlæg 😉
Enig, man blev da så glad i lågen over at se hvor stort et arbejde de gør for gibbonaberne. Men hvordan kan mennesker dog behandle dyr på den måde? Jeg forstår ingenting.
Vi kunne skimte dem og et par enkelte kunne vi se men ellers var de godt gemt væk i skoven. Heldigvis. Måske er skoven vokset til ellers har de nævenyttige turister, ikke kunne lade dem være i fred. De bure der var tættest på var nemlig tomme.
/Annette
Åh, hvor lyder det bare helt fantastisk! Vi har selv besøgt Thailand, og vi drømmer om at komme tilbage! Lad os krydse fingre for et meget bedre rejseår i 2022, så vi kan komme ud i verden igen! 🙂
Kh. Emma
Hej Emma, tak for besøg og kommentar 🙂
Det var en skøn oplevelse i Thailand. Jeg kan godt forstå at i drømmer om, at komme tilbage til Thailand. Det er en skønt rejseland med masser af muligheder for oplevelser.
Jeg tror helt klart at 2022 bliver et bedre rejseår for os alle sammen.
De bedste hilsner Annette